Det nye allergiske forår – kommer den politiske forpligtelse?

Foråret er lige om hjørnet, og det varmer oven på en tung corona-vinter, der har været hård ved borgere, som døjer med astma og allergi. Vaccineudrulningen og de varmere temperaturers neddrosling af pandemien giver os et tiltrængt pusterum med tid til refleksion over det seneste års prøvelser. Det giver samtidig mulighed for at se fremad og tænke nyt for et underprioriteret sygdomsområde.

COVID-19 har på mange måder fungeret som en stresstest af sundhedssystemet og har afsløret graverende huller i behandlingen af en lang række sygdomme. Det gælder ikke mindst diagnosticering og behandling af allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, eksem og høfeber, der nedsætter livskvaliteten for 1,5 mio. borgere, og hvor alene astma hvert år koster samfundet 2,6 mia. kr.

Corona har kvalt undersøgelser

Astma plager 300.000 danskere, og i en skoleklasse sidder der to til tre børn med astma. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at området ikke får den nødvendige opmærksomhed i sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis i forhold til lungefunktionsmålinger, der er afgørende for, at vi kan opspore, udrede og behandle astma. Under pandemien er antallet af lungefunktionsmålinger hos de praktiserende læger mere end halveret, hvilket utvivlsomt vil betyde, at der venter sundhedsvæsenet et større oprydningsarbejde efter corona. Men en nøjere granskning viser, at det allerede stod sløjt til med målingerne før pandemien, hvor kun 80 pct. af patienterne fik tilbudt en test af lungekapacitet. Der er også stor geografisk ulighed i målingerne, og nogle steder er de reduceret til en fjerdedel.

Corona har ganske enkelt kvalt lungefunktionsmålingerne, og det er derfor afgørende, at vi hurtigt får nye retningslinjer på området for den resterende tid af pandemien, men også for den fremtidige indsats i almen praksis og på hospitalerne.

Store forventninger til taskforce

Forårsvibrationerne bebuder samtidig en sæson med forårsallergier, der plager op mod én mio. mennesker i befolkningen. De kommer oveni alle de andre allergier over for eksempelvis fødevarer og dyr, der gør mennesker syge med snue, kløe og vejrtrækningsproblemer. Nye undersøgelser slår fast, at 24 pct. af befolkningen – det er altså næsten hver fjerde dansker – har allergi, og tallet er støt stigende.

Det er nu mere end tre år siden, at Sundhedsstyrelsens statusrapport på allergiområdet slog fast, at vi mangler fokus på allergi i sundhedsvæsenet. Området lider imidlertid stadig under manglende uddannelse af specialister, og lægerne i almen praksis mangler for nogles vedkommende stadig nødvendige redskaber til at diagnosticere og behandle patienterne.

COVID-19 har på mange måder fungeret som en stresstest af sundhedssystemet og har afsløret graverende huller i ­behandlingen af en lang række sygdomme. Det gælder ikke mindst diagnosticering og behandling af allergi og overfølsomheds­sygdomme som astma, eksem og høfeber

Anne Holm Hansen, direktør, Astma-Allergi Danmark

Manglende kapacitet i sundhedsvæsenet med meget få allergispecialister står mildt sagt i skærende kontrast til antallet af mennesker, der allerede har og fremadrettet bliver diagnosticeret med en eller flere allergiske sygdomme.

Faktum er, at antallet af henvendelser fra mennesker med allergi stiger på landets sygehuse og tre allergicentre, mens det stadig skorter på forbedringer af de lægefaglige kompetencer. Med Sundhedsstyrelsens statusrapport for allergi fra 2017 fulgte fem anbefalinger, som Astma-Allergi Danmark fortsat hilser velkomne. Vi skal helt overordnet styrke almen praksis. Og det skal ske ved at sikre et øget fokus på efteruddannelse og fagområdeuddannelsen i allergologi, så lægerne får de nødvendige kompetencer til både at forebygge, opspore og behandle det meget brede spektrum af allergisygdomme.

Derfor har vi høje forventninger til den tværregionale taskforce, som blev nedsat efter anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Resultaterne herfra skal nu sikre, at indsatsen bliver konkret, handlingsorienteret og velfunderet i et stærkt aftalegrundlag.

National strategi er nødvendig

Regionerne må samtidig komme ind i kampen og sikre et tilstrækkeligt antal stillinger til speciallæger, der har hovedbeskæftigelse i specialiserede allergifunktioner. Dertil skal vi i mål med etableringen af de sidste to tværfaglige allergicentre i Danmark. Det vil få stor betydning for udligningen af de store geografiske forskelle, føre til mere effektive patientforløb og fremme forskning og udvikling på området. Sidst, men ikke mindst, skal vi sikre fuld implementering af overenskomst for praktiserende speciallæger.

Vi ser samtidig forventningsfuldt frem til en ny folkesundhedslov, der kommer på et kærkomment og kritisk tidspunkt. Det er vigtigt, at den bliver så konkret som muligt og bygger på en politisk forpligtelse og med et klart mandat fra Christiansborg, så den ikke bliver glemt i regionernes hårde prioritering af sygdomsområder. Netop den forpligtende indsats – det at tage ansvar for opgaveløsning – er, hvad Astma-Allergi Danmark har savnet og efterspurgt i rigtig mange år. En national strategi med udmøntning af allergipakker og en forpligtende implementering kan gøre en kæmpe forskel både for ­behandlingen nationalt set og for den geografiske ulighed.

I mange år har allergiområdet og overfølsomhedssygdomme været så forsømt i sundhedsvæsenet, at vi nu må kæmpe for at få udredning og behandling op på niveau, så vi kan være os selv bekendt som samfund. Allergiområdet har altid været præget af for meget snak og for lidt handling, når det kommer til udmøntning af planer. Patienterne savner kapacitet og viden i sundhedsvæsenet – både på specialistniveau og andre steder i sundhedssystemet. De savner også geografisk lighed, så alle får den samme udredning, behandling og rådgivning, uanset hvor i landet de bor.

Astma-Allergi Danmark sætter dagligt fokus på efterdønningerne fra corona, og vi må konstatere, at et tilsandet sygdomsområde og en ­markant stigning i antallet af astma- og allergipatienter kalder på handling.

Det skylder vi de 1,5 mio. mennesker med overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma, eksem, anafylaksi og allergi.