Dårlig astmakontrol plager almen praksis

Fire ud af fem astmapatienter, som bruger så megen akutmedicin i behandlingen af deres astma, at det er et alvorligt faresignal, bliver fulgt i almen praksis.

Studier viser en stærk sammenhæng mellem antallet af doser på et år og risikoen for at dø af astma

Kjell Erik Julius Håkansson, læge og ph.d.-studerende, Lungemedicinsk Forskningsenhed 237, Hvidovre Hospital

Det viser en gennemgang af data om mere end 60.000 danske patienter i astmabehandling, der årligt bruger mere end 600 doser af deres akutte astmamedicin. Mere end 600 anvendte doser om året betyder, at der er en dårlig prognose, større risiko for at blive indlagt og i yderste konsekvens større risiko for at dø.

»Når man bruger så meget akut medicin, er det en klar markør for, at patienten har mange symptomer, og studier viser en stærk sammenhæng mellem antallet af doser på et år og risikoen for at dø af astma. Derfor er det et klart faresignal, at nogle patienter bruger deres akutte medicin så meget,« siger Kjell Erik Julius Håkansson, læge (trin 1) og ph.d.-studerende tilknyttet Lungemedicinsk Forskningsenhed 237 ved Hvidovre Hospital.

Behov for bedre opfølgning

Kjell Erik Julius Håkansson er i gang med et ph.d.-projekt, der under overskriften ‘REASSESS danish asthma’ prøver at kortlægge dårlig astmakontrol blandt danske patienter.

Tidligere studier viser, at dårlig kontrol med astma er et hyppigt problem, og med ph.d.-projektet bliver det nu undersøgt, hvilke patienter der er tale om, hvor de modtager behandling, hvor de bor i Danmark, samt deres uddannelsesniveau, indkomstforhold og hvad årsagerne er til den dårlige kontrol.

Han håber selv, at ph.d.-projektet vil blive et springbræt til at få udarbejdet retningslinjer, der sikrer kvaliteten af astmakontrol i Danmark, ligesom man for nylig indførte i forhold til KOL.

Behovet bliver bakket op af Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

»Der er et meget stort behov for at øge opfølgningen af astmapatienter for at sikre, at de stadig har bedst mulig astmakontrol, eller får justeret deres behandling,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

Ifølge hende kræver det blandt andet tættere kontrol med hvor meget anfaldsmedicin, der udskrives, og at patienter får udført en årlig lungefunktionsmåling.

Mange faktorer i spil

Tallene for almen praksis peger på, at der især er et problem med alvorligt syge astmapatienter, der ikke får den rigtige behandling. Det kan eksempelvis skyldes, at der bør justeres på deres forebyggende medicin eller adhærens, at patienten ikke tager alle sine doser, men også at langt flere patienter bør henvises til udredning på en lungemedicinsk afdeling og eventuelt tilbydes biologisk behandling.

Nogle patienter vil kunne få en markant bedre livskvalitet på biologisk medicin. Det kan være en klar gamechanger

Charlotte Suppli Ulrik, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital

Men problematikken er kompleks.

»Astma er en sygdom, der varierer meget over tid. Det, kombineret med at patienterne føler det meget sygeliggørende at tage inhalationsmedicin, gør adhærens til en klar faktor. Men det er mere kompliceret end det,« siger Kjell Erik Julius Håkansson og uddyber:

»Almen praksis har rigtig meget at se til, og akutmedicin hjælper på den korte bane for mange. Oveni det er der sket meget inden for astmabehandlingen de seneste ti år, og det er umuligt at følge med i, medmindre man arbejder med det hele tiden.«

Kjell Erik Julius Håkanssons ph.d.-projekt indeholder også et klinisk forsøg, hvor der indgår en række af de patienter, som er identificerede som havende dårlig kontrol med deres astma, og som følges i almen praksis. Formålet er at undersøge om en behandlingsgennemgang af en lungemedicinsk speciallæge kan hjælpe de patienter og mindske sygedage og symptomer i hverdagen.

Lungemedicinske afdelinger er en del af problemet

Selvom noget af ansvaret kan placeres hos de praktiserende læger, der følger mange af de hårdest ramte patienter, så peger ansvaret også tilbage på Kjell Erik Julius Håkansson og hans kolleger, da der er lange ventetider på ambulatorierne.

Opmærksomhedspunkter til den praktiserende læge

• Hold øje med udskrivningen af anfaldsmedicin.

• Hold øje med patienter, der får en høj dosis af inhaleret binyrebarkhormon.

• Hold øje med patienter i fast prednisolonbehandling, da det oftest betyder behov for henvisning til sekundærsektoren.

»Det ville være unfair at sige, at det kun er almen praksis, der ikke henviser tilstrækkeligt, selvom vi rigtig gerne vil se, at de henviser flere. De lungemedicinske afdelinger er også ‘alt for gode’ til at holde på patienter, vi har stabiliseret. Dem skal vi være bedre til at afslutte, så der bliver plads til nye,« siger han.

For nogle patienter kan det føles mest trygt at blive fulgt på den lungemedicinske afdeling, der har hjulpet dem til bedre sygdomskontrol.

»Almen praksis må helt sikkert gerne være mere opmærksom på deres astmapatienter, men vi skal til gengæld sende de stabile patienter retur, selvom de måske helst vil blive ved os. Vi er nødt til at nedbringe ventetiderne til ambulatoriet,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

Stor, unødig byrde for patienterne

Mange astmapatienter, der oplever deres astma som en stor byrde, der medfører dårligere livskvalitet og flere sygedage, er unge og ellers raske mennesker. For mange af dem gælder det, at de accepterer byrden som en del af det at have astma og derfor ikke selv opsøger yderligere udredning.

»En del astmapatienter har brug for at tage ekstra medicin, når de for eksempel træner, eller der er birkepollen i luften, og det accepterer de som et vilkår. De har vænnet sig til at have symptomer. De patienter kunne have gavn af at se en speciallæge, som kan hjælpe med at justere eller skifte deres medicin, så de måske kan blive helt symptomfri,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

Noget af det nye, der er sket i behandlingen af astma de senere år, er udviklingen af biologisk medicin, som langt flere måske kan få stor glæde af, påpeger overlægen.

»Nogle patienter vil kunne få en markant bedre livskvalitet på biologisk medicin. Det kan være en klar gamechanger. Men halvdelen af de patienter, jeg ser, bliver stabile, efter at jeg har justeret deres behandling. Og det kræver altså en specialist at finjustere medicinen,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

Dagens Medicin har forsøgt at få en kommentar fra Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), men han er ikke vendt tilbage inden deadline.