Børnelæge tester ny tilgang med håb om at gøre børn fri for fødevareallergi

Et sted på Sjælland er et et tolvårigt barn genstand for en veritabel omkalfatring af den måde, som en bestemt allergi hos børn håndteres på i Danmark.

Barnet er allergisk over for en fødevare, der for mange mennesker er en ægte delikatesse, nemlig rejer, men som barnet ikke kan tåle. Det forsøger speciallæge i pædiatri, dr. med. Ann-Marie Malby Schoos, Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus, at råde bod på.

Metoden har hun taget med sig fra sit nylige ophold i Vancouver, Canada, hvor mange børn og unge døjer med allergi over for rejer. Månederne i Canada var led i hendes subspecialisering i astma og allergi hos børn.

»Rejeallergikere får normalt at vide, at de bare skal undgå rejer. Men rejer har en ret høj tærskel for reaktion, og i Canada konstaterede vi, at børn og unge med forholdsvis milde reaktioner over for rejer, det vil sige grad 1-2, godt kan tåle 300 mg rejeprotein, hvad der svarer til en lille reje i lage, som man kan købe i supermarkedet,« fortæller hun.

»I allergiklinikken lavede vi så en fødevareprovokation, hvor patienterne spiste en reje under kontrollerede forhold, og derefter sendte vi dem hjem med en form for immunterapi, hvor de hver dag skulle spise sådan en lille bitte reje, og ingen fik alvorlige reaktioner. Vi lavede et studie, der beskrev disse patienters forløb, og indtil videre spiser de 17 børn og unge, som vi inkluderede i studiet, en reje om dagen, og det er så meningen, at de efter et år skal kunne spise en hel portion.«

Ann-Marie Malby Schoos er fortsat involveret i at følge op på, hvordan det går de canadiske rejebørn, og hjemme i Danmark er hun nu i færd med at introducere metoden.

»Det med rejer er der ikke nogen, der gør i Danmark. Og det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at denne metode kun skal foregå i samarbejde med en allergispecialist. Indtil videre er der kun et barn i Danmark, som får behandlingen,« siger hun.

Et markant holdningsskifte

At en sådan allergi overhovedet kan behandles, er udtryk for et ret markant holdningsskifte.

»I gamle dage, når børn fik allergi, sagde man, at de skal bare undgå det, de reagerer på, og så håber vi, at de vokser fra det«, siger Ann-Marie Malby Schoos, som ikke lægger skjul på, at den tilgang efter hendes mening hører fortiden til og snarest muligt bør afløses af et mål om helbredelse.

Vi skal i gang med at kunne tilbyde oral immunterapi for i princippet alle fødevarer

Ann-Marie Malby Schoos, speciallæge, Slagelse Sygehus

I Canada har hun set den anden tilgang fungere.

»De er meget længere fremme i Canada med fokus på behandling, og det er lige præcis det, jeg har taget med mig hjem. De primære ting, som jeg bruger meget lige nu, er æggestiger og mælkestiger, som tidligere studier har vist kan hjælpe børn med at vokse fra deres allergi hurtigere. Det er der også andre i Danmark, der bruger, men der er ikke nogen officielle guidelines herhjemme,« fortæller hun.

Hun arbejder i øjeblikket på at publicere en opskrift på, hvordan man kan bruge disse stiger, tilpasset danske forhold.

Ægge- og mælkestigerne er beregnet til børn op til seks år. De opererer efter et fælles princip: som ordet ‘stige’ indikerer, så øges mængden gradvist af det stof, som patienterne reagerer på, samtidig med at henholdsvis æg og mælk introduceres i mere og mere rå form, hvorved børnenes immunforsvar vænnes til stoffet.

Og der er ingen grund til at stoppe der, mener Ann-Marie Malby Schoos.

»Vi skal i gang med at kunne tilbyde oral immunterapi for i princippet alle fødevarer, ikke kun æg og mælk,« siger hun.

Gøre op med anbefaling

I dag kan sådanne madbaserede former for allergi hos børn stort set ikke helbredes med medicin. Og det går ud over mange. Dansk Pædiatrisk Selskab vurderer, at 6-8 pct. af alle børn i Danmark udvikler en eller anden form for fødevareallergi allerede i deres første leveår.

»Der findes kun et produkt på markedet, der kan behandle fødevareallergi, og det er mod peanutallergi og er meget dyrt. Jeg er ikke bekendt med, at det er i brug i Danmark endnu. Men i Canada opnåede de det samme med en metode, hvor forældrene selv skal måle fødevaren ud,« siger Ann-Marie Malby Schoos.

Den tilgang vil hun gerne introducere i Danmark, og hun er derfor i gang med at lave en protokol og søge om tilladelse hos etisk komite.

»Stærke reaktioner forekommer sjældent, men det er klart, at der er en risiko, når forældrene selv skal veje fødevaren på en præcis vægt, som de skal investere i. Risikoen er større, end hvis man indtager nogle kapsler, hvor man ved, at mængden er afmålt,« siger hun.

Det pågældende kapselprodukt mod jordnøddeallergi er godkendt til markedsføring i EU, men i Danmark har Lægemiddelstyrelsen besluttet, at det hverken kan få generelt eller generelt klausuleret tilskud, hvorfor det de facto ikke bruges. Årsagen er, at udgiften ikke vurderes at stå mål med den behandlingsmæssige værdi.

Anbefalingen p.t. er derfor den tilgang, som Ann-Marie Malby Schoos gerne vil gøre op med, nemlig at allergiramte børn skal holde sig fra den fødevare, de er overfølsomme over for.

Forebyg allergien

Egentlig behandling frem for den traditionelle ‘undgå-dit-allergen’ tilgang er imidlertid kun ét element i den inspiration, som Ann-Marie Malby Schoos har med hjem fra opholdet i Canada. Forebyggelse er i høj grad også med, for også på det felt er canadierne mere proaktive, end der har været tradition for i Danmark. Den tilgang har hun også introduceret på sin afdeling i Slagelse.

Blot det, at vi kan øge børnenes tærskel over for det, de er allergiske over for, betyder, at der kommer færre anafylaktiske reaktioner ved uheldige eksponeringer

Ann-Marie Malby Schoos, speciallæge, Slagelse Sygehus

Helt små børn, der udviser tegn på én allergi, har en større risiko for at udvikle andre allergier, og også børn, som har eksem fra en tidlig alder, har øget risiko. Derfor kan det efter hendes mening kun gå for langsomt med at komme i gang med lidt efter lidt at vænne immunsystemet hos sådanne børn til de allergene fødevarer, allerede inden en allergi når at udvikle sig.

Tidligere fik mange lavet priktest, men de giver ofte en hel del falsk positive resultater, og Ann-Marie Malby Schoos laver derfor ikke som standard priktest på disse børn.

»Det er børn ned til fire og seks måneder, der er i højrisiko for fødevareallergi bl.a. med eksem, hvor det er særligt vigtigt, at forældrene kommer i gang med at introducere alle de fødevarer, der kan give allergi. Det er ikke kun æg og mælk, men også peanut, trænødder, soja, fisk, skaldyr, sesam og hvede,« siger hun.

»Når forældrene skal i gang, bruger jeg et skema, som jeg har med fra Canada, og som jeg sender til dem. Det særlige er den tidlige introduktion af allergenerne for at forebygge, at børnene får allergi. Det er en forebyggelsesmetode, hvor forældrene introducerer et potentielt allergen i børnenes kost, og når de har introduceret én fødevare, går de videre til den næste. Det foregår ikke helt så struktureret som ved ægge- og mælkestigerne, som bruges, når der allerede er tegn på en allergi, men er en væsentligt hurtigere introduktion.«

Stort potentiale

Ved hjælp af oral immunterapi er det muligt for mange af de børn, der lider af fødevareallergi, helt at slippe af med den.

Ann-Marie Malby Schoos fortæller, at i Canada blev 80 pct. af børnene fri for deres allergi efter halvandet års behandling, og yderligere 10 pct. fik øget deres tærskel for reaktion. Så hun peger på, at selv hvis fuldstændig helbredelse ikke lykkes, er indsatsen på ingen måde spildt.

»I dag kan vi ikke tilbyde nogen (medicinsk, red.) behandling, men disse metoder har alle stort potentiale som indsats mod fødevareallergi«, siger hun.

»Metoderne kræver en stor indsats fra forældrenes side, og der er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at de virker. Men blot det, at vi kan øge børnenes tærskel over for det, de er allergiske over for, betyder, at der kommer færre anafylaktiske reaktioner ved uheldige eksponeringer, og alene det vil være fantastisk.«

Læs også:

10. februar 2023: Den danske videolæge i Vancouver