Astma- og allergikongres: Her er det bedste fra AAAAI

Den årlige kongres for American Academy of Allergy, Asthma, and Immunology (AAAAI) løb for nylig af stablen i Arizona i USA, og på kongressen blev der fremlagt de nyeste forskningsresultater inden for området i USA. Dagens Medicin har samlet en buket af det mest interessante fra kongressen.

1. Allergimedicin virker i alle årets årstider

Det første af de highlightede resultater handler om det nyligt FDA-godkendte allergimiddel tezepelumab, der er godkendt som tillægsbehandling til personer med alvorlig astma.

I det studie, som der blev præsenteret data fra på AAAAI, blev 1.059 patienter med astma randomiseret til at modtage tezepelumab eller placebo subkutant hver fjerde uge i 52 uger. Forskerne sammenlignede derefter astmaforværringer mellem de to grupper og inden for grupperne i forhold til tidspunktet på året.

Sammenligningen mellem grupperne viste, at tezepelumab reducerede risikoen for annualiserede astmaforværringer med 63 pct. om vinteren, 46 pct. i foråret, 62 pct. om sommeren og 54 pct. i efteråret.

Det betyder, at vi sikkert kan betragte flere patienter som penicillintolerante, hvis de bliver undersøgt. Det vil optimere deres behandling og reducere sundhedsomkostningen

Læge Susan Xie

Patienter, der var i behandling med tezepelumab frem for placebo, oplevede også færre astmaforværringer om vinteren (66,6 pct. mod 81,7 pct.), foråret (76,3 pct. mod 84,3 pct.), sommeren (73,1 pct. mod 86,8 pct.) og om efteråret (66,6 pct. mod 79,4 pct.).

»Vi ved, at årstiderne kan påvirke alvorsgraden af astma og astmakontrollen. Disse lovende data bekræfter, at tezepelumab er effektivt, ikke kun i relation til astmafænotypen, men også uafhængigt af årstiden. For personer med ukontrolleret astma er det vitalt at have effektiv medicin, der kan forbedre symptomerne på sygdommen på alle tidspunkter af året,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Flavia Hoyte, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra AAAAI.

2. Mange med penicillinallergi er slet ikke allergikere

Et andet af de interessante studier, som blev fremlagt på AAAAI, viser, at mange personer med allergi over for penicillin slet ikke er allergikere, når de bliver undersøgt ordentligt.

I studiet havde forskerne inkluderet over 1.500 risikostratificerede personer med penicillinallergi. Personerne blev stratificeret for at være i ‘ingen risiko’, ‘lav risiko’ eller ‘høj risiko’ i forhold til alvorsgraden af den potentielle reaktion, hvis de blev udsat for penicillin.

66 pct. var i ‘ingen risiko’-gruppen, 27 pct. var i ‘lav risiko’-gruppen, og syv pct. var i ‘høj risiko’-gruppen.

57 pct. af personerne fik lavet en formel undersøgelse af deres allergistatus, og den viste, at 95 pct. faktisk slet ikke var allergiske.

Data viser også, at under en tredjedel af de patienter, der havde fået mærkatet ‘høj risiko’, havde fået foretaget en egentlig undersøgelse af deres allergistatus.

Data viser ifølge forskerne bag studiet, at mange patienter, der tidligere har fået påklistret et penicillinallergi-mærkat i deres sundhedsjournal, ikke bør ekskluderes fra reevaluering af deres allergistatus.

»Det betyder, at vi sikkert kan betragte flere patienter som penicillintolerante, hvis de bliver undersøgt. Det vil optimere deres behandling og reducere sundhedsomkostningen ved at skulle finde andre antibiotika end penicillin til behandling af disse patienter,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Susan Xie, Cincinnatis Children’s Hospital i en pressemeddelelse.

3. Adrenalin virker også under tungen

Et tredje studie fra årets AAAAI viser, at det sandsynligvis er muligt for personer med alvorlige allergier at tage livreddende adrenalin ved at placere en tablet under tungen frem for at stikke sig med en nål.

Resultatet stammer fra et fase 1-studie, hvori forskere har undersøgt, om koncentrationen af adrenalin i blodet når op på de nødvendige livreddende niveauer, hvis det bliver givet under tungen i form af lægemidlet AQST-109.

AQST-109 er på størrelse med et frimærke og begynder at blive opløst med det samme ved kontakt.

Studiet viser, at AQST-109 hurtigt blev opløst og optaget i blodet, hvor det fik koncentrationen af adrenalin til at stige hurtigt til den maksimale koncentration på 762 pg/ml allerede efter 15 minutter. Disse tal er sammenlignelige med resultatet ved brug af eksempelvis en EpiPen.

»Resultatet af dette studie er opmuntrende og indikerer et alternativ til de nuværende adrenalinbehandlinger. Sublingual behandling har potentialet til at virke inden for det terapeutiske vindue, samtidig med at behandlingen tilbyder patienterne en nålefri medicinsk mulighed,« fortæller en af forskerne bag studiet, klinisk professor ved UMDNJ Rutgers, Pulmonary and Allergy Associates John Oppenheimer, i en pressemeddelelse.

4. Kronisk rhinosinuitis er en vigtig komorbiditet til astma

Den sidste blomst i buketten af forskningsnyheder fra AAAAI drejer sig om identifikationen af kronisk rhinosinuitis som en komorbiditet til personer med astma.

Kronisk rhinosinuitis er en tilstand med stoppet næse, tryk i ansigtet og tyk snot i mere end 12 uger.

I studiet havde forskere gennemgået journaldata og diagnosekoder hos 5.038 patienter med astma.

Her fandt de, at 39 pct. havde kronisk rhinosinuitis, 19 pct. havde bronkiektasier, og 9,8 pct. havde begge dele. Desuden fandt forskerne, at patienter med bronkiektasier havde højere sandsynlighed for også at havde kronisk rhinosinuitis sammenlignet med personer med astma, men uden bronkiektasier. Patienter med begge tilstande havde højere risiko for at være i behandling med kortikosteroid og antibiotika.

»Astmapatienter med både kronisk rhinosinuitis og bronkiektasier havde højere odds ratio for alle de faktorer, som vi har undersøgt,« fortæller læge Magaret Kim i en pressemeddelelse.