Tilfredse patienter trods nedlukning

72 pct. af de akutte patienter er i høj eller meget høj grad tilfredse med behandlingen på landets sygehuse. En fjerdedel af patienterne mener dog, at der er for lang ventetid.

Det er nogle af resultaterne af de svar, som 5.885 adspurgte akutte patienter har givet i regionernes seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed, LUP Akut, fremgår det af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.

»Det vidner om et stort engagement fra personalets side i løbet af en travl arbejdsdag,« siger næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S) i pressemeddelelsen.

Forrige år var der over 1,8 mio. akutte patientforløb i sundhedsvæsenet. Travlhed på akutafdelingerne kan give ventetid og spille ind på patienttilfredsheden, der er lavere på akutmodtagelser end ved f.eks. planlagte besøg.

»Ventetiden på akutmodtagelser kan opleves lang, og det tager vi alvorligt. Naturligvis får man hurtigt hjælp, hvis man f.eks. har været ude for en alvorlig ulykke. Det kan betyde, at andre må vente, hvis der f.eks. er pres på en lørdag aften. Men regionerne arbejder på at skabe hurtigere forløb for alle,« siger Ulla Astman.

På en score fra 1-5, scorer følgende svar højest på tilfredshed: Personalet er venligt og imødekommende (4,24). Den mundtlige information er forståelig (4,17). Personalet spørger ind til min beskrivelse af sygdom/tilstand (4,12).

De områder, som scorer lavest, er: Længden af ventetid fra ankomst til undersøgelse er acceptabel (3,17). Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov (3,35). Jeg får de informationer, jeg har behov for (3,91).

Resultater for enkelte hospitaler og afdelinger

Tilsvarende er 136.892 somatiske patienter blevet stillet en stribe spørgsmål i den Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed, LUP Somatik. Undersøgelsen er foretaget, så hospitaler og afdelinger får resultaterne særskilt fra deres egne patienter, så de kan sætte ind præcis dér, hvor der er behov for det.

«Vi foretager løbende målingerne, så man kan sammenligne sig med andre afdelinger og hospitaler og tage ved lære af de bedste,« siger sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, Karin Friis Bach (RV) i en pressemeddelelse.

86 pct. af patienterne er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set. Tilfredsheden er størst, når patienterne bliver spurgt, om de ansatte er venlige og imødekommende.

»Det er dejligt, at patienterne synes godt om mødet med personalet, og at topscoreren blandt patienterne er, at de oplever personalet som venligt og imødekommende. Undersøgelsens resultat er på flere områder en stor cadeau til de ansatte, der hele tiden arbejder med god kontakt til patienterne,« siger Karin Friis Bach.

»Det betyder meget for en indlæggelse eller et ambulant besøg, at patienterne føler, at de bliver taget godt imod. Det giver den bedste forudsætning for, at der kan tages afsæt i den enkeltes behov, ressourcer og sygdomsbillede i forhold til at tilbyde den rette behandling,« siger Karin Friis Bach.

På en score fra 1-5, scorer følgende svar højest tilfredshed blandt de somatiske patienter:

Personalet er venligt og imødekommende (4,51). Den mundtlige information er forståelig (4,31). Jeg er alt i alt tilfreds med mit besøg/indlæggelse (4,27). De områder, som scorer lavest, er:

Jeg er med til at træffe beslutninger om undersøgelse/behandling ved behov (3,92). Én læge tager et overordnet ansvar for mit samlede forløb (4,00). Personalet spørger ind til min beskrivelse af sygdom/tilstand (4,06).

Tilstedeværende jordemødre

LUP-tallene viser også, at ca. seks ud af syv fødende kvinder i høj eller i meget høj grad er tilfredse med deres fødselsforløb.

»Resultatet viser, at hovedparten af alle fødende er meget tilfredse med det forløb, de har i svangreomsorgen. F. eks. er der stor tilfredshed med, at jordemødrene er til stede under fødslen, når de fødende har brug for det,« siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman i en pressemeddelelse, og medgiver, at resultaterne kan være overraskende for nogle:

»Det flotte overordnede resultat af målingen kan overraske set i lyset af den seneste kritik i medierne. Vi får både gode og mindre gode karakterer i undersøgelsen. Vi kan f.eks. hjælpe med bedre fødselsforberedelse og mere støtte til amningen lige efter fødslen,« siger Ulla Astman.

Danske Regioner er derfor også i dialog med chefjordemødre og overlæger.

»Vi ønsker sammen at blive klogere på udfordringer og løsninger. Resultater fra målingen skal dog også ses i forhold til, at vi står midt i en ekstraordinær situation med COVID-19, bl.a. har al fødselsforberedelse været digital. Både fødeafdelinger og familier har vist stor omstillingsparathed,« siger Ulla Astman.

I alt 3.143 kvinder har svaret på spørgsmål i undersøgelsen. Størst tilfredshed er der, når kvinderne bliver spurgt, om de mener, at der har været en jordemoder til stede på fødestuen i det omfang, de havde behov for under fødslen. På en skala fra 1-5 ligger den gennemsnitlige tilfredshed på 4,61.

Bedre tværsektoriel dialog

Inden for psykiatrien er 81 procent af patienterne tilfredse med den hjælp, de får fra psykiatrien. 8.731 patienter svarede sidste efterår på en stribe spørgsmål om deres behandling. På flere områder er der nu større tilfredshed end i forrige måling, og ingen sammenlignelige områder får dårligere karakterer end i målingen før.

»Det glæder mig meget, at det store flertal af patienterne er tilfredse,« siger formand for Danske Regioners social- og psykiatriudvalg, Sophie Hæstorp Andersen, i en pressemeddelelse.

»Vores medarbejdere skal have ros for det gode resultat. Ud over det landsdækkende resultat, viser målingen helt ned på sygehus-, afdelings- og afsnitsniveau, at der kan være forskelle i vurderingerne, og hvor der er behov for en styrket indsats,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ligesom ved tidligere undersøgelser er tilfredsheden højest blandt patienter, der modtager ambulant behandling, og lavere blandt indlagte patienter. Overordnet er der nu større tilfredshed blandt voksne i ambulant behandling i forhold til året før, og flere svarer, at personalet ved behov i højere grad kontakter hjemkommune i forhold til tidligere.

»Det er glædeligt, for det er vigtigt, at behandlingen er sammenhængende,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Også en del af de pårørende er blevet spurgt: 82 procent af 1.498 adspurgte forældre til børn og unge, der fik psykiatrisk behandling i efteråret, var tilfredse.

Højest score får tilfredsheden med, at personalet er venligt og imødekommende, mens færre oplever, at der er én læge, der tager det overordnede ansvar for deres behandling.