Tal over forebyggelige indlæggelser tegner et mudret danmarkskort: »Det er ret vildt,« siger akutchef

Hvordan kan det være, at der er 50 procent flere forebyggelige ophold blandt danskere over 85 år på sygehuse i Region Hovedstaden end i Region Nordjylland?

Eller at der er langt flere indlæggelser på grund af eksempelvis dehydrering og brud blandt de ældste borgere i Hillerød end i nabokommunen Allerød?

Tidligere i år udgav Sundhedsdatastyrelsen igen tal over såkaldte ‘forebyggelige indlæggelser’.

Begrebet dækker over indlæggelser på baggrund af diagnoserne dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget blodmangel, sociale og plejemæssige forhold og tryksår. Det er tilstande, som særligt rammer skrøbelige og ældre borgere.

Det er også diagnoser, som staten har vurderet burde kunne forebygges, hvor end den ældre bor, så en indlæggelse ikke er nødvendig.

Men tallene fra styrelsen tegner et mudret danmarkskort. Tallene svinger nemlig meget fra kommune til kommune og fra region til region, men der er ingen åbenlys forklaring på hvorfor. Tilsyneladende er antallet af forebyggelige indlæggelser hverken demografisk eller socioøkonomisk bestemt.

Og det undrer cheflæge på Nordsjællands Hospitals akutafdeling, Jesper Juul Larsen. Det er bl.a. på hans akutafdeling, at borgere med diagnoser, der burde kunne forebygges, havner:

»Det er virkelig mærkeligt, at der er så stor forskel på kommunerne,« siger han:

»Jeg synes egentligt, at det er ret vildt.«

Stor forskel på nabokommuner

Nordsjællands Hospital er en del af sundhedsklyngen Nord i Region Hovedstaden. Udover hospitalet er otte kommuner en del af samarbejdet sammen med områdets praktiserende læger. Og her er der internt i klyngen også store forskelle på antallet af indlæggelser.

Der er en bred udstrækning af kommunalt selvstyre, som ikke nødvendigvis udmøntes i sundhedsfaglig kvalitet bedømt ud fra Sundhedsdatastyrelsens tal

Jesper Juul Larsen, cheflæge, Nordsjællands Hospital

Ifølge tallene har Hillerød Kommune allerflest forebyggelige indlæggelser blandt borgere over 85 år i landet. Her er der 248 ophold pr. 1.000 ældre. Til sammenligning er der henholdsvis 195 og 197 i nabokommunerne Fredensborg og Gribskov og kun 164 i Allerød?

Det betyder ikke nødvendigvis, at hver fjerde ældre i Hillerød bliver indlagt ‘unødvendigt’, da den samme borger kan have haft flere indlæggelser.

Ifølge Jesper Juul Larsen kan tallet til gengæld ses som en ‘risikomarkør for destabilisering hos den skrøbelige ældre’ samt ses som en markør for, ‘hvordan problemer løses i den enkelte kommune’.

Og ifølge styrelsens tal er de mest almindelige forebyggelige sygdomme brud, nedre luftvejssygdomme, blærebetændelse og dehydrering.

Udtryk for manglende omsorg og pleje

Cheflægen finder det ‘ret vanvittigt’, at der er så store forskelle mellem nabokommuner, ikke blot i hans egen klynge, men landet over.

Eksempelvis er der 149 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 borgere over 85 år i Horsens, mens tallet i nabokommunen Odder er 116. Og 167 indlæggelser i Assens, men kun 110 i Middelfart lige ved siden af.

Ifølge Jesper Juul Larsen kan det hænge sammen med, at opgaverne løses forskelligt i den kommunale sundhed:

»Der er en bred udstrækning af kommunalt selvstyre, som ikke nødvendigvis udmøntes i sundhedsfaglig kvalitet bedømt ud fra Sundhedsdatastyrelsens tal,« siger cheflægen:

»Hvis man rammes af en af de forebyggelige tilstande og indlægges, så er det på en eller anden måde en markør for, at man er skrøbelig, og at man er i nogle livsomstændigheder, hvor man ikke trives. På et tidspunkt bliver man syg af det og indlagt.«

Han henviser til, at det ofte er relativt banale årsager, der gør, at kommunen og den praktiserende læge i samarbejde ikke er i stand til at løse opgaven, men at det ikke bør resultere i en indlæggelse på hospitalet.

Man undgår dehydrering ved at drikke væske, og man undgår tryksår ved at vende sig, siger cheflægen. Men er man ældre og svækket, har man muligvis brug for hjælp for at kunne gøre sådanne banale ting.

»Det er ikke sjældent, at vi får sådanne patienter ind. Egentlig er det et udtryk for manglende omsorg og pleje. Det burde jo ikke forekomme, men det gør det,« siger han.

Bruger fagligheden forskelligt

Jesper Juul Larsen henviser til en historie, som DR bragte i starten af sommeren, hvor en kvinde på 92 år grundet dehydrering faldt om på toilettet på det plejehjem i Herning, hvor hun boede. Faldet forårsagede otte brud.

Hvis det her var hospitalsafdelinger, og der på min afdeling var dobbelt så stor risiko for at dø eller få en alvorlig komplikation, end hvis du blev indlagt i Herlev, så ville der komme nogen og stille spørgsmål til det. Det ville man simpelthen ikke acceptere

Jesper Juul Larsen, cheflæge, Nordsjællands Hospital

Ifølge artiklen havde der været en række forringelser på plejecentret. Blandt andet havde der i en periode kun været én ansat til at tilse 16 beboere. Ifølge formanden for Social- og Sundhedsudvalget i kommunen, Joan Hansen (V), er det svært at forbedre kvaliteten inden for det nuværende budget:

»Vi har jo ingen penge i Social- og Sundhedsudvalget. Vi har en ramme, vi skal holde os indenfor, men hele byrådet skal jo vide, hvad det er for en vagtplan, vi kan få med de penge her,« sagde hun til DR.

Sagen fra Herning kender Jesper Juul Larsen ikke i detaljer, men han kender til lignende cases fra sit eget hospital.

»Det interessante er, at der er himmelvid forskel på tværs af landet. Det er sådan den kommunale sundhed er – der er ikke kvalitetsstandarder, som er gennemgående. Derudover er der en mangel på faguddannet personale og økonomi til at løfte opgaven. Men hvordan kan det være, at de kan klare opgaven i f.eks. Aalborg, men markant dårligere andre steder? Det må være, fordi de bruger deres faglighed forskelligt og laver andre økonomiske prioriteringer,« siger han.

En kommune med gode vilkår

Hella Obel, der er chef for Ældre og Sundhed i Hillerød Kommune, var overrasket, da hun så Sundhedsdatastyrelsens tal over forebyggelige indlæggelser. Her ligger Hillerød med 248 indlæggelser pr. 1.000 borgere over 85 år helt i top – eller i bund om man vil.

»For den enkelte, der bliver indlagt unødigt, er det en belastning. Ingen har lyst til at skulle på hospitalet,« siger Hella Obel.

Hun vidste godt, at kommunen tidligere havde ligget relativt høj sammenlignet med andre kommuner, men hun havde forventet at se et fald, da man i Hillerød de seneste år har fokuseret på netop dette område, fortæller hun.

»Kigger man specifikt på os i Hillerød, så stikker vi ud, også i forhold til den sundhedsklynge, vi er i, og hvor vi alle deler hospital. Det optager os, så vi bruger ressourcer på at finde ud af, hvorfor det er sådan, og hvad vi kan gøre ved det,« siger hun.

Hella Obel fortæller, at man i sundhedsklyngen arbejder tæt sammen for at kunne forebygge indlæggelser, da det ikke er ‘ønskværdigt, at nogen indlægges unødigt’.

Men kommunen har svært ved at finde de konkrete årsager til de mange forebyggelige ophold på sygehuset.

»Man kunne tro, at det havde noget at gøre med mangel på medarbejdere og kvalificeret personale i kommunen, men det problem har vi ikke. Nærmest tværtimod,« siger hun.

Ligeledes mener Hella Obel heller ikke, at kommunens pengekasse kan være en forklaring på de høje tal, da der er balance i økonomien.

»Vi har en hypotese om, at når man har et højt fagligt niveau, så finder man også mere. Og så kan man være tilbøjelig til at reagere på ting, som måske ville gå folk forbi andre steder,« siger hun.

Skal til bunds i tallene

Modsat i historien om den 92-årige kvinde i Herning, mener Hella Obel ikke, at kommunens høje tal skyldes manglende pleje i kommunalt regi.

Men igen, det vides ikke præcis, hvorfor tallene er, som de er.

»Det bliver interessant at komme til bunds i tallene. Vi skal blandt andet finde ud af, om det er borgere, vi kender.«

Hun henviser til tal, som kommunen fik af Nordsjællands Hospital i december, hvor der tegnede sig et mønster af, at Hillerød Kommune i mange tilfælde ikke var den instans, der havde henvist borgeren til hospitalet, fortæller hun.

»Det var datteren, eller borgeren selv. Det er ikke alle borgere, vi kender eller har indflydelse på,« siger Hella Obel.

På nuværende tidspunkt har Hillerød Kommune en medarbejder ansat til at analysere de forebyggelige indlæggelser. Vedkommende tager ud på de konkrete afdelinger for at komme frem til, hvorfor indlæggelsen skete, og hvordan den kunne være undgået.

I kommunen har man særligt fokuseret på at forebygge indlæggelser af borgere fra kommunens plejehjem, hvor tallene er blevet bedre, men hvor der er stadig mere ‘potentiale at hente’.

»For den enkelte, der bliver indlagt unødigt, er det en belastning. Ingen har lyst til at skulle på hospitalet. Derudover kræver det meget administrativt arbejde, hver gang en borger skifter sektor,« siger hun.

Udover kommunens eget arbejde med området arbejder man også sammen på tværs af klyngen. Derudover håber hun, at det udvidede 72-timers behandlingsansvar vil være med til at sænke tallene.

Ville man ikke acceptere på et hospital

Ifølge cheflæge Jesper Juul Larsen ville så store forskelle, som man ser i kommunernes tal for forebyggelige indlæggelser, ikke blive accepteret, hvis kommunen var en hospitalsafdeling.

»Hvis det her var hospitalsafdelinger, og der på min afdeling var dobbelt så stor risiko for at dø eller få en alvorlig komplikation, end hvis du blev indlagt i Herlev, så ville der komme nogen og stille spørgsmål til det. Det ville man simpelthen ikke acceptere,« siger han:

»Men inden for en lille geografisk radius er der langt højere risiko for indlæggelse i Helsingør end i Gribskov. Det er da ret vanvittigt,« lyder det.

I starten af året udgav Sundhedsstyrelsen opdaterede kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som erstattede de tidligere standarder fra 2017.

Lige nu er dokumentet stadig i høring, men cheflægen håber, at det vil skabe mere ensartethed i kvaliteten på tværs af landet, i og med at det bliver tydeligere, hvilke minimumskrav der stilles.

»Så er der nogle helt konkrete kvalitetsstandarder for kommunerne, ligesom der er for hospitalerne for nærmest alle sygdomme og procedurer,« siger Jesper Juul Larsen.

Sundhedsstyrelsen forventer at offentliggøre de opdaterede kvalitetsstandarder i løbet af efteråret, oplyser man til Dagens Medicin.

Læs også: Mens vi taler om at holde de ældre ude af hospitalerne, har et vestfynsk projekt næsten knækket koden