PLO afviser anklager: »Det er ikke den virkelighed, vi andre sidder i«

Travlhed og manglende diagnostiske redskaber er ifølge Peder Reistad, formand for PLO-Hovedstaden, måske en del af forklaringen på de praktiserende lægers rolle i akutafdelingernes udfordringer med overbelægning.

I Dagens Medicin har Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert, hhv. cheflæge og chefsygeplejerske på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital, peget på tre udefrakommende faktorer, der ved spidsbelastning vælter læsset på akutafdelingen.

En af de tre udefrakommende faktorer handler om de praktiserende læger.

Gennem audits af patienter kan akutafdelingens ledelse dokumentere, at de praktiserende læger for eksempel via sekretærer henviser patienter til akutafdelingerne, uden at den praktiserende læge selv har set patienten. Dermed ender akutafdelingen ifølge de to ledere også med at skulle agere praktiserende læge.

Der kan imidlertid være gode grunde til, at den praktiserende læge benytter sig af sekretæren til at henvise patienten, forklarer Peder Reistad.

»Jeg køber ikke ind på præmissen om, at det skulle være et problem, at vores personale henviser – på vegne af os – til akutmodtagelsen,« siger Peder Reistad.

»Vi kan meget ofte vurdere, om der er behov for at indlægge patienten uden at se vedkommende. Det er en vurdering af, om vores kliniske undersøgelse vil være tilstrækkelig til at undgå en indlæggelse. Hvis det ikke er tilfældet, vil vi nogen gange indlægge uden at se patienten. Vi er altid involveret i disse vurderinger, og vi er – præcis som på hospitalerne – også nødt til at uddelegere arbejdsopgaver til vores personale. Det gør de jo også i stor stil på hospitalerne,« siger han.

Alle hjælpemidler til rådighed

Dertil råder akutafdelingen over flere diagnostiske redskaber end de praktiserende læger, fortæller PLO-formanden.

Som eksempel nævner han en fiktiv akut syg borger med diffuse symptomer, som det ofte kan være tilfældet hos ældre borgere.

Akutafdelingens problemer: 1813, almen praksis og kommunerne

På Nordsjællands Hospital har ledelsen på akutafdelingen over for Dagens Medicin udpeget tre udefrakommende faktorer, som tilsammen er med til at skabe crowding, farlig travlhed.

De tre faktorer er hhv. forbundet med kommunerne, 1813 og de praktiserende læger, som på hver deres måde ifølge ledelsen forværrer situationen.

Dagens Medicin har inkluderet alle tre aktører i samtalen, som hver især svarer på kritikken og fortæller, hvordan de oplever de fælles udfordringer på tværs af sektorer.

I sådanne tilfælde vil en urinprøve måske ikke være nok, og man kan derfor få brug for at få taget blodprøve, men det kan en praktiserende læge ikke gøre på under et døgn.

Da patientens tilstand vurderes som værende akut, henvises der derfor til akutafdelingen, som kan få hurtigt svar fra laboratoriet.

»Akutafdelingen har alle diagnostiske hjælpemidler til rådighed, og når de så konkluderer, at patienten ikke fejler noget alvorligt alligevel, tænker de måske efterfølgende, at patienten ikke behøvede at komme på hospitalet for at blive diagnosticeret,« siger Peder Reistad.

»Men vi (de praktiserende læger, red.) kan bare ikke altid nå de samme faglige konklusioner, fordi vi har ikke de diagnostiske værktøjer, som man har i akutafdelingen.«

Agerer almen praksis

Ifølge Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert bør de praktiserende læger være gatekeeper for akutte problemer.

»Men 40 pct. af vores patienter er slet ikke set af en praktiserende læge inden indlæggelse i egen læges åbningstid,« siger Jesper Juul Larsen.

Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert fortæller, at en typisk indlæggelse kan starte hos den kommunale sygeplejerske, der ringer til den praktiserende læge, hvor lægesekretæren indlægger ved såkaldt ‘anden hånd’.

»Og så ender vi med at agere almen praksis inde i afdelingen, og det er ikke meningen. Samtidig er den praksis årsagen til, at størstedelen af disse patienter kan udskrives igen efter få timer,« siger Jesper Juul Larsen.

På Herrens mark ved højtider

Dertil oplever akutafdelingens ledelse, at ikke-akutte problemstillinger flyder over på akutafdelingerne ved højtider som påske, jul og nytår, hvor mange praktiserende læger holder deres klinik lukket med henvisning til en kollega, der holder åbent.

»Man skal se det som en helhed, og patientens forløb stopper ikke, fordi det er påske,« siger Thomas Duckert.

»Vi har ikke vetoret til at sige, at så lukker vi også bare ned. De praktiserende læger har på en eller anden måde deres egen lille forretning. De står ikke til ansvar, som vi andre gør,« siger Thomas Duckert.

Hvor mange patienter, der bliver henvist til akutafdelingen på Hillerød af den årsag, er svært at skønne, men det kan næppe være det store antal, som postuleres

Peder Reistad, formand, PLO-Hovedstaden

Udover at der er færre praktiserende læger i en allerede presset sektor med manglende læger, er der ifølge Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert også udfordringer med at hente regionale informationer om, hvor mange praksis-klinikker, der holder åbent i højtiderne.

»Vi har ikke et regionalt overblik over almen praksis’ kapacitet og tilgængelighed i ferier og helligdagsperioder,« siger Jesper Juul Larsen.

Selvom de praktiserende læger ikke kan klandres for regionens manglende overblik, forværrer det ikke desto mindre problematikken.

Det skyldes, at disse informationer ifølge Jesper Juul Larsen kan give et fingerpeg om, hvor travlt akutafdelingen vil få, og uden informationerne famler ledelsen i blinde, når der skal planlægges vagter.

Skal tolkes med forsigtighed

Peder Reistad fortæller, at PLO som organisation jævnligt informerer de praktiserende læger om, at de skal huske at henvise til anden læge i forbindelse med ferielukning i højtider.

Hvis ikke det sker, råder PLO ifølge Peder Reistad dog ikke over magtmidler, og PLO kan derfor ikke sanktionere, hvis en læge ikke lever op til de overenskomstmæssige forpligtelser.

Selvom problemstillingen ikke er omfattende, er den samtidig heller ikke ukendt, fortæller han.

»Det er noget, vi har talt om i mange år. Særligt efter oprettelsen af 1813, som registrerer, hvor mange patienter, som siger, at egen læge ikke er tilgængelig, så det er noget, vi har diskuteret i mange år efterhånden,« siger han.

Peder Reistad oplyser, at Akuttelefonen 1813 mellem jul og nytår 2022 registrerede 15 ferielukkede læger, som ikke havde henvist til en kollega, ud af Region Hovedstadens mere end 600 praktiserende læger.

»Hvor mange patienter, der bliver henvist til akutafdelingen på Hillerød af den årsag, er svært at skønne, men det kan næppe være det store antal, som postuleres. Vi glæder os til gengæld over, hvor mange af vores klinikker, der er tilgængelige, og at kun et lille fåtal ikke er,« siger Peder Reistad.

Hvorfor pege fingre?

Akutafdelingen siger, at de kan registrere flere patienter i højtiderne, og det, mener de, skyldes antallet af ferielukkede praktiserende læger. Hvad siger du til den konklusion?

»Jeg kender ikke de data, som akutafdelingen har, og kan ikke vurdere validiteten af dem. Men en ting er data, en anden ting er tolkning og konklusion. Akutafdelingen tolker ud fra sin virkelighed, som er set fra et hospitalsperspektiv,« siger han.

Overordnet er Peder Reistad af den overbevisning, at det sammenhængende sundhedsvæsen klarer sig bedst ved ikke at pege fingre.

Han fortæller, at alle aktørerne forsøger at forbedre det tværsektorielle samarbejde i sundhedsklyngerne og i det såkaldte HAPS-projekt på tværs af hospital og almen praksis.

»Vi er alle indstillet på at finde bedre måder at samarbejde på, og vi er nødt til at gå til opgaven med ydmyghed og varsomhed. Vi er nødt til at bevæge os væk fra et paradigme, hvor hospitalerne mener, at de har retten til at definere problemerne og forklare os andre aktører, hvad løsningerne er,« siger han.

»Kommunerne og almen praksis ser sundhedsvæsenet fra andre vinkler, og de perspektiver skal med i ligningen. Det her udspil er et partsindlæg fra en presset akutmodtagelse, og det skal opfattes som sådan.«

Læs også:

Akutchefer: Kommuner, almen praksis og 1813 medvirker til overbelægning

Kommunal sundhedsdirektør: »Akutafdelingen kan også forbedre sig«

Egebart åben for kritik: »Begge opfattelser kan godt være sande«