Pilotprojekt i Odense: 90 pct. af plejehjemsbeboere undgår tur på hospitalet

Når AMK vagtcentralen i Odense får et opkald angående en ambulance til en plejehjemsbeboer rykker både en hospitalslæge og en kommunal akutsygeplejerske ud. Det er en ny procedure, der bliver testet i et tværsektorielt pilotprojekt i Odense Kommune.

Formålet med at sende de to sundhedsfaglige fra hver deres sektor ud til plejehjemsbeboeren er at udnytte kompetencerne til at undersøge, om plejehjemsbeboeren overhovedet har behov for at komme på hospitalet, eller om beboeren har bedre gavn af at blive hjemme, hvorefter Akutteam Odense står for en evt. behandling, mens hospitalet beholder behandlingsansvaret.

I 91,6 pct. af de indtil videre 330 udkald er konklusionen, at beboeren ikke behøver en tur på hospitalet, men kan blive i sine vante rammer og få videre behandling der, hvis der er nødvendigt.

Et setup, hvor man ‘indlægger’ beboere på plejecentre, vil være meget bedre for den ældre, fordi de er et sted, de kender, og hvor personalet kender dem

Claus-Henrik Rasmussen, overlæge, Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital

Overlæge Claus-Henrik Rasmussen fra Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital har kørt ambulance og lægebil i mange år og er idémageren bag projektet.

»Jeg har været på et hav af udrykninger på plejehjem, og der har jeg tænkt, at der vil være så mange fordele for den ældre, hvis man kunne lave et setup med de samme undersøgelser og vurderinger fra hospitalets akutafdeling bare udført på plejecenteret. Et setup, hvor man ‘indlægger’ beboere på plejecentre, vil være meget bedre for den ældre, fordi de er et sted, de kender, og hvor personalet kender dem, samtidig med at risikoen for komplikationer ville være mindre,« siger han.

Borger undgår unødig tid væk fra hjemmet

Udover Claus-Henrik Rasmussen, er Nina Andersen, leder af Akutteam Odense, en af hovedkræfterne bag projektet.

»Det er godt for borgerne og godt for systemet, når vi får de rigtige patienter i de rigtige senge. Dette projekt har ikke som mål, at plejehjemsbeboere ikke må komme på sygehuset, men alt det, man kan klare på et plejecenter, er at foretrække for den skrøbelige målgruppe,« siger Nina Andersen.

Sammen med Claus-Henrik Rasmussen rykkede hun en dag under pilotprojektet ud til en alkohol-dement borger på et plejehjem. Den borger er ifølge akutteamets leder et godt eksempel på en borger, der har god gavn af pilotprojektets procedure, hvor plejehjemmet havde ringet efter en ambulance.

»Da vi kom ind til ham, var han konfus, højtråbende og ikke tilfreds med situationen. Efter en blodprøve kunne vi se, at han have et lavt saltniveau i blodet. Han fik ordineret salttabletter og behøvede ikke at blive indlagt. På den måde sparede vi ham for en masse unødig tid på landevejen og flere timer på akutmodtagelsen, hvorefter han sandsynligvis var blevet sendt hjem med salttabletter,« siger Nina Andersen.

Gensidig afhængighed

Både Claus-Henrik Rasmussen og Nina Andersen er sikre på, at forløbet bliver mere effektivt ved at sende to personer med kompetencer fra hver deres sektor, når der kommer et ambulanceopkald angående en plejehjemsbeboer.

Akutlægen fra hospitalet og akutsygeplejersken fra kommunen bruger hver deres viden og kompetencer, når de kører ud til en plejehjemsbeboer, hvor der et ambulance. Særligt adgangen til de to sektorers journalsystemer er afgørende for vurderingen og den videre behandling.

»Akutsygeplejerskerne er forankret i kommunen, og hvis beboeren skal blive på plejecentret, er det meget vigtigt, at vi kan dele informationer mellem sektorer. Vi har ikke samme journalsystem, derfor det er så væsentligt, at vi begge dokumenterer i vores systemer, så informationen kommer frem til de rette personer, der skal tage sig af beboeren,« siger Claus-Henrik Rasmussen.

Han forklarer, at proceduren kræver en erfaren speciallæge med gode ultralydsmæssige kompetencer, da det er et vigtigt beslutningsværktøj i vurderingen af, om beboeren skal indlægges eller ej. Udover udstyret er den online adgang til journalsystemet altafgørende, så man har de rette informationer, når man skal træffe beslutninger hos den ældre, og her har har de to sektorer brug for hinanden.

»Der er en gensidig afhængighed mellem hospitalslægen og den kommunale sygeplejerske, fordi de hver især kan noget, som den anden ikke kan eller har adgang til. Proceduren vil ikke kunne fungere, uden at de to sektorer rykker tættere,« siger Nina Andersen.

Frontløberprojekt og telefonisk stuegang

Det kræver mere arbejdstid for speciallægen, som normalt ikke skal indregne transporttid, når de tilser en akut patient. Til gengæld mener Claus-Henrik Rasmussen, at der er så mange andre fordele ved, at speciallægen kører ud.

»Vi har rystet posen og lavet et frontløberprojekt, hvor det tætte samarbejde mellem hospital og kommune betyder, at det præhospitale område bliver styrket, og vi kommer ud til de rigtige opgaver,« siger han.

I 40,2 pct. af udrykningerne i pilotprojektet er plejehjemsbeboeren blevet ‘indlagt’ på plejehjemmet, hvor Akutteam Odense har givet avanceret medicinsk behandling som f.eks. iv-behandling med antibiotika.

Hospitalet holder så stuegang ved at dagligt at være i telefonisk kontakt med en af de kommunale akutsygeplejersker, som har foretaget en blodprøve og målt vitale værdier. Sammen drøfter og vurderer de, om beboeren f.eks. er på rette vej i behandlingsforløbet, om det er nødvendigt, at en speciallæge kommer ud, eller om forløbet kan afsluttes.

»Når en beboere kan blive på plejehjemmet og få behandlingen der, så sparer man en ambulancetransport, når borgeren ellers sædvanligvis skulle udskrives. Man gemmer beredskab til, når det virkelig gælder,« siger Nina Andersen.

Der er en gensidig afhængighed mellem hospitalslægen og den kommunale sygeplejerske, fordi de hver især kan noget, som den anden ikke kan eller har adgang til

Nina Andersen, leder, Akutteam Odense

For at sikre patientsikkerheden og patientrettighederne i pilotprojektet, bliver der i kritiske situationer også udsendt en ambulance, som er klar, hvis vurderingen er, at plejehjemsbeboere skal indlægges. I ikke-akutte tilfælde, hvor ambulancen skal komme inden for en time, kører lægebilen og akutteamet først ud til plejehjemsbeboeren. Her kan de så aflyse ambulancen, hvis vurderingen er, at plejehjemsbeboeren har bedst at blive hjemme.

Midler udløber til maj

Der bliver lavet kvalitative interviews med sundhedsmedarbejdere og pårørende, som sammen med data skal bruges i en evaluering af pilotprojektet. Indtil videre står pilotprojektet og proceduren til at stoppe 30. april, og der er endnu ikke taget stilling til, om proceduren skal fortsætte eller ej.

»Jeg har fået flere tilbagemeldinger fra pårørende, der har takket os for, at deres familiemedlemmer har undgået at blive indlagt. Projektet er ikke en spareøvelse, men en måde at skabe gode patientforløb på, og nogle gange koster det bare penge, hvilket sektorerne i dette projekt desværre ikke kan eller vil finde. Projektet er i fuld overensstemmelse med akutplan 2020 og vil være med til at belyse, hvorledes de demografiske udfordringer de kommende år med en stor gruppe af ældre med behov for akut vurdering og behandling kan løses. Hvis der ikke bliver fundet flere midler, stopper projektet, og det vil virkelig være ærgerligt for alle parter,« siger Claus-Henrik Rasmussen og uddyber, at sundhedsøkonomer er i gang med at kigge på den økonomiske effekt ved ordningen.

Hvis Nina Andersen kunne give sin mening til kende ved beslutningsbordet, ville der ikke være nogen tvivl om, hvad hendes ønske er for projektet.

»Det giver så meget kvalitet for den enkelte borger og sundhedsvæsenet, at vi kan spare en indlæggelse, og det styrker det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Så jeg håber virkelig, at projektet kan fortsætte,« siger hun.