Nyt studie: Togulykken på Storebælt blev håndteret efter retningslinjerne

Togulykken på Storebælt 2. januar 2019 var den værste såkaldte ‘større hændelse’ i Danmark i 30 år.

Det er vigtigt at pointere, at vi har et virkelig godt beredskab. Vi kan bare gøre det de sidste få procent bedre

Peter Martin Hansen, overlæge og læge på Akutlægebilen ved Odense Universitetshospital Svendborg

Store dele af det danske beredskab med politi, ambulancereddere, læger, helikoptere osv. blev iværksat for at håndtere ulykken, der endte med at koste 8 mennesker livet, mens yderligere 15 personer kom til skade.

Nu viser en case report om ulykken, at det solide danske beredskab håndterede ulykken, som den skulle håndteres. Men rapporten viser også, at der er muligheder for forbedringer i beredskabet, så vi står endnu bedre rustet til næste gang.

»Medicinsk var opgaven på Storebælt ikke kompliceret, men omstændighederne var meget komplekse, fordi vi skulle arbejde på en bro i en orkan og under varsel om stormflod. Samtidig var der mange aktører indover med både politi, Forsvaret, sundhedsberedskab, redningsberedskab, Banedanmark, DSB og Deutsche Bahn. Alligevel kan vi se, at hele aktionen blev håndteret efter retningslinjerne på området,« fortæller Peter Martin Hansen, overlæge og læge på Akutlægebilen ved Odense Universitetshospital Svendborg.

For nylig offentliggjorde Peter Martin Hansen sammen med kollegerne Søren Bruun Jepsen, Søren Mikkelsen og Marius Rehn artiklen ‘The Great Belt train accident: the emergency medical services response‘ i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine om håndteringen af ulykken.

Peter Martin Hansen, Søren Bruun Jepsen og Søren Mikkelsen var alle tre til stede i forbindelse med redningsarbejdet på Storebælt. Marius Rehn er en norsk akutlæge og forsker, som har publiceret adskillige artikler om de såkaldte større hændelser.

Beredskabet i Danmark er solidt

I evalueringen af beredskabet omkring ulykken har forskerne blandt andet kigget på tallene for radiokommunikation og for den patienthåndtering, som foregik den aften for næsten tre år siden.

For det første viser tallene, at alle patienter og selve ulykken blev håndteret efter alle kunstens regler. Der blev ikke begået nogen fejl fra nogle af de involverede aktørers side.

I forhold til radiokommunikationen fortæller Peter Martin Hansen, at den ofte kan være kilde til udfordringer i forbindelse med store hændelser, fordi radiokommunikationen ofte bryder sammen.

Det så man blandt andet ved terrorangrebene på World Trade Center i New York, i Paris og i London. Når kommunikationen bryder sammen, bliver redningsarbejdet besværet, og det kan lede til fejl eller forsinkelser.

I forbindelse med ulykken på Storebælt var radiokommunikationen ikke optimal, men det havde i dette tilfælde ingen betydning for redningsarbejdet.

»På grund af stormen og heldigt for os var broen lukket, så vi kunne stille alle ambulancerne op på broen og få sendt tilskadekomne direkte på hospitalet. Vi kunne også se hinanden, hvilket gjorde kommunikationen lettere, selvom radiokommunikationen ikke var optimal. Men der er nogle muligheder for forbedringer i fremtiden,« siger Peter Martin Hansen.

Brugte forkerte radiokanaler

I forbindelse med store hændelser bliver der etableret såkaldte skadestedssæt, der er radiokanaler, som alle parter i beredskabet kommunikerer på.

Større hændelser i Danmark de seneste 22 år:

• 2016: Busulykke, Hobro

• 2016: Brand i tanklager, Fredericia

• 2015: Terrorangreb, Krudttønden

• 2010: Traktorbus-ulykke, Mandø

• 2008: Stormflod

• 2004: Fyrværkeriulykke, Seest

• 2001: Busulykke, Knippelsbro

• 2000: Koncert, Roskilde Festival

• 1999: Orkanen Adam

Indsatsledelsen har én kanal, sundhedspersonalet har en anden kanal, politiet en tredje, redningsberedskabet en fjerde osv.

Det er et kompliceret og ofte ikke særligt intuitivt netværk, som for mange kan være svært at hitte rundt i, specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med et netværk af radiokanaler og arbejder i en presset situation. Eksempelvis er politi og ambulancereddere vant til at arbejde på den måde, mens læger ofte ikke er det.

Undersøgelsen af radiokommunikationen i forbindelse med ulykken på Storebælt viser da også, at 38,9 pct. af de benyttede radioer ikke var i det korrekte skadestedssæt.

Det kunne være, at en given radio var indstillet til indsatslederens kanal, men at den skulle have været i sundhedsberedskabet kanal. Det kunne også være, at brugeren af radioen skiftede kanal for sent eller bevidst valgte at bryde radionetskitsen på grund af anden opgavefordeling.

»Det her drejer sig ikke om at pege fingre ad nogen eller at finde håret i suppen. Jeg havde også selv svært ved at huske at få indstillet radioen korrekt den dag. Men der er nogle lavthængende frugter ved at finde løsninger til, at dette område bliver optimeret, så alle kommunikerer på de korrekte kanaler,« siger Peter Martin Hansen.

En løsning kan ifølge Peter Martin Hansen blandt andet være, at en radiooperatør i en AMK-vagtcentral har ansvaret for, at alle radioerne kommer ind på den rette kanal. Det gør man som eksempel i Norge, hvor centrale personer sikrer, at der er styr på tropperne, og at de kommunikerer med hinanden på den rigtige kanal.

»Vores beregninger viser, at det vil koste omkring 15 mio. kr. om året at få etableret, og det er jo selvfølgelig op til regionerne at finde ud af, om det giver mening at investere i,« siger Peter Martin Hansen.

Akutlæger mangler uddannelse

Et andet område, hvor der ifølge Peter Martin Hansen også er rum til forbedring i det danske beredskabs håndtering af store hændelser, er i forbindelse med uddannelse af præhospitale akutlæger.

Der eksisterer for nuværende en uddannelse i tværfaglig indsatsledelse, som er obligatorisk for politi, brand- og redningspersonale for at kunne fungere som indsatsledere, men som ikke er det for akutlæger.

En rundspørge blandt alle ledere af akutlæger viser, at 52 pct. af landets akutlæger har uddannelsen. Det betyder samtidig, at knap halvdelen af akutlægerne ikke formelt er trænet i at håndtere komplekse beredskabssituationer og indgå i en tværfaglig indsats.

»Har man ikke uddannelsen, kan man være udfordret, når man står i situationen og kun har trænet den forinden på nogle få kursusdage og ikke på et stort tre ugers kursus. Heldigvis havde alle akutlægerne ved ulykken på Storebæltsbroen taget dette kursus, og vi havde også været igennem øvelsen med to tog, der stødte sammen. Vi var godt rustet til at håndtere situationen,« siger Peter Martin Hansen.

Han foreslår, at der på længere sigt politisk bliver kigget på, om ikke også det skal være obligatorisk for akutlæger at tage uddannelsen, så alle dele af beredskabet har den, når næste store hændelse finder sted.

Mange ressourcer i det danske beredskab

Helt overordnet er Peter Martin Hansen og de andre forskeres konklusion, at vi i Danmark har et solidt beredskab, der har rigtig mange ressourcer at smide ind i kampen, hvis ulykken sker.

Vi har i beredskabet samtidig et højt uddannelsesniveau, men der er nogle steder, hvor der er plads til forbedringer, som vil minimere risikoen for, at noget kan gå galt i fremtiden.

»Vi har i denne case report beskrevet virkeligheden, som den så ud, og der er nogle muligheder for at gøre det bedre fremadrettet. Men det er også vigtigt at pointere, at vi har et virkelig godt beredskab, der forstår at snakke samme. Vi kan bare gøre det de sidste få procent bedre,« siger Peter Martin Hansen.