I Nordjylland har de succes med kunstig intelligens

Skadestuen på Aalborg Universitetshospital burger kunstig intelligens til at vurdere knoglebrud på røntgenbilleder. Det har ført til et markant fald i ventetiden og klage- og erstatningssager. Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

»I Aalborg har teknologien bidraget til at reducere vores ventetid i Skadestuen med ca. 1 time og har hjulpet til at effektivisere vores patientflow,« siger Christian Pedersen, der er cheflæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er en klar forbedring. De allerdygtigste radiologer er nok stadig bedre end kunstig intelligens

Jørn Munkhof Møller, cheflæge, Aalborg Universitetshospital

Siden sommeren 2023 har Skadestuen ved Aalborg Universitetshospital og Skadeklinikken i Farsø brugt kunstig intelligens til at vurdere knoglebrud i arme og ben på.

Ifølge Region Nordjylland kan den kunstige intelligens afgøre, om der er et brud på knoglen med 95-98 procents sikkerhed.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det er en klar forbedring. De allerdygtigste radiologer er nok stadig bedre end kunstig intelligens. Men i forhold til de behandlere, der ikke er radiologer, er der ingen tvivl om, at kunstig intelligens kan vurdere billederne bedre,« siger Jørn Munkhof Møller, der er cheflæge i Akutmodtagelsen på Aalborg Universitet.

Sådan fungerer det

Efter borgeren bliver henvist til skadestuen med mistanke om et brud, bliver der taget et røntgenbillede. Billedet bliver herefter vurderet af kunstig intelligens. Og på under et minut kan kunstig intelligens afgøre, om der er et brud eller ej.

Kunstig intelligens finder brud på røntgenbillede.Foto: Region Nordjylland

Det betyder, at lægerne hurtigere kan finde ud af, hvem der skal behandles først, sendes hjem eller om de skal behandles yderligere.

»Det vigtigste for patienterne er naturligvis, at de får den rigtige behandling og føler sig godt taget imod. Men derefter er det også vigtigt for dem, at de ikke skal vente så længe. Og det letter presset på vores medarbejdere, at flere af dem nu selv kan sende patienterne hurtigere videre i processen. Det er ikke rart at skulle fortælle patienter, at man ikke selv kan give dem et svar, men at de er nødt til at vente på, at man har rådført sig med en kollega,« siger Jørn Munkhof Møller.

Meningen med kunstig intelligens var, at det skulle reducere ventetiden. Men det viser sig, at det også har haft virkning på andre områder.

Teknologien har åbnet nogle døre for, at vi kan lave nogle andre arbejdsprocesser, der kan forløbe bedre for både patienter og personale

Jørn Munkhof Møller, cheflæge, Aalborg Universitetshospital

»Det er mit klare indtryk, at vores antal af klage- og erstatningssager over forkert vurdering af brud er faldet, siden vi indførte teknologien,« siger Christian Pedersen.

Kunstig intelligens står ikke alene

Selvom kunstig intelligens kan vurdere brud med høj sikkerhed, er der dog altid et menneske bag. Ved førstkommende hverdag skal billederne stadig gennemgås på en røntgenkonference, hvor en røntgenlæge og en ortopædkirurg i fællesskab vurderer røntgenbillederne, for at være helt sikre på, at diagnose og behandlingsplan er korrekt.

»Den nye løsning giver et stort løft til vores arbejdsprocesser, kvaliteten i behandlingen, ventetider og arbejdsmiljø. Men den står aldrig alene. Der er altid et menneske bag vores diagnosticering og behandlingsplaner,« siger Christian Pedersen.

Jørn Munkhof Møller mener, at det fulde potentiale endnu ikke er nået:

»Teknologien har åbnet nogle døre for, at vi kan lave nogle andre arbejdsprocesser, der kan forløbe bedre for både patienter og personale. Det har allerede givet store gevinster, men det vil forbedre sig endnu mere over tid, indtil vi på et tidspunkt har fundet et leje for, hvad der ligner den optimale måde at arbejde på.«

Kunstig intelligens-løsningen er udbredt til alle Region Nordjyllands skadeklinikker og akutmodtagelser. Ifølge tal fra regionen tilses der her ca. 52.000 patienter om året, hvor størstedelen er ortopædkirurgiske skadepatienter.

Siden implementeringen er der blevet analyseret næsten 30.000 undersøgelser.