Formand for akutmedicinere: »Vi adresserer akutafdelingernes største problem lige nu«

Ifølge akutmedicinernes lægefaglige selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), er det nuværende patienttryk på landets akutmodtagelser så massivt, at selskabet nu ser sig nødsaget til at udkomme med fire anbefalinger.

I virkeligheden er det her en håndsrækning til et fælles arbejde med de øvrige sektorer, der er involveret, bl.a. kommunerne og de praktiserende læger

Henrik Ømark, formand, DASEM

Anbefalingerne skal sikre patientsikre forhold, bedre arbejdsmiljø og tilstrækkelig bemanding.

Anbefalingerne tæller bl.a. en skærpet visitation til akutafdelingen af de patienter, der reelt har behov for akut hjælp, og tilstrækkeligt med akutmedicinske speciallæger og akutsygeplejersker.

Ligeledes anbefaler selskabet et tilstrækkeligt antal hospitalssenge på sengeafdelinger til de patienter, der har behov for indlæggelse, og større ensartethed i organiseringen af de danske akutafdelinger.

Ifølge Henrik Ømark, formand for DASEM, er anbefalingerne vigtige, fordi sundhedsvæsenet er på vej ind i en krise, hvis der ikke handles.

»Vi vil godt byde ind med vores analyse og vores forslag til handling på akutmodtagelserne. Vi kommer med bidrag til fælles løsninger på et presset sundhedsvæsen,« siger han.

Det største problem lige nu

60-årige Henrik Ømark arbejder i dag på Akutafdelingen i Esbjerg som overlæge og har mere end ti års erfaring som akutmediciner.

DASEMS fire anbefalinger

• Der skal oprettes meget bedre mulighed for at kunne henvise patienter med ikke helt så akutte problemer til en tid i sygehusenes ambulatorier f.eks. dagen efter. På den måde vil patienter, der ikke har brug for helt akut behandling, ikke skulle ses i akutmodtagelserne, og presset vil blive lettet

• Der skal uddannes og ansættes flere akutmedicinske speciallæger og akutsygeplejersker til akutmodtagelserne, så behandlingen bliver mere effektiv og uden unødig ventetid for patienterne. Alle undersøgelser fra udlandet har vist, at det er det mest rationelle

• Sygeplejemanglen i sygehusenes sengeafsnit skal afhjælpes, så patienter, der har brug for videre behandling, kan overflyttes, så snart de er klar, frem for at vente timer til døgn i akutmodtagelsen og dermed spærre for andre patienter

• Der skal etableres en større ensartethed i organiseringen af de danske akutafdelinger, hvor akutlæger og akutsygeplejersker er første led i patientforløbskæden

Han mener, at dele af sundhedsvæsenets problemer skyldes en vifte af faktorer startende med beskæringer, der fører til øget pres på sundhedsydelser og dermed et dårligt arbejdsmiljø. En kædereaktion, der tog fart med COVID-19-pandemien, men som aktørerne på området ifølge Ømark endnu ikke har fået talt tilstrækkeligt om og analyseret.

»Med anbefalingerne adresserer vi det største problem lige nu, nemlig det, vi kalder crowding,« siger han.

»Vi har en perfekt storm med lukkede senge, der gør, at vi ikke kan få sendt vores patienter videre. Vi har et øget indtag af patienter, og så har vi en underbemanding. De tre elementer gør, at vi får en overbelægning på akutafdelinger, og det er farligt.«

En håndsrækning

Ifølge Henrik Ømark er anbefalingerne et forsøg på at starte en samtale, hvor man overvejer hvilke mekanismer, der er på spil, og så selvfølgelig at medvirke til at finde løsninger.

»I virkeligheden er det her en håndsrækning til et fælles arbejde med de øvrige sektorer, der er involveret, bl.a. kommunerne og de praktiserende læger.«

Som akutmediciner og formand for DASEM er Henrik Ømark af gode grunde stærkt optaget af, hvordan sundhedsvæsenet bruger akutafdelingerne rigtig.

Det indebærer ifølge Ømark et stærkt præhospital-system, som kan vurdere, hvilke patienter der har brug for et hospital, og hvilke der skal have andre tilbud.

Han nævner også let adgang til specialistviden til praktiserende læger, der i mangel på alternativer kan være nødsaget til at sende patienter på akutafdeling som nødløsning.

En struktur er bedre

Henrik Ømark, en af jeres anbefalinger handler om større ensartethed i organiseringen af de danske akutafdelinger. Hvordan foreslår du, at det skal ske?

»Vi ved fra mange års udenlandske erfaringer, at organisationsstrukturer, der fagligt styres og driftes af specialuddannet personale i akutmodtagelser, er dem, der sikrer kvaliteten bedst. Vi vil anbefale, at man går efter den model. I vores optik er det selvfølgelig det rigtige, at det er akutmedicinere og akutsygeplejersker, der tager den første kontakt og det første patientforløb.«

»Vi synes, at det skal hænges op på dimensionering. Vi er ikke særlig mange (akutmedicinere, red.) endnu, og vi har regnet på, at der skal uddannes 700 speciallæger i akutmedicin for at passe de 21 akutafdelinger, og det tager lang tid, men vi skal skubbe på det tog.«

»Som det er nu, er det næsten 21 forskellige afdelinger. Der er ikke en rød tråd eller holdning til, hvad man vil anbefale. Vi mangler nationale udmeldinger.«

Tænker du på, at afdelingerne skal være mere selvstændige?

»Det er et kontroversielt synspunkt,« siger han.

»Man kan forestille sig mange ting, og det er svært at lave de her independent-modeller her og nu, når vi ikke er flere akutmedicinere. Men vi beder om, at vi indenfor overskuelig fremtid bliver en afdeling som alle andre afdelinger. Tænkningen er ikke anderledes end f.eks. en hjerteafdeling, her er vi bare en afdeling for akut modtagelse,« siger Henrik Ømark.

Læs også:

27. januar 2023: Leder: Sundhedsvæsenets kanariefugl

13. januar 2023: Kronik: Der skal investeres i arbejds­miljøet på akutafdelingerne nu, hvis sikkerheden for patienter som dig og mig skal sikres

13. januar 2023: ­Akutmedicinere risikerer at brænde ud

13. januar 2023: Cheflæge: Du ville aldrig tillade en pilot at arbejde så længe

26. november 2021: Kronik: Jeg har fået nok: En beretning fra gulvet på Holbæk Sygehus

26. november 2021: Lægefaglig vicedirektør i svar på kronik: Situationen er svær