Akutmedicin
Formand for akutlæger: Tilvalgsordning for skrottede vacciner vil stjæle tid fra akutte patienter
Udgivet:
Kommentarer (0)
Opgaven med at udrede borgere for eventuelle bivirkninger fra skrottede vacciner i den frivillige vaccineordning bør ikke ende hos akutmodtagelserne, der i forvejen er presset på ressourcer, mener formand for akutlægerne. Meget tyder dog på, at det bliver tilfældet.
Opgaven med at undersøge mulige bivirkninger hos borgere, der takker ja til en vaccine under den frivillige tilvalgsordning, vil ende hos landets akutmodtagelser, der i forvejen arbejder tæt på fuld kapacitet. Det risikerer at ramme de akutte patienter, vurderer formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, der helst havde set opgaven lagt ud i særlige klinikker til accelereret udredning.
Da vaccinen fra AstraZeneca tidligere på året blev kædet sammen med mulige bivirkninger og pillet ud af det danske vaccinationsprogram, kunne det kort efter mærkes i landets akutmodtagelser.
På Odense Universitetshospital ringede mange praktiserende læger ind til visitationen, og der var dage, hvor vaccinen fra AstraZeneca udgjorde op mod en fjerdedel af de daglige kontakter i FAM, den fælles akutmodtagelse.
»Der gik lidt hysteri i den, og det betød, at mange raske borgere fik udrullet den store maskinpark inde hos os. Det fjernede fokus fra de syge patienter, fordi vi i forvejen arbejder tæt på vores fulde kapacitet i akutmodtagelsen,« siger Henrik Ømark Petersen, specialeansvarlig overlæge i FAM på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Akutmedicin.
Omdiskuterede vacciner er tilbage
Søndag aften blev den frivillige tilvalgsordning i det offentlige vaccinationsprogram så en realitet, da 20 kølemontører modtog en vaccine mod COVID-19 fra Johnson & Johnson.
Dermed er de omdiskuterede vacciner tilbage, og Henrik Ømark Petersen frygter nu, at en betydelig del af ressourcerne i akutmodtagelserne igen skal rettes mod en overvejende rask del af befolkningen.
En bekymring, der blev forstærket i sidste uge, hvor Dansk Selskab for Almen Medicin, frem mod ordningens ikrafttrædelse, gik ud og rådede praktiserende læger til at udvise et forsigtighedsprincip på grund af de potentielt alvorlige bivirkninger.
Her lyder anbefalingen nu, at der skal henvises akut ved »mindste relevante mistanke fra dag 3 og frem efter vaccination,« fremgår det af notatet fra DSAM.
Hovedpine skal henvises akut
Et eksempel er hovedpine. Et symptom, der kan være tegn på den alvorlige bivirkning VITT, der er associeret med høj morbiditet og mortalitet, men også en relativt hyppigt forekommende ikke-alvorlig bivirkning til vaccination.
»Effekten af det her bliver med al sandsynlighed, at et stort antal patienter vil blive henvist til akutmodtagelserne. De praktiserende læger har ikke andre muligheder, men den ekstra belastning er ikke planlagt i den akutte hospitalssektor. Derfor vil det potentielt medføre en øget risiko for de akutte patienter, og det bekymrer mig,« siger Henrik Ømark Petersen.
Bekymringerne har tidligere fået Henrik Ømark Petersen til at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at anskueliggøre problemet i kraft af sin formandspost i Dansk Selskab for Akutmedicin.
»Vores anbefaling lyder fortsat, at der bør etableres særlige klinikker – uden om akutmodtagelserne – til accelereret udredning for mulige alvorlige vaccinationsbivirkninger,« siger Henrik Ømark Petersen.
Ikke alle er bekymrede
Det er dog ikke alle, som deler bekymringerne fra Dansk Selskab for Akutmedicin eller Dansk Selskab for Almen Medicin, der i sit notat til landets praktiserende læger drager en parallel til Storbritannien, hvor de akutte medicinske modtagelser skulle have været stærkt belastet af henvendelser fra vaccinerede borgere med mulige bivirkninger.
Eksempelvis har Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og politik ved SDU, på Twitter været ude og efterlyse belæg for, at AstraZeneca-vaccinen har trukket store veksler på ressourcerne i sundhedsvæsenet – og at den sammen med vaccinen fra Johnson & Johnson også kommer til at gøre det fremadrettet.
»Det er ikke en gratis omgang. I tilfældet med de her vacciner sætter det gang i en serie af undersøgelser, som involverer mange mennesker. Når man propper ekstra ting ind i en akutmodtagelse, der ofte befinder sig tæt på kapaciteten, så er 10-20 patienter ekstra om dagen på OUH, som vi så det efter, at AstraZeneca blev taget ud af programmet, mange,« siger Henrik Ømark Petersen.
»Erfaringerne fra COVID-19 har desuden lært os, at den øvrige gruppe af akut syge patienter, vi sædvanligvis udreder og behandler i akutmodtagelserne, risikerer at få et dårligere forløb, hvis ikke man i tilstrækkelig grad forinden får afklaret, hvem der har brug for hospitalsbehandling, og hvem der ikke har.«
Del artiklen: