Egebart åben for kritik: »Begge opfattelser kan godt være sande«

Når ledelsen på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital i Dagens Medicin klager over, at for mange ikke-akutte problemstillinger bliver henvist fra 1813, så melder Jonas Egebart, direktør i Hovedstadens Akutberedskab og dermed også chef for 1813, hus forbi.

Ifølge Jonas Egebart ‘ejer’ akutafdelingen nemlig funktionen som vagtlæge.

»Den almene medicinske ydelse samt de akutte patienter uden for åbningstid er Nordsjællands Hospitals opgave,« siger han.

»Det er vigtigt at sige, for nogle af de patienter, vi henviser, er sendt til lægevagtsbesøg, og nogle er sendt til indlæggelse. Vi er i regi af en analyse, som Region Hovedstaden er i gang med, blevet opmærksomme på, at akutmodtagelserne ikke i alle tilfælde ser denne henvisningsårsag, og at det har kunnet resultere i misforståelser.«

Forskel i uddannelsesniveau

I Dagens Medicins reportage fra Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital har Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert, hhv. cheflæge og chefsygeplejerske, i februar peget på tre udefrakommende faktorer, der ved spidsbelastning risikerer at vælte læsset på akutafdelingen.

En af de tre udefrakommende faktorer handler om 1813, som ifølge Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert henviser patienter med ikke-akutte problemstillinger til akutafdelingen.

Akutafdelingens problemer: 1813, almen praksis og kommunerne

På Nordsjællands Hospital har ledelsen på akutafdelingen over for Dagens Medicin udpeget tre udefrakommende faktorer, som tilsammen er med til at skabe crowding, farlig travlhed.

De tre faktorer er hhv. forbundet med kommunerne, 1813 og de praktiserende læger, som på hver deres måde ifølge ledelsen forværrer situationen.

Dagens Medicin har inkluderet alle tre aktører i samtalen, som hver især svarer på kritikken og fortæller, hvordan de oplever de fælles udfordringer på tværs af sektorer.

Det kan ifølge de to ledere for eksempel handle om ‘receptfornyelser’, ‘knæsmerter’ eller ‘generelle bekymringer’.

Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert mener, at der er sket et uhensigtsmæssigt skred, hvor der er opstået et øget fokus på at overholde svartider i 1813 frem for på kvaliteten af samtalen.

Fokus på service frem for sundhedsfaglighed

I et nyt interview med Dagens Medicin fortæller Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert, at denne problematik også skal ses i lyset af, at patienter uden for de praktiserende lægers åbningstid i dag oftere bliver mødt af en sygeplejerske end en læge, når de ringer 1813.

Det bekræftes af en VIVE-rapport fra 2018, hvori det fremgår, at 66 pct. af opkaldene til Akuttelefonen 1813 i 2016 blev besvaret af sygeplejersker, mens. 34 pct. blev besvaret af læger.

»Samtalen er ikke bedre end dem, der taler i telefonen, så hvis den faglige kompetence forringes, gør kvaliteten af opkaldet det også. En ung læge er bare ikke lige så kompetent som en praktiserende læge gennem 15 år til at håndtere disse problemstillinger,« siger Jesper Juul Larsen.

Thomas Duckert supplerer:

»Det er ikke for at tale min egen faggruppe ned, men der er trods alt forskel i uddannelsesniveau mellem en læge og en sygeplejerske.«

De to ledere mener, at 1813 har bevæget sig hen mod det, som de betegner som en ‘servicefunktion’ frem for en ‘sundhedsfaglig funktion’.

»Man har lagt enormt meget vægt på, om telefonen blev taget inden for 3-5 min, frem for hvad der blev sagt i samtalen, men det er man heldigvis ved at gøre op med,« siger Jesper Juul Larsen.

Et stort politisk fokus

Jonas Egebart, på Akutafdelingen på Nordsjællands hospital mener de, at der hos 1813 historisk har været for stort fokus på svartider og for lidt fokus på kvaliteten af opkaldet. Hvad siger du til det?

»Det historiske ved jeg ikke, om jeg er den rette til at svare på. Jeg har jo kun været her i et år,« siger han.

»Men der er ingen tvivl om, at der er et stort politisk fokus på svartider, og det er vi godt i gang med. For os har det aldrig været enten-eller. Vi er også meget opmærksomme på den faglige kvalitet, og det er vores politikere også. Det er jo derfor, at de med 1813-taskforcen har nedsat en analyse af hele samspillet i akutområdet,« siger Jonas Egebart.

En VIVE-rapport fra 2018 viste, at 66 pct. af 1813’s opkald blev håndteret af sygeplejersker, mens 34 pct. blev håndteret af læger. Kan den fordeling være med til at sende ikke-akutte patienter til akutafdelingerne?

»Det kan vi i al fald ikke genfinde i data. Men lad mig give et eksempel: I 2022 sendte vores erfarne læger i 1813 14,8 pct. af dem, de talte med, ind til en lægevagtskonsultation. Den samlede andel for alle personalegrupper var 14,5 pct.,« siger han.

Er der tilstrækkeligt med erfarne læger på telefonerne?

»Det er et svært spørgsmål at svare på. For tilstrækkeligt i forhold til hvad? Vi har f.eks. nu praktiserende læger på telefonerne hver dag mellem kl. 16-18, og vi kan se, at deres henvisningsmønster hen mod hospitalet ikke adskiller sig væsentligt fra vores øvrige setup,« siger Jonas Egebart.

Afventer analyse fra taskforce

Selvom Jonas Egebart ikke ønsker at forholde sig til, om der sidder for få læger ved telefonerne i 1813, eller om der er for stort fokus på svartider, ser han frem til, at den såkaldte 1813-taskforce, der blev nedsat i sommer, kommer med sine konklusioner.

Jonas Egebart forklarer, at taskforcen anbefaler en analyse, der skal undersøge, om akutområdet i Region Hovedstaden er indrettet hensigtsmæssigt. Bl.a. skal analysen vurdere henvisningsmønstre og kæde dem sammen med oplevelserne på hospitalernes akutafdelinger.

»Analysens fund kan jo meget vel vise sig at bekræfte både min og akutafdelingernes opfattelser,« siger han.

»Altså, at vi sender mange til borgere til håndtering uden for akutområdet og få til akutmodtagelserne, mens akutmodtagelserne samtidig får for mange ikke-akutte problemstillinger.«

Læs også:

Akutchefer: Kommuner, almen praksis og 1813 medvirker til overbelægning

PLO afviser anklager: »Det er ikke den virkelighed, vi andre sidder i«

Kommunal sundhedsdirektør: »Akutafdelingen kan også forbedre sig«