COVID-19 sætter skub i tværsektorielt samarbejde 

Da COVID-19-smittetallet steg i starten af vinteren, steg bekymringen også for, om hospitalerne ville gå i knæ.

COVID-19 har med al tydelighed vist, hvor afhængige vi er af hinanden på tværs af kommune, hospital og almen praksis

Karen Toke, sundhedschef, Københavns Kommune

I december 2020 indgik Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, PLO-Hovedstaden og Frederiksberg og Københavns Kommune derfor en samarbejdsaftale, der blandt andet skal sikre, at kommunernes akutteams i højere grad bliver brugt som hospitalernes og de praktiserende lægers forlængede arm.

Formålet er at nedbringe antallet af akutte indlæggelser af COVID-19-ramte ældre borgere.

Lægefaglig sparring til kommunale akutteams

Forud for den formaliserede aftale ligger mange måneders tæt samarbejde mellem de tre sektorer. Et samarbejde, der er kommet op at stå, fordi man blev nødt til at håndtere en situation, der udfordrede hele sundhedsvæsenet.

Det fortæller speciallæge i geriatri og almen medicin Eckart Pressel. Til daglig er han ledende overlæge på Geriatrisk og Palliativ Afdeling og ansvarlig for Ældremodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

»I en periode var der et ret stort antal COVID-patienter, der blev indlagt fra plejehjemmene. Mange af dem var imidlertid ikke indlæggelseskrævende og blev hurtigt sendt hjem igen. Derfor spurgte vi os selv, hvad vi kunne gøre for, at patienterne bliver tilset på plejehjemmene i stedet for at ende inde hos os i en hospitalsseng,« siger han.

Udfordringen var, at der skulle laves et setup inden for de eksisterende rammer. Derfor var det naturligt at se på, hvordan man kunne optimere brugen af de kommunale akutteams, der har eksisteret i et par år, men som ifølge Eckart Pressel har manglet lægefaglig opbakning uden for de praktiserende lægers åbningstid.

»Det var vigtigt for os at tilføre de kommunale akutteams en lægefaglig sparring, som de kan benytte sig af, når de står ude på plejehjemmene og skal vurdere, om en ældre borger bør indlægges eller ej. Derfor rummer aftalen en mulighed for, at akutteamene kan ringe til en vagthavende speciallæge i geriatri eller den koordinerende medicinske læge på Akutmodtagelsen uden for den praktiserende læges åbningstid. Det er ikke normalt, at de kommunale instanser kan kontakte hospitalet direkte, men vi håber, at en faglig sparring over telefonen i nogle tilfælde vil kunne afværge en akut indlæggelse,« siger han.

Vibeke Vestereng, der er praktiserende læge og praksiskoordinator på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, har været involveret i det tætte samarbejde mellem sektorerne. Hun påpeger, at også de praktiserende læger kan hente god hjælp fra de kommunale akutteams, som i hendes øjne er ‘utrolig dygtige og kompetente’.

»Praktiserende læger har ofte fuldt dagsprogram, og så kan det være svært også at presse to akutte hjemmebesøg hos ældre borgere ind. Her er det en kæmpe fordel at kunne sende en akutsygeplejerske ud, så man sammen kan lave en vurdering af, om den ældre har brug for indlæggelse. Det gælder ikke mindst i forbindelse med tilsyn af COVID-19-patienter, hvor den praktiserende læge kan risikere at skulle lukke en hel praksis ned, hvis han eller hun bringer smitte med hjem i klinikken,« siger hun.

COVID har bragt sektorerne tættere sammen

Ifølge Eckart Pressel gav COVID-19 nye muligheder for et tættere samarbejde mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, de to store optagekommuner og almen praksis.

Den her proces har vist, hvor essentielt det er, at de mennesker, der deltager i de tværsektorielle møder, har beslutningskompetence, så der reelt kan indgås nogle aftaler

Jens Henning Rasmussen, ledende overlæge, Akutmodtagelsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

»Alle parter har stået med ryggen op ad muren og haft brug for hjælp. Det har gjort, at vi har fået opbygget virtuelle rundbordsmøder i nogle tværsektorielle fora, vi ikke plejer at sidde i. Samtidig har vi kunnet træffe beslutninger om at kaste os ud på dybt vand og prøve nye tiltag af,« siger han.

Også Vibeke Vestereng oplever, at hele COVID-19-situationen har banet vej for nye måder at gribe tingene an på.

»Op mod jul var der en bekymring for, om hele hospitalsvæsenet ville kollapse, og derfor var det så utrolig vigtigt, at alle arbejdede på at undgå unødige indlæggelser. Det betød, at alle var opsatte på at sikre kapacitet til at behandle de patienter, der kunne få brug for det,« siger hun.

Siden maj har repræsentanter fra de tre sektorer holdt koordinerende COVID-møder for at holde hinanden orienterede om den aktuelle status. Det har ifølge Vibeke Vestereng været frugtbart for samarbejdet.

»I starten holdt vi virtuelle møder en gang om måneden, og omkring jul var det oppe på to gange om ugen. Så der har været et meget tæt parløb, hvor vi har haft en god fornemmelse af, hvad der sker inden for hinandens områder,« siger hun.

De menneskelige relationer er vigtige

Karen Toke, sundhedschef i Københavns Kommune, er enig i, at situationen omkring COVID-19 har været med til at bane vejen for et tættere samarbejde.

»COVID-19 har med al tydelighed vist, hvor afhængige vi er af hinanden på tværs af kommune, hospital og almen praksis, og hvor vigtigt det er, at vi løfter opgaven i fællesskab. De tre sektorer har jo hele tiden arbejdet sammen, men den konkrete aftale sætter en rigtig fin ramme om de relationer, der er blevet stærkere under COVID-19,« siger hun og tilføjer:

»Én ting er en rammeaftale på et stykke papir, men for at få tingene op at køre er gode menneskelige relationer mellem de involverede parter en faktor, der er mindst lige så vigtig.«

I Frederiksberg Kommune er man også begejstret for det tættere samarbejde mellem sektorerne og den konkrete aftale, fortæller kommunens sundheds- og omsorgschef, vicedirektør Torben Laurén.

»Formaliseringen af samarbejdet har gjort, at vi har forpligtet os til at prioritere det her og tage en dialog med de aktører i vores bagland, som jo er dem, der skal bære forandringen frem. For eksempel har jeg gjort meget ud af at have en dialog med lederne af Frederiksberg Kommunes 12 plejecentre. Derudover har vi henvendt os til kommunens ca. 60 praktiserende læger for at gøre dem opmærksom på, hvordan de kan bruge det kommunale akutteam,« lyder det fra vicedirektøren.

Udbredes til andre specialer

Internt på hospitalet har COVID-19 faktisk også været katalysator for få revet siloer ned, vurderer speciallæge i almen medicin og akutmedicin Jens Henning Rasmussen. Som ledende overlæge på Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har han spillet en central rolle i den nye aftale.

»Først og fremmest har vi udbygget vores fortrinlige samarbejde mellem akutområdet og geriatrien. Men i det hele taget har det været utrolig positivt at opleve, hvor meget vilje de forskellige afdelinger har til, at vi sammen finder de bedste løsninger for patienterne, siger han og fortsætter:

»Og så har den her proces vist, hvor essentielt det er, at de mennesker, der deltager i de tværsektorielle møder, har beslutningskompetence, så der reelt kan indgås nogle aftaler.«

Ledende overlæge Eckart Pressel påpeger, at samarbejdsaftalen i første omgang er møntet på håndtering af COVID-patienterne, men at det vil give god mening at udvide fokus, så også færre ældre borgere med andre sygdomsproblematikker kan undgå at blive indlagt akut.

»Generelt er der en tendens til, at plejepersonalet kan være lidt hurtige på aftrækkeren og få de ældre sendt ind på hospitalet, fordi der mangler et bindeled mellem plejesektoren og hospitalet. Det hul kan vi måske lukke ved i højere grad at bruge det kommunale akutteam som en bro mellem sektorerne,« siger han.