Cheflæge: Du ville aldrig tillade en pilot at arbejde så længe

55 pct. af lægerne i landets akutmodtagelser føler sig helt eller delvist udbrændte.

Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse blandt landets akutmedicinere, der for nylig er gennemført af Yngre Danske Akutmedicinere (YDAM) og Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM).

Ifølge de to organisationer er der behov for at optimere de arbejdsforhold, som sundhedspersonalet i akutmodtagelsen arbejder under. De peger blandt andet på, at der er behov for et opgør med ideen om, at læger skal forvente at kunne være på arbejde i 17-24 timer i streg og stadig levere samme behandlingskvalitet.

»Hvis man har en 17-timers vagt uden mulighed for hvile, så er det ikke holdbart. Det er måske okay, når du er 26-28 år, men når du kommer op i årene, så er det ikke sjovt længere,« lyder det fra Lasse Paludan Bentsen, hoveduddannelseslæge i akutmedicin på Sygehus Lillebælt i Kolding og ph.d.-studerende på OUH samt næstformand i DASEM.

Også Gerhard Tiwald, der er cheflæge på akutafdelingen i Køge, Sjællands Universitetshospital, er stærkt kritisk over for ‘de lange monstervagter’, som han kalder dem.

»Det er i modstrid med fysiologien, det er usundt, og det giver jetlag. Du ville aldrig tillade en pilot at arbejde så længe,« siger Gerhard Tiwald.

Han mener, at arbejdet kunne tilrettelægges meget klogere, for eksempel i treholdsskift som det kendes fra sygeplejerskerne. Han peger på en model, der bruges i udlandet, nemlig såkaldte ‘casino shifts’. Det er skæve vagter, der tager hensyn til fysiologien.

»Hvis du mødte kl. 19 til 04, kunne du nå at spise aftensmad derhjemme og putte børn, og du ville stadig komme hjem på et tidspunkt, hvor du kunne få noget nattesøvn. Dit indre ur ville ikke blive ødelagt,« pointerer Gerhard Tiwald.

Gerhard Tiwald har allerede indført en vagttid fra kl. 6 til 14. Den giver en ekstra ressource om formiddagen – og hvile til nattevagten.

Overenskomst er forældet

Efter cheflægens opfattelse er overenskomsten for sygehuslægerne ikke tidssvarende – i hvert fald ikke når det gælder læger i akutmodtagelserne.

Aktuelt er der ingen sygemeldinger på grund af stress i den afdeling, som Gerhard Tiwald har ansvaret for, om end det er en løbende udfordring at få vagtplaner og arbejdsopgaver til at gå op.

»Vi gør det så godt som muligt inden for de rammer, vi har, samtidig med at vi oplever et stigende antal patienter. Nogle patienter er tidskritiske, men alle skal ses på et tidspunkt. Jeg tror, alle i hele landet kan genkende det billede,« nærmest sukker Gerhard Tiwald.

Lasse Paludan Bentsen oplever også i sin hverdag, at det kan være svært at få tid til at gøre arbejdet ordentligt i en tid, hvor presset på akutafdelingerne er stigende.

DASEM og YDAM peger på, at der de kommende år er brug for 600-700 ekstra speciallæger i akutmedicin, hvis ressourcerne skal svare til de opgaver, der er på landets 21 akutmodtagelser.

»Sygehusledelser, regioner og folketingspolitikere skal tage det virkelig alvorligt med den nuværende tilstand, der er på akutafdelingerne,« påpeger Lasse Paludan Bentsen.

Pres fra flere sider

Akutafdelingerne presses fra flere sider. Det sker, når man nedlægger senge på de medicinske afdelinger. Og det sker, når patienter venter alt for længe på undersøgelser eller operationer, som de allerede er henvist til af egen læge. Dermed risikerer de at blive så syge, at de har brug for indlæggelse på en akutafdeling.

De organisatoriske forhold er en stærkt medvirkende årsag til, at en meget stor del af lægerne på landets akutafdelinger føler sig helt eller delvist udbrændte, mener Lasse Paludan.

»På mange danske akutafdelinger er det forskellige specialer, der deles om vagtfunktionen, og det sker derfor ofte, at man ser forskelligt på, hvordan tingene skal køre. Det kan sommetider være svært for os at få patienterne videre til næste afdeling, og så bliver akutafdelingen en flaskehals.«

En anden årsag er den store andel af yngre læger i specialet.

»Når man ikke har den samme faglige ballast, kan man ikke arbejde lige så hurtigt som os med erfaring. Vi vil selvfølgelig gerne være ved siden af og give folk en god uddannelse, men det er udfordrende,« erkender akutmedicineren fra Kolding.

Lasse Paludan har bemærket, at der siden FAM (Fælles Akutmodtagelse) blev oprettet i 2007 ikke har været særlig stor prestige i at stå i front og se de udefinerede patienter, der ofte har komplekse sygdomsbilleder. Og det har en konsekvens.

»Det gør jo, at arbejdsmiljøet bliver gevaldigt presset, når man ikke har tid til at gøre tingene i normalt tempo. Risikoen er, at folk søger væk,« siger han.

12-timers vagter i Randers

På Regionshospitalet Randers har cheflæge på akutafdelingen Christian Skjærbæk taget tyren ved hornene og fundet en moderne ledelsesmodel. Kortere vagter samt tid til ikke-kliniske opgaver og skabelse af en rummelig kultur er eliksiren, der skal være med til at skabe arbejdsglæde.

»For et halvt år siden gik vi over til at udnytte overenskomstens muligheder for 12-timers vagter. Hos os er vagtarbejdet jo selve arbejdet, og det gælder om at være lige så frisk og klar som den læge, der møder op ved operationsbordet om morgenen. Udover hensynet til patientsikkerheden er der også et trivsels- og karriereaspekt i det,« siger Christian Skjærbæk, der er tidligere formand for Dansk Selskab for Akutmedicin.

Han mærker, at medarbejderne i afdelingen har taget godt imod ændringen.

»Det gør en stor forskel, om du møder kl. 16 eller kl. 20, når den største pukkel af patienter er vurderet og sendt videre. Jeg mener, at det har betydet noget for arbejdsglæden.«

Christian Skjærbæks ledelsesfilosofi udmønter sig også i at give mulighed for fleksible og forskelligartede vagter, idet ‘alle ikke skal passe ind i den samme skabelon’. Og så er de faglige udviklingsmuligheder helt afgørende.

»Reelt skal man opleve, at man er dygtig og løser en opgave på et højt fagligt niveau. Og så er det meget, meget vigtigt, at man ikke udelukkende har personkonfrontation i sit arbejde. Der skal være plads til uddannelse og forskning – og det skal være skemalagt,« understreger cheflægen.

Også Lasse Paludan finder det vigtigt, at der som led i arbejdet som akutmediciner også er tid til uddannelse, undervisning, forskning og ledelsesopgaver.

»Mange har et ønske om tid til andet end at se patienter, og hvis man skal kunne holde, til man bliver 70, er det virkelig vigtigt og relevant med ikke-klinisk tid,« siger han.

Læs også:

­Akutmedicinere risikerer at brænde ud

Der skal investeres i arbejds­miljøet på akutafdelingerne nu, hvis sikkerheden for patienter som dig og mig skal sikres