Begrebet ‘forebyggelige indlæggelser’ har en forkert klang, mener akutchef

Han synes, at diskussionen er en smule misforstået.

Når man taler om, at nogle kommuner i landet har for mange såkaldte forebyggelige indlæggelser, dvs. indlæggelser, der kunne være forebygget, så vil Poul Henning Madsen gerne minde om én ting:

Fordi en ældre borger bliver indlagt med en af de diagnoser, der måske kunne være forebygget, betyder det ikke nødvendigvis, at nogen har lavet en fejl.

Poul Henning Madsen er cheflæge på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, og han mener, at diskussionen om unødvendige indlæggelser ofte tager en uhensigtsmæssig drejning.

»Begrebet har en forkert klang i mit hoved. For der er såkaldte forebyggelige indlæggelser, som ikke kunne være undgået,« siger han.

Men hvordan kan det være, at de kan klare opgaven i Aalborg, men ikke i Hørsholm?

Jesper Juul Larsen, cheflæge, Nordsjælland Hospital

I de seneste uger har Dagens Medicin bragt en række artikler om kommunernes brug af forebyggelige indlæggelser. Det dækker blandt andet over diagnoser som dehydrering, forstoppelse, nedre urinvejsinfektion og tryksår i den ældre del af befolkningen.

Fra politisk hold har det længe været et udtalt ønske at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, så borgeren undgår en unødvendig tur på hospitalet. Ofte er det både bedre for patienten at blive behandlet i eget hjem, samtidig med at det mindsker presset på landets akutafdelinger.

Men hvor stort er problemet med unødige indlæggelser egentlig?

Kommunerne gør, hvad de kan

Siden 2015 har Sundhedsdatastyrelsen opgjort tal over forebyggelige indlæggelser i Danmark, og hvert år varierer tallene gevaldigt fra kommune til kommune.

En indlæggelse, der kunne være forebygget

Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget blodmangel, sociale og plejemæssige forhold og tryksår.

At indlæggelser med disse diagnoser er forebyggelige vil sige, at den indlæggelseskrævende tilstand kunne have været forebygget – oftest ved hjælp af en tidlig kommunal indsats.

At en indlæggelse med f.eks. lungebetændelse er forebyggelig betyder imidlertid ikke, at tilstanden ikke er indlæggelseskrævende på det tidspunkt, hvor borgeren indlægges.

Det betyder, at det i nogle tilfælde vil være muligt for kommunen at opspore tidlige tegn på sygdommen og via en tidlig indsats forhindre, at borgerens tilstand bliver indlæggelseskrævende.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Ifølge cheflægen for akutafdelingen på Nordsjælland Hospital, Jesper Juul Larsen, er det ‘mærkeligt’, at der er så store forskelle kommunerne imellem.

»Det er formentlig fordi, de rent faktisk mangler faguddannet personale og økonomi til at løfte opgaven. Men hvordan kan det være, at de kan klare opgaven i Aalborg, men ikke i Hørsholm? Det må være, fordi de bruger deres faglighed forskelligt,« sagde han for nylig i et interview med Dagens Medicin.

Men Poul Henning Madsen melder sig ikke ind i samme kor.

»Jeg vil ikke stå som repræsentant for sygehusene og sige, at kommunerne gør det dårligt. For det synes jeg ikke, at de gør. De gør alt, hvad de kan, men det er svært,« siger han:

»Men det betyder ikke, at vi ikke har patienter, der ender med at blive indlagt, men som måske – hvis alt var faldet i hak – kunne være blevet håndteret på en bedre måde.«

Der er et mørketal

I Odense Kommune var der sidste år 163 forebyggelige indlæggelser per 1.000 borgere over 85 år. Til sammenligning var der 132 i Aarhus, 120 i Aalborg, men hele 206 i København.

Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe de ældre borgere der, hvor de bor. For det medfører en række problemer at blive indlagt

Poul Henning Madsen, cheflæge, Odense Universitetshospital

I gennemsnit ligger tallet på 148 indlæggelser per 1.000 borgere i Region Syd, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 164.

»Der er helt sikkert nogle af de her tilfælde, som kan forebygges. Men jeg synes også, det er en pointe, at vi jo ikke ved, hvor mange indlæggelser de rent faktisk allerede forebygger i kommunerne. Det vil sige alle dem, der ikke er blevet syge af urinvejsinfektion eller dehydrering, eller som ikke fik et hoftebrud, fordi man passede godt på dem i kommunen. For dem ser vi ikke, så der er et mørketal,« siger Poul Henning Madsen.

Er det så helt skævt, at kommuner og regioner fokuserer så meget på de her forebyggelige indlæggelser?

»Nej, jeg synes, at det er supergodt, at vi både i kommunerne, blandt de praktiserende læger og på sygehuset har fokus på de ældre, skrøbelige patienter. At vi gør alt, hvad vi kan for, at en lille ting ikke bliver til noget alvorligt og indlæggelseskrævende,« siger cheflægen:

»Der, hvor jeg hopper af, er, at når en borger så alligevel bliver indlagt med en af de forebyggelige diagnoser, så taler vi om det, som om der er gået noget galt i kommunen, men det er ikke nødvendigvis rigtigt.«

Medfører problemer at blive indlagt

Ifølge Poul Henning Madsen er der helt sikkert noget at hente, når man har fokus på at forebygge indlæggelser.

Hans egen afdeling på OUH har selv gennemført flere projekter, der skal reducere antallet af ældre, der havner på akutafdelingen.

Eksempelvis gennemførte afdelingen forrige år projektet ‘hospitalsbehandling’ på plejehjem, som nu kører i daglig drift på hverdage med en lægebil fra fælles akutmodtagelsen bemandet med en speciallæge fra afdelingen.

Som led i Sundhedsstyrelsens pulje til styrkelse af det akutte beredskab er ordningen for nyligt blevet suppleret med en vurderingsenhed fra præhospitalet bemandet med en paramediciner.

Egentlig er det et udtryk for manglende omsorg og pleje. Det burde jo ikke forekomme, men det gør det

Jesper Juul Larsen, cheflæge, Nordsjælland Hospital

I den godt fire måneder lange projektperiode fra 1. december 2020 til 9. april 2021 lykkedes det gennem tværsektorielt arbejde at undersøge og behandle 90 procent af beboerne i hjemmet, så de ikke skulle med ambulancetransport til hospitalet, hvorfor ordningen nu er implementeret i den daglige drift.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe de ældre borgere der, hvor de bor. For det medfører en række problemer at blive indlagt. Det øger risikoen for komplikationer, såsom delir,« siger Poul Henning Madsen og medgiver, at man potentielt kunne forebygge endnu flere indlæggelser, hvis man udvidede tilbuddet til alle døgnets timer.

Handler det om manglende pleje?

I interviewet med Dagens Medicin pegede cheflæge Jesper Juul Larsen fra akutafdelingen på Nordsjællands Hospital bl.a. på, at manglende kvalitetsstandarder i kommunerne fører til, at der er et højt antal forebyggelige indlæggelser i nogle kommuner.

»Det er ikke sjældent, at vi får sådanne patienter ind. Egentlig er det et udtryk for manglende omsorg og pleje. Det burde jo ikke forekomme, men det gør det,« sagde han.

Men heller ikke her er Poul Henning Madsen nødvendigvis enig.

Han understreger, at han ikke kan udtale sig om, hvad der foregår i kommunalt regi, og at han ikke ser alle patienter, der kommer ind på akutmodtagelsen, men:

»Jeg synes ikke, at det er et generelt billede. Jeg siger ikke, at alt er rosenrødt. Hver dag har vi ældre, skrøbelige patienter, der kommer ind med brud eller lignende, men det er ikke så mærkeligt, da man jo får flere sygdomme jo ældre, man er. Men det er mit indtryk, at man ofte har forsøgt at gøre alt for at forebygge situationen ude i kommunen,« siger han.

Ville aldrig kunne forebygge alle unødige indlæggelser

Selvom der har været flere projekter rettet mod forebyggelse af indlæggelser i OUH’s sundhedsklynge, er det ikke sådan, at hospitalet, kommunen og repræsentanter for de almen praktiserende læger mødes jævnligt og diskuterer emnet.

»Vi har et tæt samarbejde med kommunerne her i området, men det drejer sig mest om, hvordan vi håndterer de ældre patienter, der er blevet så syge, at det kræver involvering af os i akutmodtagelsen eller sygehuset,« siger cheflægen:

»Det forløb, der fører op til, at borgerne bliver så syge, at sygehuset har en opgave, tænker jeg, hører til i kommunerne i sammenspil med almen praksis. Det er ikke noget, vi drøfter rutinemæssigt.«

Men selv hvis man kastede alle ressourcer sammen og kun fokuserede på at forebygge unødige indlæggelser, så ville man stadig ikke kunne forebygge, at nogle ældre fortsat ville blive indlagt med en forebyggelig diagnose, mener Poul Henning Madsen.

»Hvis vi begynder at tænke, at der er et eller andet, som ikke fungerer i samarbejdet med kommunen, så ville vi sige det – og omvendt. Men jeg synes ikke, at der mangler fokus i kommunerne eller vilje til at drøfte, hvordan vi sammen kan gøre det bedre,« siger han.

Læs også:

Cheflæge: Når vi taler om at forebygge indlæggelser, skal vi huske, at man gerne må dø i Danmark

Tal over forebyggelige indlæggelser tegner et mudret danmarkskort: »Det er ret vildt«, siger akutchef

Mens vi taler om at holde de ældre ude af hospitalerne, har et vestfynsk projekt næsten knækket koden