Akutmedicinske saloner skal samle og sprede de store tanker

Efter flere års pres blev akutmedicin endelig et selvstændigt speciale i Danmark i 2017, men det betyder ikke, at målet er nået. Det har tre akutmedicinere sammen sat sig for at gøre noget nyt og anderledes ved.

Vi har ikke en kultur endnu, og der er endnu begrænset viden om det akutmedicinske koncept ude omkring i sundhedsdanmark

Henrik Ømark, formand, Dansk Selskab for Akutmedicin

Ulf Hørlyk, ny cheflæge i FAM på Sydvestjysk Sygehus, Emil Ejersbo, HU-læge i akutmedicin og medlem af bestyrelsen i Yngre Danske Akutmedicinere (YDAM), og Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, inviterer både nuværende og kommende akutmedicinere til at være med til at forme fremtiden for specialet.

De kalder det ‘Akutmedicinsk Salon’ og er inspireret af de litterære saloner, der opstod hos 1600-tallets aristokrati i Frankrig, hvor mindre kredse mødtes til diskussion og socialt samvær under selskabelige former.

»Vi håber, at det bliver et sted at samle tankerne, så vi ikke bare sidder i et hjørne af Danmark og får de store tanker, men får talt om dem på tværs af landet i lidt løsere form, end man ville gøre det til et årsmøde eller en konference. Det skal være den frie akuttanke, og vi skal turde udfordre hinanden på, hvad vi forventer af det her speciale, af rammerne, af os selv og af andre,« siger Ulf Hørlyk.

Det er ham, der er tovholder på praktikken i projektet, der ellers er fælles.

De unge skal med

Fordi akutmedicin endnu er så nyt, kræver det knofedt at få bygget et solidt fundament, som specialet kan hvile på. Og det er noget af det, som Henrik Ømark håber på Akutmedicinsk Salon kan hjælpe til med.

»Jeg håber, at vi kommer i dialog særligt med de unge læger, der kunne have lyst til at vælge akutmedicin som deres speciale. Vi er et så nyt et speciale, at vi har brug for at blive kloge på, hvilken faglighed og hvilket arbejdsmiljø der kan gøre det attraktivt for dem at vælge akutmedicin,« siger han.

Den bærende kultur, andre specialer allerede har og kender, når de skal rekruttere og tænke nyt, mangler fortsat for akutmedicinerne.

»Vi har ikke en kultur endnu, og der er endnu begrænset viden om det akutmedicinske koncept ude omkring i sundhedsdanmark, så selvom vi har et videnskabeligt selskab, og de yngre læger også har et, er vi bevidste om, at der skal mere til. Derfor vil vi gerne invitere næste generation til at være med til at præge specialet,« siger Henrik Ømark.

Selvom akutmedicin som speciale kun har få år på bagen, har akutmedicinere allerede opnået et vist ry. De bliver af og til omtalt som cowboys med slet skjult hentydning til deres – i nogens øjne – trang til at skyde først og stille spørgsmål bagefter. Men specialet er mere end det.

»Det kræver, at man er innovativ og en frontløber, men akutmedicin har først og fremmest et enormt potentiale for at gøre en forskel i det danske sundhedsvæsen. Det er dén idé, vi gerne vil præsentere unge læger for,« siger Henrik Ømark og fortsætter:

»Mange stifter bekendtskab med akutmedicin som KBU-læge, men det kan både være godt og skidt, for vi mangler stadig en ensretning, der giver et klart billede af, hvad specialet skal kunne. Og for nogle er det svært at se fremtidsvisionen, når vi visse steder i Danmark er tæt på et ‘ægte’ akutmedicinsk koncept, hvor akutmedicineren er generalisten, der er specialist i modtagelsen af akutte patienter, mens man andre steder ikke har flyttet sig ret langt fra de monofaglige, søjleopdelte modtagelser.«

Skal gøre det attraktivt

Rekruttering og fastholdelse står øverst på ønskesedlen for Henrik Ømark, der til dagligt er specialeansvarlig overlæge på Fælles Akut Modtagelse, Odense Universitetshospital.

Vi mangler den kritiske masse af akutlæger, der kan gå ud og tage teten i akutmodtagelserne

Henrik Ømark, formand, Dansk Selskab for Akutmedicin

»I et moderne sundhedsvæsen, hvor vi skal være skarpe på, hvilke patienter der har brug for specialernes kræfter, og hvilke der kan klares ambulant, er der brug for mestrene i modtagelse, dvs. akutmedicinerne. En velfungerende akutafdeling finder på andre løsninger end indlæggelse af 75 procent af patienterne, fordi akutmedicinerne kan håndtere det. Vi kan sagtens skære i en simpel byld eller sætte et håndled på plads, det behøver vi ikke tilkalde specialister for. Den brede faglige profil er vores stærkeste rekrutteringskort, og vi kan høre fra de unge, at de synes, at det er vanvittigt spændende. På den front er jeg ikke bekymret,« siger Henrik Ømark.

Sådan kommer du med:

Næste Akutmedicinsk Salon er mandag d. 8. august kl. 17:00, og emnet er:

‘Hvad skal der til for at blive en gammel akutmediciner?’.

Salonen er online, og link udleveres ved tilmelding på akutulf@gmail.com.

Det er nemlig noget hel andet, der bekymrer ham. Ifølge Henrik Ømark, er det ingen hemmelighed, at akutmedicin er et vagttungt speciale, eftersom 70 procent af de akutte patienter kommer udenfor almindelig arbejdstid.

Vagtbyrden lander oftest på de yngste læger, der stadig er i front mange steder, selvom akutplanen kræver speciallægen i front døgnet rundt.

»De unges store bekymring er, om de kan holde til det. Derfor er vi nødt til at finde ud af at få skabt rammer, der betyder, at de unge alligevel tør springe på akutmedicin. Vi er nødt til at få lavet særlige vilkår for de vagttunge specialer, der har meget aften- og natarbejde, så vi også får mulighed for at restituere, så vi kan holde, indtil vi er pensionsmodne. Det kræver, at vi får ryddet op i overenskomster og tilpasset vagtplaner. Men det er ikke os gamle i faget, der skal skabe fremtidens rammer – det skal de unge, der skal arbejde i dem,« siger Henrik Ømark.

Han er én af pionererne og oprindeligt speciallæge i thoraxkirurgi, før han i 2018 også blev speciallæge i akutmedicin. Selv skal han nok holde til pensionen, men det er endnu vigtigere at få skabt gode rammer for næste generation, mener han.

»Vi mangler den kritiske masse af akutlæger, der kan gå ud og tage teten i akutmodtagelserne. Vi skal nok bruge 600 speciallæger i akutmedicin, så derfor er vi nødt til at gøre noget på mange fronter. Akutmedicinsk Salon er én af dem,« siger Henrik Ømark.