Akutchefer: Kommuner, almen praksis og 1813 medvirker til overbelægning

De seneste måneders diskussion om akutafdelingernes udfordringer tog en ny drejning, da cheflæge Jesper Juul Larsen og chefsygeplejerske Thomas Duckert fra Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital udlagde teksten i Dagens Medicin tidligere i februar.

I Dagens Medicins reportage fra Nordsjællands Hospitals akutafdeling fortalte ledelsesteamet blandt andet, at deres gennemgang af hundredvis af patientjournaler viste tre gennemgående faktorer, som medvirker til overbelægning på Akutafdelingen.

For at forstå Jesper Juul Larsen og Thomas Duckerts erfaringer og kritik af deres samarbejdspartnere har Dagens Medicin interviewet de to ledere igen.

Først og fremmest fortæller de, at omkring 10-15 pct. af patientforløbene på Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital skyldes for dårlig kommunal pleje.

Akutafdelingens problemer: 1813, almen praksis og kommunerne

På Nordsjællands Hospital har ledelsen på Akutafdelingen over for Dagens Medicin udpeget tre udefrakommende faktorer, som tilsammen er med til at skabe crowding, farlig travlhed.

De tre faktorer er hhv. forbundet med kommunerne, 1813 og de praktiserende læger, som på hver deres måde ifølge ledelsen forværrer situationen.

Dagens Medicin har inkluderet alle tre aktører i samtalen, som hver især svarer på kritikken og fortæller, hvordan de oplever de fælles udfordringer på tværs af sektorer.

Tallene stammer fra deres egne systematiske audits af samtlige patienter, der har besøgt Akutafdelingen i en given uge, dvs. henover en periode på syv dage.

Her kan de to ledere se patientens stamoplysninger som alder og bopæl, men også om patienten for eksempel kom fra et kommunalt tilbud forud for indlæggelsen på Akutafdelingen.

Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert kan ikke udlevere deres data til Dagens Medicin af hensyn til personfølsomme oplysninger, og vi har derfor ikke kunnet verificere deres data.

Jesper Juul Larsen oplyser dog, at data bliver brugt i samarbejde med akutområdets øvrige aktører.

Mangel på basal pleje

På dagen for interviewet henviser de to chefer til to konkrete patienter, der få timer forinden var blevet behandlet på Akutafdelingen, men som aldrig burde være endt der. Ifølge de to akutchefer illustrerer de to cases, at der mangler ressourcer og kompetencer i den kommunale hjemme- og sygepleje.

»Patienterne var svært dehydrerede gennem lang tid,« fortæller Jesper Juul Larsen og fortsætter:

»Det er underligt, at man kan være det, og at man kan være uvasket, når man kommer fra en kommunal døgnplads.«

Jesper Juul Larsen peger på manglende sundhedsfaglige færdigheder som forklaring på, hvorfor de to patienter er havnet på Akutafdelingen. Den udlægning deler chefsygeplejerske Thomas Duckert.

»Det er Maslows behovspyramide det her,« siger han.

»Mad og drikke og basal pleje er sygeplejerskens fornemmeste opgave, så når man er vidne til, at folk kommer ind på den her måde, er der tale om et svigt. Om det er en sygeplejerske eller en sosu-assistent er lige meget.«

»Det mest basale er ikke opretholdt, og man må undres over, hvad personalet så har brugt deres tid på,« siger han.

Flyder over på hospitalet

Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert fortæller også, at deres systematiske gennemgang af patienter viser, at op mod 40 pct. af Akutafdelingens patienter er indlagt af almen praksis, uden at den praktiserende læge har set patienten.

»Den praktiserende læge skal være gatekeeper for akutte problemer, men mange af vores patienter er slet ikke set af en praktiserende læge inden indlæggelse,« siger Jesper Juul Larsen.

Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert fortæller, at en vanlig indlæggelse for eksempel kan starte hos den kommunale sygeplejerske, der ringer til den praktiserende læge, hvor lægesekretæren indlægger ved ‘anden hånd’.

Det er ikke for at tale min egen faggruppe ned, men der er trods alt forskel i uddannelsesniveau mellem en læge og en sygeplejerske

Thomas Duckert, chefsygeplejerske, Nordsjællands Hospital

»Og så ender vi med at agere almen praksis inde i Akutafdelingen, og det er jo ikke meningen,« siger Jesper Juul Larsen.

Dertil oplever Akutafdelingens ledelse, at ikke-akutte problemstillinger flyder over på akutafdelingerne ved højtider såsom jul og påske, hvor mange praktiserende læger holder ferielukket.

»Man skal se akutområdet som en helhed, og patientens forløb stopper jo ikke, fordi det bliver påske,« siger Thomas Duckert.

»Vi har ikke vetoret til at sige, at så lukker vi også bare ned. De praktiserende læger har på en eller anden måde deres egen lille forretning. De står ikke til ansvar, som vi andre gør,« siger han.

Forskel i uddannelsesniveau

Den tredje af de tre udefrakommende faktorer handler om Akuttelefonen 1813. Her henviser man ifølge Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert alt for mange patienter med ikke-akutte problemstillinger til Akutafdelingen.

Det kan ifølge de to ledere blandt andet dreje sig om ‘receptfornyelser’, ‘knæsmerter’ eller ‘generelle bekymringer’.

Jesper Juul Larsen og Thomas Duckert mener, at der er sket et uhensigtsmæssigt skred, hvor der er opstået et øget politisk fokus på 1813’s svartider frem for kvaliteten af samtalerne.

Dertil oplever de, at for mange yngre læger og sygeplejersker bemander telefonerne, og at det er med til, at for mange ikke-akutte patienter sendes videre.

»Samtalen er ikke bedre end dem, der taler i telefonen, så hvis den faglige kompetence forringes, gør kvaliteten af opkaldet det også. En ung læge er bare ikke lige så kompetent som en praktiserende læge gennem 15 år til at håndtere disse problemstillinger,« siger Jesper Juul Larsen.

Thomas Duckert supplerer:

»Det er ikke for at tale min egen faggruppe ned, men der er trods alt forskel i uddannelsesniveau mellem en læge og en sygeplejerske.«

Læs også:

PLO afviser anklager: »Det er ikke den virkelighed, vi andre sidder i«

Kommunal sundhedsdirektør: »Akutafdelingen kan også forbedre sig«

Egebart åben for kritik: »Begge opfattelser kan godt være sande«