2023
Tidlig graviditet: Forbedret praksis giver endnu højere standarder
Udgivet:
Kommentarer (0)
Der er sket så store forbedringer på området, at næste årsrapport fra Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort vil have strammere kvalitetsstandarder.
Første årsrapport siden 2018 tyder på, at intet nyt har været godt nyt. Nyeste årsrapport for 2021/2022 fra Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort er således fuld af opløftende tal. På otte ud af ti områder er standarden blevet mødt, og derfor bliver kvalitetskravet strammet frem mod næste årsrapport. »Sådan!« er skudsmålet fra styregruppen.
Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.
Data fra ca. 21.000 tilfælde af provokerede aborter, spontane aborter og graviditeter uden for livmoderen indgår i den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for tidlig graviditet og abort, TiGrAb. Det er et noget lavere tal end de fire foregående rapporter og skyldes især fald i både spontane og provokerede aborter.
Kun to indikatorer mangler stadig at leve op til standarderne, og den ene af dem er endnu langt fra. Ved indikator 2, ‘Medicinsk koderegistrering af ikke-evakuerede 1. trimester missed abortion’, gælder det, at standarden er sat til >80 pct., men for 2021/22 fik kun 55 pct. den medicinske behandlingskode. »Denne registreringspraksis lader, som det fremgår, fortsat en del tilbage at ønske,« står der i årsrapporten.
Det har dog ikke konsekvens for patienterne, men er alene et udtryk for manglende registrering, der påvirker kvalitetsmåling. Der er dog store regionale forskelle med Region Hovedstaden, som bundskraber med 43 pct., og Region Midtjylland i top med 72 pct.
DBH2023_Tidlig graviditet
*Indgår ikke i vurderingen pga for mange uoplyste indikatorer.1 Navneskifte til Regionshospitalet Gødstrup i forbindelse med hospitalsflytning per 21. marts 2022.
Del artiklen: