2023
Overlevelsen for børn med kræft stiger fortsat
Udgivet:
Kommentarer (0)
Femårsoverlevelsen for børn og unge med kræft går opad, viser årsrapport. Styregruppe ønsker hurtige, ensartede godkendelsesprocesser for nye behandlingsprotokoller.
RAPPORT FORSINKET, genbrug fra sidste år
Siden 1985 er femårsoverlevelsen for børn og unge med kræft i Danmark steget signifikant, og overlevelsen ligger nu på ca. 87 pct. Det viser årsrapport fra Dansk Børnecancer Register. Når det kommer til patienter med en recidivfri overlevelse fem år efter diagnosen, ligger andelen på landsplan på 79 pct., hvilket er over standarden på 70 pct. Det er en forbedring på fem pct. i forhold til de forrige perioder.
Der er regionale forskelle på overlevelsesraten for de fire regioner, som behandler børn med kræft. Dette skyldes, at patientgrundlaget for de fire børneonkologiske afdelinger er meget forskellige, og diagnosegrupper, der er centraliseret til Rigshospitalet og Aarhus, har oftere en dårligere prognose.
Læs mere om kåringen af Danmarks bedste hospitalerher.
Størsteparten af resultaterne for børnecancer er på et højt internationalt niveau, vurderer styregruppen. For at skabe endnu bedre resultater, er det vigtigt at deltage i internationale studier, for det giver adgang til de seneste og bedste behandlinger. Styregruppen mener, at netop indikatoren for patienter, der bidrager til evaluering af behandlingskvalitet ved rapportering til internationale studier og internationale registre, er den vigtigste af alle indikatorer. Det er den indikator, der kommer tættest på at beskrive behandlingskvaliteten for børn og unge med kræft i Danmark.
På landsplan indgik 93 pct. af alle rapporterbare patienter i klinisk protokol i 2020-2021, hvilket er klart over den fastsatte standard på 90 og højere end forrige perioder, hvor det i 2018-2019 lå på 83 pct.
Til trods for forbedringen ønsker styregruppen, at området skal styrkes. Ventetiden på at få tilladelse til at åbne en protokol fra forskellige myndigheder er en stor forhindring i processen i dag. Styregruppen mener, at der bør være tilstrækkelige ressourcer og hurtige, ensartede godkendelsesprocesser til hurtigt at kunne implementere en ny behandlingsprotokol, så danske børneonkologiske patienter får lige og hurtig adgang til de nyeste internationale behandlingsprotokoller og dermed gavn af den seneste udvikling inden for diagnostik og behandling.
Del artiklen: