2022
Vinder: »Vi er dedikerede og skeler ikke så meget til faggrænser«
Udgivet:
Kommentarer (0)
Henrik Kahr Mathiesen, overlæge og områdeleder, Scleroseklinikken på Herlev og Gentofte Hospital. Hospitalet rykker langt frem siden sidste år.
Hvilken betydning tillægger du, at I er kåret til Danmarks bedste afdeling til at behandle sclerose?
»Der ligger en væsentlig anerkendelse af vores arbejde i kåringen. Den viser, at vi ligger højt i de indikatorer, der måler kvaliteten af vores behandlinger. Det har en kæmpe betydning for os, fordi vi derfor kan regne med, at vi gør det bedste for vores patienter. Det afgørende for os er patienternes ve og vel. Det er en del af målsætningen på Herlev og Gentofte Hospital at ligge højt på de kvalitetsmål. Så det er dejligt også at kunne leve op til hospitalets forventninger.«
Påvirker denne kåring jer på nogen måde i jeres arbejde eller selvevaluering?
Danmarks Bedste Hospital 2022
Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.
»Det er rart at blive bekræftet i, at det, vi gør, er rigtigt. Det er vigtigt for mig at understrege, at det har været muligt at opnå, fordi vi er et erfarent og dedikeret team af læger, sygeplejersker og sekretærer. Vi vil gå langt for vores patienter. Samtidig har vi fået stillet de fornødne rammer til rådighed, så vi har kunnet levere en høj kvalitet i behandlingen. Vores samarbejde med andre afdelinger er også vigtigt. Ikke mindst med MR-afdelingen, som leverer MR-scanninger med meget kort varsel. Det har stor betydning for, at vi kan levere den høje kvalitet. Vi har også fået god mulighed for at give god supervision til unge kolleger. På den måde kan vi holde kvaliteten høj, selvom patienter bliver set af relativt uerfarent personale, fordi vi har så god tid til at supervisere.«
Hvad, tror du, er årsagen til, at netop I er så dygtige til sclerosebehandling?
»Vi er dedikerede og skeler ikke så meget til faggrænser. Vi vil vores patienter det bedste, og vi løser opgaverne som et team. Det er nok det vigtigste. Vi kender også vores patienter rigtig godt, fordi vi ikke er så mange i klinikken. Det tror jeg giver patienterne en tryghed. Hvis en patient f.eks. er utryg, når diagnosen stilles, så sender vi ikke patienten ud ad døren, før de er trygge igen. Det er uanset, hvor lang tid det tager, og hvor hurtigt vi bliver nødt til at løbe bagefter. Vi har haft en patient, der ikke ville have taget blodprøver. Blodprøver er meget vigtige for, at vi kan monitorere behandlingerne. Der satte en af vores sygeplejersker rigtig meget tid af over fire dage til stille og roligt at komme ind på patienten og fik til sidst taget blodprøverne. I de dage måtte de andre i teamet løbe lidt hurtigere. Så teamarbejdet er rigtig vigtigt. Sygeplejerskerne kender tit patienterne bedre end lægerne, fordi de ser dem oftere. Og de har stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager. Det nytter ikke noget, at vi sætter en patient i gang med en behandling, der kræver injektioner, hvis de har nåleskræk, og det ved sygeplejerskerne. Så vi lægger stor vægt på, at alle bliver hørt i beslutningsprocesserne.«
Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?
»Vi er glade for at komme på arbejde, og det er meget vigtigt for os. Vi har et meningsfyldt arbejde, og vi gør det godt. Det giver arbejdsglæde. Det er jeg sikker på, at patienterne kan mærke, når de kommer i vores klinik. Og så har vi en ledelse, der stoler på os og tør udfordre os til at gøre vores arbejde endnu bedre. Det giver selvtillid.«
Hvordan mærker I, at hospitalets øverste ledelse interesserer sig for kvalitetsarbejdet?
»Det mærker vi f.eks. med den opmærksomhed, som vi har fået med denne kåring. Der har vi kunnet mærke, at de har en bevågenhed omkring kvalitetsarbejdet. Det mærkede vi også i forvejen. Som afsnitsleder deltager jeg i ledelsesmøder, hvor direktionen ofte er synlig. De har meldt ud, at de har ambitioner om, at Herlev og Gentofte Hospital skal ligge helt i top, når det kommer til patienttilfredshed og til at indberette data. Så det mærker vi tydeligt, og vi er glade for at kunne leve op til det.«
Hvordan ser jeres arbejdspukkel ud efter COVID-19? Har I en masse, I skal indhente?
»I løbet af de sidste tre år er vores lille klinik vokset meget. I starten af 2019 havde vi ca. 300 patienter, og nu har vi over 800 patienter. Det har vi kunnet rumme, samtidig med at der har været en coronapandemi. Vi har stadig kunnet tage godt imod alle vores patienter, og samtidig har vi kunnet levere en meget høj kvalitet. Det bunder jo i, at vi har fået de ressourcer, vi har haft brug for. Alle i Skleroseklinikken har ydet en indsats for at få vores patienter igennem. Så vi har ikke en ekstraordinær stor arbejdspukkel. Vi har kunnet afvikle en del konsultationer over telefonen i stedet for at aflyse. Pandemien har vist os, at tingene kan gøres anderledes. På den måde har det faktisk givet os mod på at ryste posen og se på, om de konventionelle måder kan ændres. Det kunne eksempelvis være et telefonopkald i stedet for en fysisk konsultation, og det er der stor interesse for fra patienterne.«
Del artiklen: