Tillykke til landets patienter!

Med fare for at fornærme et femcifret antal medarbejdere på landets store universitetshospitaler: Tillykke til patienterne! Hvis du som borger i dette land har brug for højtspecialiseret behandling, skal du have den store lup fremme for at finde forskellen mellem den behandlingskvalitet, du kan forvente at finde på Rigshospitalet, på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital eller Aalborg Universitetshospital. Personalet på landets fire største hospitaler leverer alle behandlinger af en så høj kvalitet, at det kun er marginaler, som adskiller placeringerne.

Nabobyerne Vejle og Horsens har i årtier ligget i godmodig kappestrid om indbyggertal, erhvervspolitik, turisme og meget andet. I årets vurdering af kvaliteten af behandlingerne på de to byers hospitaler er der dømt dødt løb

Når marginalerne alligevel falder ud til fordel for Rigshospitalet, kan det meget vel hænge sammen med, at de senere års problemer med at overføre data fra Sundhedsplatformen til de kliniske kvalitetsdatabaser og til Landspatientregistret nu er ved at være løst, og at kvalitetsdata fra Rigshospitalet derfor nu kan tilflyde databaserne mere frit.

Problemerne med dataoverførsel betød tidligere f.eks., at Rigshospitalets hjertelæger ikke var i stand til at kontrollere kvaliteten af de indgreb, de foretog. Dansk Hjerteregister kunne i fire år ikke levere et samlet og dækkende overblik over kvaliteten af hjertebehandlingen i Danmark, hvilket igen betød, at Sundhedsstyrelsens muligheder for at vurdere eventuelle justeringer af især det højtspecialiserede hjerte-kar-område reelt var sat skakmat.

Nabohospitaler deler førsteplads

Nabobyerne Vejle og Horsens har i årtier ligget i godmodig kappestrid om indbyggertal, erhvervspolitik, turisme og meget andet. I årets vurdering af kvaliteten af behandlingerne på de to byers hospitaler er der dømt dødt løb. Alene målt på behandlingskvalitet placerer Horsens sig en smule foran Vejle, som til gengæld vurderes lidt bedre på patienttilfredshed. I det samlede regnskab betyder det, at Vejle og Horsens præsterer nøjagtig lige godt.

Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.

Selv om de to hospitaler efter strukturreformen i 2007 havnede i hver sin region, har Horsens i offentligheden haft ‘lillebror-rollen’ i forhold til Vejle, som på sin side til fulde gjorde rollen som specialsygehus på kræftområdet i Region Syddanmark til sin særlige styrke. Vejle Sygehus er gennem årene af Dagens Medicin ofte blevet kåret som landets bedste sygehus til kræftbehandling og blev i år nummer to i denne delkåring. Derfor må årets flotte placering også ses som et ekstra cadeau til Regionshospitalet Horsens.

Blandt de mindre hospitaler er Regionshospitalet Silkeborg i år en klar vinder efter at være blevet nummer to sidste år. ‘På trods’, er det fristende at tilføje. Lokalt, regionalt og blandt sundhedspersonale også nationalt har der de senere år været megen uro omkring hospitalet. Fyringen af centerchef Ulrich Fredberg i foråret 2020 kastede hospitalet ud i en turbulent periode, og flere andre ledende medarbejdere har efterfølgende forladt hospitalet. Men vurderet ud fra kvaliteten af de behandlinger, Silkeborg leverer, ser det ud til, at hospitalspersonalets holdning må have været, at den interne uro ikke skulle gå ud over patienterne.

Ansatte på Rigshospitalet, der sammen med hundredvis af deres kolleger har været med til at sikre, at netop deres arbejdsplads er Danmarks bedste hospital 2022.Foto: Joachim Rode

Ukendt langtidseffekt af COVID-19

I takt med at de restriktioner, COVID-19 har påført samfundet, forsvinder, øges bekymringerne for, hvordan de nationale restriktioner på sigt vil påvirke den samlede sundhed i befolkningen. Konsekvenserne af restriktioner og nedlukning slår i sagens natur sent igennem i de data, som indgår i årsrapporterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Men inden for store sygdomsområder som kræft og hjertesygdomme har vi fået de første fingerpeg om, hvad der kan være i vente de kommende år: Kræftens Bekæmpelse var for en måned siden ude med en advarsel om, at sundhedsvæsenets nedlukning i 2020 betød, at der fra marts til december 2020 blev stillet ca. seks pct. færre kræftdiagnoser end i samme periode i 2019.

En opgørelse, patientforeningen havde udført, viste, at ca. 1.600 færre danskere fik stillet diagnosen kræft i forhold til året før. Alene i perioden april til juni 2020 fik 260 færre mænd stillet diagnosen prostatakræft i forhold til samme periode i 2019, 200 færre kvinder fik konstateret brystkræft, og for tyktarmskræft var der 170 færre diagnoser.

Forskningschef i Kræftens Bekæmpelse Mef Nilbert pointerede i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen, at det vil tage år, før vi ser konsekvenserne af de manglende diagnosticerede kræfttilfælde.

Bekymringen over faldet i antallet af kræftdiagnoser fremgår også af årsrapporterne for de kliniske kvalitetsdatabaser på kræftområdet:

Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af nyrekræft faldt let i 2020, hvilket efter styregruppens vurdering kan være en effekt af COVID-19-pandemien.

Konsekvenserne af restriktioner og nedlukning slår i sagens natur sent igennem i de data, som indgår i årsrappor­terne fra de kliniske ­kvalitetsdatabaser

I 2020 faldt antallet af tilfælde af prostatakræft uventet med 350 i forhold til to år tidligere, primært på grund af COVID-19.

Ti pct. færre kvinder deltog i 2020 i screening for livmoderhalskræft i forhold til 2019, og databasens styregruppe antager, at COVID-19-nedlukningen fra marts 2020 spiller en afgørende rolle.

Inden for palliativ behandling skete der et fald i antallet af henvisninger. Årsagen kan være, at patienter med behov for henvisning ikke er blevet ’opdaget’ på grund af COVID-19, fordi de har haft mindre kontakt med sundhedsvæsenet.

Derimod vurderer styregruppen for lungekræftdatabasen, at det ikke har været muligt at registrere en nedgang i antallet af stillede lungekræftdiagnoser i relation til COVID-19-pandemien, og at det heller ikke har været muligt at identificere en forskydning i stadiefordeling mod en højere andel af patienter, der først fik stillet diagnosen i et mere fremskredent stadie af sygdommen.

»Katastrofal indvirkning af pandemien …«

Hvordan de sidste to års perioder med nedlukninger af sygehusvæsenet på sigt vil påvirke befolkningssundheden, er i sagens natur spekulativt. Regional direktør for den europæiske afdeling af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) Hans Kluge benyttede den internationale cancerdag 4. februar til »at understrege den katastrofale indvirkning, pandemien de seneste to år har haft for personer med kræft. Indvirkningen af COVID-19 går langt ud over sygdommen i sig selv. (…) Kræftscreening, diagnostik og behandling har i en hidtil uset grad lidt skade, mens sundhedsvæsenerne har kæmpet mod COVID-19,« udtalte Hans Kluge.

Dansk Hjerteregister fandt for forårsmånederne i 2020 også ‘en uforklarligt nedsat aktivitet umiddelbart i forbindelse med nedlukningen sammenlignet med de to forudgående år’. Selv om den nedsatte aktivitet på især invasiv behandling af hjertesygdomme hurtigt rettede sig til omtrent det normale niveau, er langtidskonsekvenserne af COVID-19-infektion fortsat relativt dårligt belyst. En amerikansk undersøgelse baseret på sundhedsdata fra ca. 11 mio. veteraner peger dog på en markant øget risiko for alvorlige langtidskonsekvenser af COVID-19. Sammenlignet med dem, der ikke havde haft COVID-19 et år før, havde personer med tidligere COVID-19 en markant forhøjet risiko for en lang række alvorlige hjerte-kar-sygdomme som blodpropper i hjerte og hjerne, hjertearytmi, hjertesvigt, hjertestop, lungeblodpropper og dybe venetromboser.

Læs også:

Kvalitetsarbejde spiller nøglerolle i udviklingen på hospitalerne

Her er de dygtigste inden for 61 behandlinger