Ny kvalitetsrapport om diabetesbehandling er lidt af en fuser

Efter sidste års på mange måder lovende diabetesrapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) var der store forventninger til, at vi i år kunne komme endnu dybere i forståelsen af, hvordan det går danskere med diabetes, der bliver behandlet i almen praksis.

Tekniske udfordringer har dog gjort, at langt færre praktiserende læger har været i stand til at indrapportere deres patientdata, og derfor er der kun indberettet fra 56 pct. af de danske praksis sammenlignet med 83 pct. sidste år.

Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.

Retfærdigvis skal det dog nævnes, at der til gengæld er indrapporteret data for flere patienter pr. praksis, hvilket betyder, at antallet af personer, der er indberettet data på fra almen praksis, blot er faldet en smule fra sidste år til i år. Ifølge nogle af de personer, som har siddet i styregruppen bag udarbejdningen af rapporten, er det dog svært at have armene over hovedet grundet de forventninger, man havde til årets rapport.

»Det er bestemt ikke tilfredsstillende, fordi vi reelt ikke har tal for, hvordan det går i almen praksis, som håndterer en stor del af danskere med diabetes og behandler deres komplikationer. Vi har i år kun tal for under halvdelen af personer med type 2-diabetes, og derfor kan vi ikke konkludere på særlig meget,« siger chef for Forskning & Analyse i Diabetesforeningen Tanja Thybo.

Samme melding kommer fra forskningsleder og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og formand for Dansk Voksen Diabetes Database Peter Rossing.

»Det er klart, at for at kunne sige noget om, hvordan det går med behandling af diabetes i Danmark, skal vi have data på flere personer end blot halvdelen. Sidste år var det et kæmpe fremskridt, fordi 83 pct. af alle praktiserende læger indrapporterede data på mindst én patient, og vi havde håbet på, at det i år ville være endnu bedre. Sådan blev det desværre ikke,« siger han.

Ligner data fra sidste år

I 2018 blev det politisk besluttet, at kun de mest kritiske patienter med diabetes skulle behandles i ambulatorierne, mens behandlingen af de mindst syge skulle flyttes ud i almen praksis.

I den sammenhæng blev det relevant at indsamle data på, hvordan det går med behandlingen af patienter i praksis. Får patienterne målt deres albuminuri, blodtryk, kolesteroltal, og hvordan ser det ud med rygning og diabetesrelaterede fodlidelser?

Dataindberetningen blev etableret fra de patientadministrative systemer i almen praksis til de to registre Dansk Voksen Diabetes Database og Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes. Ambulatorierne indberetter ligeledes til registrene.

Af data fra sidste års rapport, hvor 83 pct. af ydernumrene fik indrapporteret data på mindst én patient, fremgik det, at lægerne eksempelvis var gode til at opnå målsætningen om at få målt patienternes blodsukker, men at det kneb i forhold til undersøgelser for blodtryk og kolesterol. Det gjaldt både på landsplan og regionalt.

I år ligner data noget, man har set før, men det er alligevel svært at komme med håndfaste konklusioner.

»Der er ingen umiddelbar grund til at tro, at de patienter, der er indrapporteret data på, er de værst eller bedst stillede. De kan meget vel være repræsentative, selvom vi ikke kan sige det uden et bedre datagrundlag. Men da vi forhåbentlig har løst de tekniske problemer nu, forventer vi, at vi til næste år vil have meget bedre data at sige noget ud fra,« siger Peter Rossing.

Tanja Thybo har samme syn på sagen:

»Egentlig er der ikke de store ændringer i forhold til sidste år, andet end at der ikke er lige så mange indberetninger,« siger hun.

Mangler data fra over halvdelen

Vedrørende indberetninger viser tallene fra rapporten, at ud af de omkring 250.000 voksne danskere i behandling for diabetes er der i registrene kun data på lidt over 110.000. Det vil sige, at der mangler data på omkring 140.000 personer, og af dem kommer de fleste fra primærsektoren.

Fra praksis er der data på 58.000 personer mod 63.685 personer sidste år. De 58.000 personer stammer som nævnt fra de 56 pct. af ydernumrene, der har fået indberettet.

Tanja Thybo forklarer, at problemet har været teknisk af karakter, og at mange læger har troet, at de har indberettet korrekt, men at det så alligevel ikke har været tilfældet.

»Det er ikke ond vilje eller sløsethed fra almen praksis. De har troet, at de har indberettet, men en teknisk fejl har så gjort, at det alligevel ikke er sket,« forklarer hun.

Tanja Thybo ærgrer sig også over, at der kun bliver trukket data fra registrene én gang om året, for var der blevet trukket data flere gange, ville fejlen have været opdaget og udbedret tidligere.

»Vi har brug for de her data til at finde ud af, om de praktiserende læger i nogle regioner halter bagefter i forhold til at tjekke op på deres patienter, og om det gælder bestemte indikatorer. Vi skal også bruge data til at kunne konkludere, om personer med diabetes bliver behandlet med den medicin, som de skal bruge. Det er svært at gøre, når vi kun har adgang til data på en population, der kan være selekteret,« siger hun.

Langt bedre data næste år

Kigger man på tallene for ambulatorierne, er databasekompletheden i forhold til indberetninger på flotte 88 pct. Der er dog betydelig variation, hvor specielt Region Nordjylland ligger lavt med indberetning på blot 74 pct.

Tanja Thybo ser gerne, at tallene for indberetninger fra både ambulatorierne og primærsektoren kommer op på 90 pct. Hun synes også, at det bør være muligt for de to sektorer at levere på netop dette punkt.

Peter Rossing er også overbevist om, at vi til næste år vil have data på mange flere patienter, og at der især vil komme data på flere patienter fra almen praksis.

»Vi skal have mange flere af de manglende 140.000 patienter med. Der er stadig nogle praktiserende læger, der skal øve sig i at indberette, men jeg regner med, at vi får løftet tallet fra de 58.000 i år til over 100.000 næste år,« siger han.

Forhindrer konklusioner

Skal Peter Rossing drage nogle ­konklusioner på baggrund af data i rapporten, går det indledningsvist godt med behandling af børn med diabetes.

»Kvaliteten af behandlingen til børn er blevet meget bedre, og vi ser få børn med komplikationer, og også blodsukkerkontrollen er blevet bedre. Det er virkelig godt, fordi det tidligere har været et problem,« siger han.

Samme billede står tilbage, når det gælder behandling af voksne med type 1-diabetes. Her går det også generelt godt, og der er meget lidt variation mellem regionerne.

Kigger man på behandling af type 2-diabetes, bliver billedet lidt mere sløret, fordi der mangler data fra patienter i praksis.

De fleste patienter bliver behandlet i almen praksis, og da lægerne der tager sig af de mildeste tilfælde, går det også generelt dårligere for de patienter, der bliver behandlet på hospitalerne.

»Sådan burde det også være, og vi vil meget gerne kunne gå ind på regionalt niveau og se, hvordan det forholder sig der, og om der er større eller mindre forskelle i behandlingen mellem hospitalerne og almen praksis fra region til region. Det kan vi ikke endnu, fordi vi mangler data fra almen praksis,« siger Peter Rossing.

Corona har sat dagsordenen

Inden hele skylden bliver sendt i retning af de tekniske udfordringer, pointerer både Peter Rossing og Tanja Thybo også, at 2020 og 2021 har været coronaår, hvilket kan have haft betydning for behandlingen af patienter i både almen praksis og på hospitalerne.

Mange patienter kan have været til telefonkonsultationer med deres egen læge, og derfor er der måske ikke blevet målt albuminuri, kolesterol og kigget på fødder.

Derfor kan næste års rapport også komme til at mangle nogle datapunkter i forhold til alt det, som man kunne ønske sig.

Dataindsamlingen går fra sommer til sommer, hvilket vil sige, at næste års rapport vil indeholde data fra sommeren 2021 til sommeren 2022. I den periode kan corona også have svinget taktstokken i forhold til læger og patienters muligheder for fysisk fremmøde.

»Når vi ser, at der i databaserne bl.a. mangler data fra målinger af blodtryk, er det jo ikke til at sige, om det skyldes, at lægerne ikke har målt dem i forbindelse med en konsultation, eller om det skyldes, at lægen slet ikke har haft personen siddende over for sig i stolen,« siger Tanja Thybo.

Nyt register forbedrer indsamling

Tanja Thybo og Peter Rossing ser frem mod, at dataindsamlingen og afrapporteringen fra databaserne får den kvalitet, som bør være mulig i et land som Danmark.

Tanja Thybo forventer, at med bedre dataindsamling vil det også blive muligt at identificere eventuelle strukturelle problemer i behandlingen af diabetes.

Med etableringen af det nye danske diabetesregister, der fremadrettet vil levere data til rapporten, forventer hun også, at rapporten i de kommende år kommer til at blive meget mere spændende læsning. Rapporten kommer også til at indeholde flere datapunkter, herunder bl.a. data på komplikationer som nyresygdom, svær overvægt og hjerte-kar-sygdom.

Hendes drøm er også, at vi finder inspiration fra vores naboer i Sverige, der på en helt anden måde gør data tilgængelige.

»Det ville være ideelt, hvis man kunne følge data online på nettet med opdateringer hver måned. Der kan vi blive inspireret af den svenske pendant Diabetesknappen, som er et nationalt register, hvor man kan gå ind og søge i data fra regioner eller over tid, og hvor man også får en grafisk fremstilling med farverne rød, gul og grøn, alt efter hvordan regionerne klarer sig. Det samme kunne jeg godt tænke mig i Danmark, og vi arbejder på, at det kommer til at ske, fordi det kan være med til at højne diabetesbehandlingen i herhjemme,« siger Tanja Thybo.

Danmarks bedste hospitaler til Diabetes 2022

Kun sygehuse, der indberetter data for diabetesbehandling af både børn og voksne, indgår i kåringen af Danmarks bedste til behandling af diabetes.