Kvalitetsarbejde spiller nøglerolle i udviklingen på hospitalerne

På en side under intranettet for de ansatte på Aarhus Universitetshospital kan man følge med i alverdens data genereret af Region Midtjyllands datavarehus.

Midt på siden er der en række menupunkter, hvor man kan klikke på bl.a. ’COVID-19-aktivitet’, ’Kvalitet og Patientsikkerhed’ og ’RKKP’, og når man gør det, titter endnu flere muligheder for at klikke frem.

Til højre på siden er de data fremhævet, som ledelsen især interesserer sig for, herunder bl.a. ’kræftpakker’ og ‘belægningsgrad’. Og til venstre har hver afdeling mulighed for at få vist netop de data, der er relevante for dem.

Siden 2018 har medarbejderne kunnet gå ind på hospitalets intranet og følge med i de næsten daglige opdateringer af nye tal for kvalitet og aktivitet på hospitalet.

»Alle har efter en sikkerhedsgodkendelse adgang til at se data vedrørende deres område og kan følge udviklingen i belægning eller data i en specifik RKKP-database. I gamle dage ventede vi på årsrapporter, men nu har vi adgang til hurtige opdateringer. Det genererer viden og gør, at vi hele tiden har konkret viden at handle ud fra,« siger Jørgen Schøler Kristensen, lægelig direktør på Aarhus Universitetshospital.

Kvalitetsdata som målestok

Når Dagens Medicin i år rangerer Danmarks Bedste Hospitaler inden for 61 behandlingsområder, udgør vurderinger af kvalitetsdata fra RKKP’s databaser 90 pct. af regnestykket. De resterende ti pct. udgøres af data for patienttilfredshed. Sundhedsvæsenets vigtigste opgave er ifølge professor i sundhedsledelse Christian Bøtcher Jacobsen fra Aarhus Universitet at skabe værdi for patienterne og samfundet. Og her er kvalitetsdata en god målestok.

Hver uge har vi nye data for det, vi har sat i værk. Har vi skabt en forandring, eller er det bare blevet ved snakken – uanset hvad følger vi op på arbejdet, så kvaliteten kommer på rette niveau. Hyppigheden med et ugentligt møde betyder, at vi hurtigt kan flytte os

Jørgen Schøler Kristensen, lægelig direktør, Aarhus Universitetshospital

»Vi kan bruge kvalitetsdata til at få en fornemmelse af, hvad hospitalerne gør i øjeblikket, og kvalitetsdata spiller også en nøglerolle i at kunne forbedre, udvikle og lave innovation på den enkelte hospitalsafdeling. Kvalitetsdata er en central komponent i det at drive et sundhedsvæsen, der skaber værdi. Men vi skal også huske, at data aldrig er bedre end dem, der er genereret, og er data ikke rettidige og dækkende, er det en udfordring at styre efter dem,« siger han.

Kvalitetsdata kan bruges til at benchmarke hospitaler op mod hinanden inden for forskellige behandlingsområder. Der kan f.eks. måles på, hvem der har den højeste overlevelse inden for en given behandling, hvor medarbejderne oftest husker at spørge ind til patienternes rygevaner, eller hvilken afdeling der har færrest komplikationer efter operationer.

Kvalitetsdata kan også bruges af det enkelte hospital eller afdeling til at evaluere eget behandlingsniveau og finde nye måder og indsigter at udvikle og forbedre behandlingskvaliteten på.

Netop ideen med løbende at arbejde på at forbedre kvaliteten til gavn for primært patienterne, men også for de hospitalsansatte i bred forstand er den primære grund til, at Dagens Medicin gennem de seneste 15 år har rangeret Danmarks Bedste Hospitaler og afdelinger inden for en lang række behandlingsområder.

Derfor har vi interviewet tre hospitalsdirektører om, hvordan de konkret inddrager og bruger data som ledelsesværktøj og til at sikre behandling af højeste kvalitet.

Forbedringer på ugentligt direktionsmøde

På Aarhus Universitetshospital er data en vigtig del af dagligdagen. Den ovenfor omtalte dataside på hospitalets intranet giver medarbejdere og ledere mulighed for at følge kvalitetsarbejdet tæt.

Når der bliver udgivet en ny årsrapport på baggrund af en af RKKP’s kliniske databaser, går der på AU en fast procedure i gang på den afdeling, som rapporten er relevant for.

Dagens Medicin rangerer igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 61 behandlingsområder. Find alle artikler om årets rangering her.

Her laver afdelingsledelsen en rapport til direktionen, hvor den fremhæver tre områder, hvor afdelingen gør det godt, samt redegør for tre områder, hvor man vil forbedre sig, og hvordan den forbedring skal ske.

»Det er en konkret dialog mellem afdelingsledelsen og hospitalsledelsen, hvor vi finder frem til, om vi leverer det, vi skal, eller om vi skal sætte ind med ekstra ressourcer,« siger Jørgen Schøler Kristensen.

Data er også en vigtig faktor hver tirsdag, hvor hospitalsdirektionen mødes. Her er et af punkterne på dagsordenen hver gang at drøfte seks konkrete forbedringsområder.

»Hver uge har vi nye data for det, vi har sat i værk. Har vi skabt en forandring, eller er det bare blevet ved snakken – uanset hvad følger vi op på arbejdet, så kvaliteten kommer på rette niveau. Hyppigheden med et ugentligt møde betyder, at vi hurtigt kan flytte os,« siger Jørgen Schøler Kristensen.

I øjeblikket holder direktionen bl.a. især øje med, om hospitalet opfylder målene for kræftpakkerne. Ligger målopfyldelsen for en af de i alt 26 kræftpakker under det regionale mål på 85 pct., skal det analyseres, hvorfor tiden ikke bliver overholdt, og om der f.eks. er en flaskehals, der skal mindskes. Er der f.eks. ikke nok tid til scanninger, så kan direktionen overveje, om der skal købes en ny scanner.

Af konkrete eksempler på ændringer på afdelingsniveau som følge af brug af data fremhæver Jørgen Schøler Kristensen, at det f.eks. er lykkedes for Infektionsmedicinsk Afdeling at ændre på administrationen og valget af antibiotika.

Den nationale anbefaling er, at patienter med almindelig lungebetændelse skal have penicillin, og ikke bredspektret antibiotika, fordi det kan medvirke til resistens.

Da afdelingen først fik adgang til data, kunne man se, hvor mange af de patienter, der fik ordineret bredspektret antibiotika, der rent faktisk havde en kompliceret lidelse.

»Dermed fik de sat spot på et problem og iværksatte en indsats for at ændre det. Afdelingen nåede ikke alle delmål, men lykkedes med at ændre en klinisk virkelighed ved at følge data om bredspektret antibiotika tæt og reagere og handle for at give de rette lægemidler til patienterne,« siger Jørgen Schøler Kristensen.

Data kan ikke stå alene

På Sygehus Sønderjylland diskuterer direktionen kvalitet som et fast punkt med afdelingsledelserne én gang hvert kvartal. Forud for mødet har afdelingsledelsen fået udarbejdet en kvalitetsrapport, som hospitalets kvalitetsafdeling står for.

Det er jo ikke tilfredsstillende, hvis en afdeling har en god kvalitetsrapport, men samtidig har adskillige klagesager fra utilfredse patienter liggende

Peter Sørensen, lægelig direktør, Sygehus Sønderjylland

»Data er et godt dialogredskab med vores afdelingsledelser. Kvalitetsrapporten er vores værktøj til at vurdere, om afdelingen er på det rigtige niveau rent kvalitetsmæssigt,« siger Peter Sørensen, lægelig direktør, og nævner et konkret eksempel.

Da fristen for udredningen for lungekræft for ofte blev overskredet, talte direktionen med afdelingsledelsen om, hvad der skulle til for at rette op på det. I første omgang blev der lavet en workshop, hvorefter afdelingen lavede en forbedringsindsats, der fjernede spild i arbejdsgange og effektiviserede forløbet.

Ligeledes blev der på et tidspunkt sat ekstra fokus på urinvejsinfektioner blandt de ældre medicinske patienter, hvilket resulterede i en forbedringsindsats vedrørende brug af katetre.

»Vores forbedringsindsatser er en kontinuerlig proces, og vi bruger kvalitetsdata til at styre arbejdet efter. Det at have en god kvalitet giver jo en stor værdi for patienten, men man må ikke glemme, at god behandlingskvalitet også er for personalet. God kvalitet har naturligvis værdi for patienten, men at yde en god kvalitet giver også en højere grad af trivsel blandt personalet. Kvalitetsarbejde er et centralt omdrejningspunkt for driften, det hersker der ikke nogen tvivl om,« siger Peter Sørensen.

Kvalitetsdata kan dog ikke stå alene, understreger sygehusdirektøren.

»Hvis man eksempelvis tager databasen for tyktarmskræft og kigger på indikatorerne, så afspejler de ret tydeligt, at det er en gammel kirurgisk og forskningsdatabase. Det er ikke et særlig godt ledelsesredskab, for mens jeg kan se, hvor mange patienter der får anastomoselækage, kan jeg intet se om, hvordan de oplevede det øvrige patientforløb og afdelingens generelle behandling,« siger Peter Sørensen.

Derfor laver hospitalet også audits på patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. Da det er meget ressourcetungt, sker det som stikprøver på udvalgte afdelinger.

»Vi er ikke blinde for, at RKKP-databaserne jo er en form for bud på, hvordan det går kvalitetsmæssigt, men vi er også nødt til at kigge på den enkelte patient. For det er jo ikke tilfredsstillende, hvis en afdeling har en god kvalitetsrapport, men samtidig har adskillige klagesager fra utilfredse patienter liggende,« siger den lægelige direktør.

Peter Sørensen ser frem til, at der kommer flere indikatorer i RKKP’s databaser, så databaserne bedre afspejler et helt patientforløb, og ikke kun brudstykker af forløbet. Det vil også forbedre mulighederne for, at ledere i højere grad kan styre efter databaserne.

Let afkodelige data

Hospitalsdirektør Kristian Antonsen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital sidestiller ligefrem arbejdet med kvalitetsdata med forskning og uddannelse: Det er grundstenene i hospitalets arbejde og fundamentet for at kunne udvikle behandlingerne. Derfor har det været vigtigt for hospitalet at gøre de omkring 2.000 ugentlige datasæt, der automatisk tikker ind, lette at afkode for medarbejderne, der har adgang til data via et online-drev.

Det betyder bl.a., at data bliver visualiseret for medarbejderne i det samme grafiske udtryk hver gang og i videst mulige omfang bliver bearbejdet efter samme statistiske metode.

Arbejdet med kvalitetsdata er rigtig vigtigt at have fokus på, for i sidste ende skaber det værdi både for patienterne og medarbejderne,«

Christian Bøtcher Jacobsen, professor i sundhedsledelse, Aarhus Universitet

»Med 2.000 datasæt er der en risiko for at drukne medarbejderne i data. Det er op til de enkelte afdelinger at finde de data, de vil bruge. Og så gør vi det videre arbejde lettere for dem ved at gøre data nemme at arbejde med og tolke på. Der er ikke noget fancy i vores metode, men det giver god mening og har kunnet flytte processer på afdelingerne,« siger Kristian Antonsen.

Direktionen styrer efter data ved at aftale årlige mål sammen med de enkelte afdelingsledelser. Sammen opstiller de en forventning til, hvad afdelingen skal opnå, og den proces følger parterne så op på på regelmæssige møder, hvor kvalitetsdata er en del af dialogen.

Et konkret mål, der er besluttet for hele hospitalet, er, at medicinsikkerheden skal forbedres. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har i en årrække udviklet projektet Medicinsikkert Hospital, som i dag er en del af driften.

»Omkring halvdelen af vores UTH’er (utilsigtede hændelser, red.) vedrører hændelser i medicineringsprocessen. Vi ved, at vi har en stor udfordring, og vi vil gerne udvikle os her,« siger Kristian Antonsen.

Hospitalet har bl.a. sat fokus på scanningen af medicin, når den administreres og dispenseres for at forebygge forvekslingsfejl.

Derudover har man også set på, hvor ofte FMK, det fælles medicinkort, er afstemt, når patienten udskrives. Her viste det sig, at problemet ofte opstod i forbindelse med indlæggelse af patienten.

For er der skrevet de rigtige informationer ned ved indlæggelsen, er det langt lettere at ajourføre FMK undervejs. Er data til gengæld ikke registreret korrekt fra begyndelsen, er det langt sværere at afstemme FMK korrekt senere i forløbet.

»Det er klassiske eksempler, hvor vi har analyseret en arbejdsgang og er nået ned til problemets rod. Nu ved vi, at hvis medarbejderne bliver undervist i at registrere rigtigt ved indlæggelsen, kan vi nemmere nå en FMK-afstemmelse på 90 pct. ved udskrivelser,« siger Kristian Antonsen.

Kan en afdeling ikke greje, hvorfor man ikke kan hæve sig fra et niveau på eksempelvis 85 pct., kan afdelingsledelsen i sidste ende gå helt ned på individniveau og se, om der er nogle medarbejdere, der har brug for ekstra støtte til at følge den rette arbejdsgang.

Ofte viser det sig blot at være små nuancer i nogle efterhånden ret komplicerede arbejdsgange, der skal justeres.

»Hvis der er problemer uden en umiddelbar forklaring, som afdelingsledelsen er nødt til at tage hånd om, har de mulighed for at lave datadreven ledelse på individniveau. Det er ikke noget, der bliver gjort rutinemæssigt, men det er et dialogværktøj, afdelingsledelsen kan bruge på vejen mod at finde de bedste arbejdsgange,« siger Kristian Antonsen.

Dermed er kvalitetsarbejdet også noget, der rækker helt fra det overordnede hospitalsniveau og helt ned til den enkelte medarbejder og vedkommendes opgaver ved sengekanten eller i ambulatoriet. Og data skal kunne understøtte dette arbejde, meningsfuldt og dækkende hele vejen.

Data skal ind i dagligdagen

For professor Christian Bøtcher Jacobsen er sagens kerne ikke kun at bruge kvalitetsdata som et styringsredskab på direktionsniveau. Det handler også om i langt højere grad at få data ind i en dagligdag, hvor data kan skabe stor faglig værdi.

Arbejdet med kvalitetsdata og datadreven ledelse kræver, at der er tiltro til registreringerne, at data er tidstro, og at der er tid til at analysere data.

Er de tre parametre opfyldt, viser forskningen – selvom den er sparsom – at der er gevinster at hente for et hospital.

»Der er stor forskel på, hvor meget man ude på afdelingerne bruger data til at tage beslutninger. Men når der prioriteres tid til at analysere kvalitetsdata, er det forbundet med innovation, adfærd og læring. Arbejdet med kvalitetsdata er rigtig vigtigt at have fokus på, for i sidste ende skaber det værdi både for patienterne og medarbejderne,« siger Christian Bøtcher Jacobsen og slår ­fast:

»Det er en ledelsesopgave, der er værd at ­prioritere.«

Læs også:

Analyse: Tillykke til landets patienter!

Her er de dygtigste inden for 61 behandlinger