2022
Fremgang i målopfyldelsen af de fleste indikatorer for patienter med SAH
Udgivet:
Kommentarer (0)
‘Glædeligt’ at alle hospitalsafdelinger opfylder indikatoren for, hvor mange patienter med SAH, som indlægges på en neurokirurgisk enhed, lyder det fra styregruppen bag Dansk Apopleksiregister, som kan noterer sig fremgang på de fleste fastsatte kvalitetsindikatorer.
For patienter med aneurismal subaraknoidalblødning (SAH) ses en høj datakomplethed for dataindberettende enheder.
Danmarks Bedste Hospital 2022
Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.
Samtidig ses der en fortsat fremgang i målopfyldelsen af de fleste indikatorer for patienter med SAH. Opgørelsen viser fortsat, at patienter med SAH generelt behandles hurtigt med en høj grad af aflukning af deres aneurisme med få komplikationer, lyder konklusionen fra styregruppen bag Dansk Apopleksiregister
I alt blev 90 pct. af patienterne med SAH indlagt på en neurokirurgisk afdeling senest på indlæggelsesdagen. Standarden på ≥ 85 pct. blev nået på landsplan og for første gang i alle regioner. Den regionale variation var på 85 – 100 pct.
»Det er glædeligt, at alle afdelinger opfylder indikatoren,« skriver styregruppen bag Dansk Apopleksiregister.
Opstart af Nimodipin-behandling inden for 24 timer efter indlæggelsen blev opfyldt hos i alt 97 pct. af patienterne med SAH. Den fastsatte standard på ≥ 90 pct. blev således opfyldt på landsplan og ligeledes på alle afdelinger. Variationen mellem afdelingerne var mellem 94-100 pct.
Del artiklen: