2022
COVID-19 har påvirket antallet af hofteoperationer
Udgivet:
Kommentarer (0)
Der ses et faldende antal hofteoperationer i 2020, hvoraf en stigende andel foretages på privathospitaler.
Offentlige og private hospitaler i Danmark foretog i 2020 10.834 hoftealloplastikker, hvilket er et lille fald i det totale antal operationer i forhold til 2019. Til gengæld blev en lidt større andel end tidligere foretaget på privathospitalerne. I marts 2020 var der et markant fald i antallet af operationer, mens aktiviteten steg i efteråret, hvilket tilskrives COVID-19-pandemien, fremgår det af årsrapporten for 2020 fra Dansk Hoftealloplastik Register.
Danmarks Bedste Hospital 2022
Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.
Komplethedsgraden af indberetninger, genindlæggelse inden for 30 dage efter hoftealloplastik, reoperation i samme hofte inden for to år samt femårsoverlevelsen (holdbarheden) af hoftealloplastikken er kerneindikatorerne i databasen.
Målet er, at mindst 95 pct. af patienterne skal være registreret i registret. Standarden var i 2020 opfyldt på landsplan, omend to regioner og 15 afdelinger eller privathospitaler ikke opfylder standarden. På afdelingsniveau varierer komplethedsgraden mellem 0 og 100 pct.
Andelen af patienter, som genindlægges inden for 30 dage uanset årsag efter at have fået lavet hoftealloplastik, var med 6,7 pct. pænt under den fastsatte standard på maksimalt 10 pct.
Andelen af genindlæggelser fortsætter på landsplan med at falde, som det er set de sidste år. Databasens styregruppe anerkender, at mange andre faktorer end selve hoftealloplastikbehandlingen kan føre til genindlæggelse – f.eks. sammedagskirurgi, strukturelle forhold i kommunerne, sociale forhold, komorbiditet osv.
Landsresultatet for alle patienter, der blev reopereret efter hoftealloplastik inden for to år, var i 2020 på 5,6 pct. og dermed for første gang under den fastsatte standard på 6,0 pct. Andelen er faldet over en årrække. Region Hovedstaden er den eneste region, hvor andelen af reopererede er steget. I alt 13 afdelinger på landsplan opfylder ikke standarden.
DBH 2022 Hoftealloplastik
* Indgår ikke i vurderingen pga. utilstrækkeligt antal indberettede indikatorer
Del artiklen: