Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

2022

Apopleksi: Trombolysebehandling iværksættes indenfor anbefalede tidsramme

Udgivet:
Kommentarer (0)

I alt blev 92 pct. af de trombolyserede patienter behandlet inden for en time efter ankomst til en trombolyseenhed. Den nationale mediantid for opstart for trombolyse fortsætter med at være ‘imponerende’ med sine 28 minutter.


I 2020 er der indberettet 17.647 patientforløb til Dansk Apopleksiregister, herunder 12.941 forløb med apopleksi, 4417 forløb med TIA og 289 forløb med SAH. Det er 927 flere forløb end i 2019. Der synes således ikke at være tegn på, at færre patienter er blevet diagnosticeret med apopleksi eller TIA som følge af COVID-19-pandemien i 2020, skriver styregruppen bag Dansk Apopleksiregister i sit indledende afsnit til årsrapporten.


Danmarks Bedste Hospital 2022

Dagens Medicin rangerer den kommende tid igen Danmarks Bedste Hospitaler indenfor mere end 60 behandlingsområder. Find alle tilgængelige artikler om årets rangering her.


Her fremgår det blandt andet, at 92 pct. af de trombolyserede patienter på landsplan blev behandlet inden for en time efter ankomst til en trombolyseenhed. Alle regioner opfylder standarden på ≥ 85, og blot Sygehus Sønderjylland opfylder ikke standarden som den eneste afdeling i landet.

Af tillægsrapporten til årsrapporten fra Dansk Apopleksiregister om trombolysebehandling kan der desuden ses der en imponerende national mediantid for opstart af trombolyse på 28 minutter. Der bemærkes imidlertid forskelle mellem afdelinger fra mediantid på 22 minutter op til 40 minutter, som ikke kan forklares ud fra forskelle i anvendelse af scanningsmodalitet.

Generelt anbefaler styregruppen, at regionerne løbende er opmærksomme på at fastholde og om muligt yderligere øge andelen af patienter, som behandles hurtigt, idet hurtigt iværksat behandling vil medføre et bedre behandlingsresultat for patienterne. Der kan med fordel trækkes på erfaringerne fra de afdelinger, som kan fremvise særligt gode resultater.

Ligesom trombolysebehandling er EVT en tidskritisk behandling, som forudsætter en effektiv logistik, såfremt patienterne skal have det ønskede udbytte.

På landsplan påbegyndte 89 pct af alle patienter EVT behandlingen højst 3 timer efter ankomst på første sygehus, hvilket svarer til en mindre stigning på 3 procentpoint ift. de to foregående år. Den fastsatte standard på ≥ 90% blev opfyldt på to afdelinger (Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital). Variationen mellem afdelingerne var på 85 – 94%.

DBH 2022 Apopleksi

Neurologi

Apopleksi

Rang 2022

Rang 2021

Hospital

Score

1

1

Sønderborg

100

2

2

Bispebjerg

99

3

8

Nordsjællands Hospital

97

3

6

Hospitalsenheden Vest

97

5

6

Rigshospitalet

96

5

2

Roskilde

96

5

2

Aarhus

96

8

-

Esbjerg

94

9

5

Odense

93

9

9

Aalborg

93

11

9

Kolding

91

12

13

Bornholm

90

12

11

Herlev

90

14

14

Nykøbing F.

74

-

12

-

* Indgår ikke i vurderingen pga. for mange uoplyste indikatorer

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere