Vinder: »Vi prøver at behandle patienterne, som vi gerne selv vil behandles«

Hvad siger du til, at din arbejdsplads for tredje år i træk vinder som bedst til behandling af leddegigt?

»Generelt ligger behandling af leddegigt på et højt niveau på tværs af landet, så det betyder ekstra meget, at vi får den pris. Kåringen bygger på regis­terdata, så det fortæller ikke hele sandheden, og selvom vi også ligger højt i patienttilfredshedsundersøgelsen, kan det nogle gange være tilfældigt, at man får en kåring. Det, at vi får den for tredje år i træk, understreger, at vi er dygtige til det, vi gør. Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage nu. Vi er her for patienternes skyld, og man er kun så god, som sin sidste kåring. Så vi går efter titlen igen næste år.«

I Silkeborg følger I anbefalingerne for optimal diagnostik og behandling meget nøje, og er oftest langt bedre end landsgennemsnittet. Hvordan sikrer I konkret så tæt en opfølgning af patienterne?

»Leddegigt og gigtsygdomme et speciale, hvor man kan planlægge sig ud af meget. Fordi vi har et stort volumen, kan vi nogenlunde planlægge og organisere, hvornår vi skal se akutte patienter og almindelige kontrolpatienter. Det skaber en dagligdag med fleksibilitet, så vi kan have plads til akutte patienter. Og vores inddragelse af alle faggrupper betyder, at vi heller ikke vælter af spidsbelastning. Vi følger de nationale retningslinjer, og vi er gode til at organisere os i forløbsprogrammer. En nydiagnosticeret patient får en klar plan for, hvor vedkommende skal hen, og de får lov at komme ind til sygeplejerske og læge og stille spørgsmål. Vi prøver at behandle dem sådan, som vi gerne selv vil behandles, hvis vi selv var patient.«

Især i begyndelsen af epidemien var der mange patienter, der havde ventet med at gå til lægen, så deres opblussen af gigtsygdommen var sværere

René Østgaard, specialeansvarlig overlæge, Diagnostisk Center, Silkeborg Sygehus

Hvordan vil du betegne arbejdsmiljøet på jeres afdeling?

»Det er super godt. I virkeligheden er der en stor respekt omkring hinanden og vores arbejdsopgaver, og folk er gode til at byde sig til og hjælpe hinanden i spidsbelastninger. Vi har det godt med hinanden, vi griner meget, og der er stor fællesskabsfølelse. Mange af kollegerne mødes også uden for arbejdstiden. Vi har et fælles udtryk, der hedder, at vi fløjter, både når vi går på arbejde, og når vi går hjem fra arbejde.«

Hvordan har COVID-19 og hele den omstilling, det har medført, påvirket jeres arbejde på afdelingen?

»Der har været aflysninger, udskudte konsultationer, som har påvirket forskningen og har skabt usikkerhed for patienterne. Især i begyndelsen af epidemien var der mange patienter, der havde ventet med at gå til lægen, så deres opblussen af gigtsygdommen var sværere, da de endelig kom til os. Vi har forsøgt at organisere os, så vi har haft tid til de mest akutte patienter, så vi har aflyst en masse ambulante patienter. Men aflysningerne har skabt en stor pukkel af nyhenviste og kontrolpatienter, som vi ikke har nået endnu, selvom kollegerne har været gode til at byde ind og tage ekstra vagter. Vi har haft en stor digital omstilling, hvor vi har skullet lave mange telefonkonsultationer. Det fungerer fint på kort sigt, men vi kan ikke undersøge led over telefonen, så det er ikke en optimal løsning i vores speciale. Slutteligt har afstanden, aflysning af konferencer, forskudte pauser og det, at vi ikke kan have socialt samvær uden for arbejdet, også påvirket medarbejdertrivslen i høj grad.«

Behandlingerne:

Store regionale forskelle på at følge patienter med leddegigt over længere tid

Flere data om nydiagnosticerede patienter med rygsøjlegigt registreres i DANBIO

Hvis du skal pege på noget, der kan forberede jeres muligheder for at yde endnu bedre behandling, hvad vil det så være?

»På trods af de fine tal er der stadig en del patienter, som vi ikke får i ro. Og det er altid dem, der fylder. I reumatologien har vi flyttet os langt behandlingsmæssigt, men alle skal være velbehandlede, og der er vi ikke endnu. Jeg ved ikke præcist, hvad vi kan gøre, men vi må forsøge at blive bedre til at identificere de patienter, der har et særligt behov for vores hjælp. Og så skal vi være bedre til at håndtere følgevirkninger af leddegigt. Det handler om opsporing af alle med knogleskørhed, håndtere folk med arbejdsmæssige problemer pga. funktionsnedsættelse og at håndtere smerte og træthed.«

Hvad vil det betyde for dig, hvis du havde data om hele patientforløbet?

»Vores patienter bliver ‘lagt ind’ i et databasesystem til gigtbehandling, som hedder Danbio, så på den måde har vi faktisk de rent reumatologiske data for hele patientens forløb hos os og nationalt. Det er både et hjælperedskab til at håndtere patienten, som vi kan følge over lange forløb, og samtidig bruger vi det til at evaluere os selv. Men vi mangler stadig bedre integration af røntgenbilleder og patienter, der kommer fra andre regioner.«