Geriatri: Aarhus vinder igen-igen

I vader nærmest i 1. pladser i kåringer fra Danmarks Bedste Hospital. Fejrer I overhovedet jeres udmærkelser mere?

»Vi har en del statuetter stående, men det at få en udmærkelse er altid en glæde, som også er krydret med noget stolthed for alle i afdelingen. Vi er altid spændt på, om vi kan holde niveauet. Når man vinder, er forventningen jo at vinde igen. Og sådan en anerkendelse er også motiverende for alle i afdelingen.«

Hvordan markerer I den slags?

»Med lagkage og flag. Nu bliver det nok lidt anderledes med COVID-19-pandemien, men de andre gange er hospitalsledelsen kommet og har lykønsket os. I år bliver det nok noget med, at der kommer nogle få, og så laver vi noget virtuelt, som man kan logge sig på, så vi har en følelse af, at vi er sammen om det.«

Hvad er jeres forklaring på, at netop I er i stand til igen og igen at indkassere 1. pladser i Danmarks Bedste Hospital?

»Vi tror, at en af grundene er, at der er opbakning fra både ledelsen og de samarbejdende afdelinger til geriatri og efterspørgsel på os. Og så har vores dedikerede og kompetente medarbejdere stor betydning.«

Hvordan viser den opbakning sig?

»Vi bliver f.eks. af hospitalsledelsen draget ind, når der skal udvikles på akutområdet, eller når der skal udvikles noget tværsektorielt, så har vi også en plads omkring bordet. Ledelsen ønsker vores input. Vi har også et rigtig godt samarbejde med de andre afdelinger, f.eks. akutafdelingen. De ønsker os. Og noget specielt, som jeg ikke tror er helt uden betydning, er vores udkørende geriatriske team. Der besøger vi udvalgte patienter efter en hospitalsindlæggelse, og så kan vi f.eks. se, hvor meget funktionsniveauet betyder for patientens hverdag. Det er motiverende. Ved de opfølgende besøg ser vi også, hvor vigtigt det er, at der er styr på medicinen, både i forhold til recepter og FMK, men også hvilken medicin der er ordineret. Vi laver disse besøg ved ca. halvdelen af vores indlagte patienter.«

Behandlingerne

MS: Stigende antal behandlingsskift presser afdelinger

Næsten alle TIA-patienter får trombocythæmmende behandling i rette tid

Store regionale forskelle ved brug af udvidet kognitiv undersøgelse bekymrer

‘Imponerende’ national mediantid på 28 minutter for trombolysebehandling

Styregruppe efterlyser større fokus på ernæring for geriatriske patienter

Hvordan arbejder I med data?

»Noget, vi gør, er systematisk registrering og indberetning, og det skal man have overskud til. Det kræver noget at få samlet data ind og få dem indberettet. Det er en prioritering. Vi har lavet en del forskning, og den systematik fra forskningen har også vænnet medarbejderne til at registrere f.eks. skrøbelighed og funktionsniveau som en del af en travl hverdag.«

Netop hvad angår funktionsniveau udmærker I jer. I laver f.eks. status for mobilitet på alle patienter, mens landsgennemsnittet er 51 pct. Og I er gode til at forbedre funktionsniveauet under indlæggelsen. Hvordan bærer I jer ad?

»Vi måler, fordi man ved, at tab af funktionsevne i forbindelse med akut sygdom er en markør for mortalitet. Det er også meget afgørende for, om man kan klare sig i eget hjem. Vi tænker funktionsniveau ind lige fra starten af indlæggelsen. Vi har en fremskudt, tværfaglig geriatrisk funktion i akutafdelingen, og vurderingen starter allerede der. Vi undersøger lynhurtigt via patient, pårørende eller hjemmepleje, hvordan status var for f.eks. en uge siden, og hvordan den er nu. En anden særlig ting er i vores egen sengeafdeling, hvor der tænkes træning og funktionsevne ind i alle funktioner, f.eks. er det blot at komme op i en stol eller op at stå afgørende træning. Andre steder er der måske central terapi, som man så kan tilkalde, men vi har valgt at have terapeuterne ansat direkte i afdelingen. Så fra kl. 7 til kl. 21 alle årets 365 dage er der træning. Det betyder, at terapeuterne er der på lige fod med andre faggrupper, og det smitter af. Patienterne ser dem, de er vores kolleger, og vi har fælles konferencer, hvor terapeuterne er med.«

Noget andet, I udmærker jer ved, er jeres fokus på ernæring, bl.a. måler I alle patienters BMI. Hvorfor?

»Stort set alle vores patienter er ernæringstruede ved indlæggelsen, så BMI indgår i vurderingen af ernæringstilstanden. Hvis den er nedsat, er det forbundet med øget sygelighed og død. Vi lægger en ernæringsplan allerede ved indlæggelsen, og der er fokus på det i det tværsektorielle samarbejde, når patienten udskrives og overdrages til hjemmeplejen, som næsten alle vores patienter har kontakt med. Det er ikke nok, at der er fokus på ernæring den uge, patienten er indlagt.«

Geriatri er normalt ikke et datatungt speciale. Hvad kunne I ønske jer af data?

»Vi er kommet lidt efter det, men det er lidt specielt med geriatri, for specialet er ikke karakteriseret ved organspecifikke diagnoser. Der er høj kompleksitet, og det er svært at finde data, der dækker alle patienter, når de er så heterogene. Men på længere sigt drømmer vi om at generere data på tværs af sektorer sammen med kolleger i almen praksis og kommunerne. Vi er i Ældresygdomme sammen med geriatere i resten af landet i gang med at etablere en ny, tværfaglig database for den ældre skrøbelige patient i regi af RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, red.) Arbejdet er lige så stille begyndt. Vi ønsker at finde kvalitetsindikatorer, som kan løfte behandlingen af patienter, uanset i hvilken afdeling de indlægges. Funktionsevne og ernæring forventes at indgå, men vi forestiller os også indikatorer vedrørende den lægefaglige indsats, f.eks. medicingennemgang. Jeg er med i det arbejde sammen med en anden speciallæge fra afdelingen.«

Det er umuligt i disse tider ikke at spørge til COVID-19. Hvordan har epidemien påvirket jer?

»Vi sender personale i COVID-afsnit, når hospitalet finder det nødvendigt, og det håndterer vi som alle andre afdelinger. Det tager vi ikke nogen tudekiks over, for der er behov for en ekstra indsats, og andre afdelinger er langt hårdere ramt. Vi bekymrer os mere om patienterne i den efterhånden lange periode. Det er hårdt for den ældre patient på f.eks. plejehjem med besøgsrestriktioner og isolation i det, der for dem er deres sidste tid. Det gør, at vi skal være meget opmærksomme på det psykiske velbefindende, når patienterne indlægges med somatisk sygdom. Der er nogle, som udviser ekstra behov for at tale om det.«

Har I tid til det?

»Det har vi tid til. Vi prøver at komme omkring alle problematikker rundt om hele patienten. Der er det mentale en vigtig faktor.«