Kombinationsbehandlinger kan formentlig løse udfordringer ved fedmemedicin

Inden for forskning i behandling af svær overvægt er der den seneste tid kommet mere og mere fokus på, at når mennesker i behandling med fedmemedicin taber sig, taber de ikke bare fedt, men risikerer også at få reduceret muskelmasse.

Tab af muskler er generelt ikke godt for helbredet og kan potentielt set have indflydelse på somatisk sygdom, indebære øget risiko for faldulykker og reducere livskvaliteten hos især ældre patienter.

Nu viser et nyt dansk studie, der netop er blevet præsenteret på kongressen Obesity Week, at det formentlig vil være muligt at behandle patienter med kombinationsbehandlinger, så de både smider en masse kilo i fedt, samtidig med at de holder fast på muskelvævet.

Obesity Week 2024:

Følg dækningen af årets Obesity Week her.

»Forskellige industrielle spillere inden for udvikling af fedmemedicin ser her en mulighed for at differentiere sig selv i forhold til de lægemidler, der er på markedet, og som viser tegn på at lede til et stort tab af muskelmasse. Kan man lave et lægemiddel, der giver samme vægttab, men uden tab af muskelmasse, vil det være meget attraktivt. En anden mulighed er at lave kombinationsbehandlinger, og det er den mulighed, som vi har undersøgt i en musemodel for svær overvægt,« fortæller en af forskerne bag studiet, Scientific Director i Gubra Henrik Björk Hansen.

Gubra er taget til Obesity Week med resultater fra forsøg med flere dyremodeller til undersøgelser for fedme.

Henrik Björk Hansen forklarer, at overvægtige mus generelt er rigtig gode modeller for det, som sker i kroppen hos mennesker med svær overvægt, og derfor er resultaterne fra prækliniske studier i mus ofte translatérbare til kliniske studier i mennesker.

Lægemiddel beskytter mod tab af muskelmasse

I studiet undersøgte forskerne fra Gubra, om det er muligt at reducere muskelmassetabet ved overvægtsbehandling med en GLP-1-receptoragonist (semaglutid).

Kliniske studier med semaglutid har vist, at behandling med GLP-1-receptoragonister kan lede til tab af både fedt og muskelmasse. Det er dog endnu uklart, om den utilsigtede effekt på muskelmassen har betydning for muskelfunktionen.

Med vores scanningsmetode kan vi meget tidligt give denne form for afklaring til lægemiddeludviklere

Henrik Björk Hansen, scientific director, Gubra

I studiet behandlede forskerne mus med semaglutid, mens en anden gruppe blev behandlet med en kombination af bimagrumab og semaglutid. Bimagrumab er et anti-activin II-receptor antistof, som Eli Lilly har i klinisk udvikling med henblik på behandling af overvægt uden at påvirke muskelmassen negativt.

Resultatet af Gubra’s prækliniske studie viser, at overvægtige mus behandlet med semaglutid både tabte fedtmasse og muskelmasse, hvorimod kombinationsbehandlingen med semaglutid og bimagrumab kun ledte til tab af fedtmasse.

»Inden for forskning i overvægtsbehandling er dette et af meget aktuelle temaer og også noget, som vi selv er meget opmærksomme på i vores lægemiddeludvikling. De prækliniske forskningsresultater peger på, at det formentlig er muligt at forhindre eller reducere den nuværende fedmemedicins negative effekt på muskelmasse, og så må fremtiden vise, om vi kan opnå det hele i ét lægemiddel, eller om det er nødvendigt at kombinere flere lægemidler for at få den effekt,« siger Henrik Björk Hansen.

Identificerer effekt af fedmemedicin i hjernen

Et andet af de studier, som Henrik Björk Hansen havde med til Obesity Week, tager fat om et andet af de helt hotte emner inden for behandling af svær overvægt, nemlig virkningen af fedmemedicin i hjernen.

Hvis et lægemiddel til behandling af svær overvægt skal have rigtig god effekt, er det efter alt at dømme en forudsætning, at lægemidlet har effekt i appetitregulerende centre i hjernen.

I udviklingen af ny og mere effektiv fedmemedicin er det derfor blevet tiltagende vigtigt at forstå, hvor i hjernen fedmemedicinen har effekt, og at det rent faktisk er i et område, der er relevant for eksempelvis appetitfunktion.

Det er også vigtigt at kunne undersøge, om lægemiddelkandidater aktiverer hjernecentre, der er forbundet med den kvalme-inducerende effekt, som er en typisk bivirkning til behandling med GLP-1-receptoragonister.

Netop de to ting bliver muligt med en ny og avanceret 3D-scanningsmetode, kaldet light sheet imaging, som Gubra anvender i kombination med AI-analyser i deres prækliniske studier.

Metoden gør det muligt at visualisere og kvantificere fordelingen og effekten af lægemidler i alle celler i et intakt organ.

Ved hjælp af 3D-imaging kan forskerne se, hvor i hjernen et givent lægemiddel er havnet, eller om det overhovedet er nået ind i hjernen, og hvilke hjernecentre der aktiveres af lægemidlet.

Den viden er guld værd i den tidlige kliniske fase.

»Det er noget, som mange firmaer er meget interesseret i at finde ud af tidligt i udviklingen af deres lægemidler. Med vores scanningsmetode kan vi meget tidligt give denne form for afklaring til lægemiddeludviklere. Det gælder både vedrørende produkterne fra de store industrielle spillere på markedet og vores egne produkter,« siger Henrik Björk Hansen.