Kamp om sproget: Hvad skal vi kalde lægemidler til behandling af svær overvægt?

På Obesity Week diskuterer forskere, læger, interesseorganisationer og patienter lige nu, hvad man skal kalde medicin til behandling af personer, der lever med svær overvægt.

Internationalt er en ofte benyttet betegnelse ‘anti-fedmemedicin’, men den betegnelse er stødende for mange personer, der lever med svær overvægt.

Derfor er der i regi af Obesity Week sammensat en paneldebat, hvor interessenter fra hele spektret med interesse for svær overvægt skal debattere, hvad man så skal kalde medicinen, eller om man overhovedet skal ændre navnet.

I den paneldebat deltager ph.d. og forskningsgruppeleder Jennifer L. Baker fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Frederiksberg Hospital og President-elect ved European Association for the Study of Obesity.

Hun fortæller, at emnet i bedste fald er en varm kartoffel.

Obesity Week 2024:

Følg dækningen af årets Obesity Week her.

»Ord betyder noget, og svær overvægt er i forvejen stigmatiserende. Når vi så benytter betegnelsen anti-fedmemedicin, støtter det ikke op om de personer, der lever med svær overvægt. Det får dem ikke til at føle sig bedre tilpas, faktisk omvendt. Derfor ser vi gerne, at betegnelsen bliver ændret til noget, der er mere støttende for de personer, som lever med tilstanden. Andre har dog en anden holdning,« siger Jennifer L. Baker.

Danmark halter efter

Jennifer L. Baker fortæller, at der er store bevægelser i gang i verden for at ændre på betegnelsen for de lægemidler, som benyttes til at behandle personer, som lever med svær overvægt.

I den sammenhæng er for eksempel Canada, USA, Portugal og Holland langt fremme, mens Danmark faktisk halter lidt bagefter.

En ændring i betegnelsen for medicin til personer med svær overvægt kommer som en naturlig følger af, at betegnelsen for personer med diabetes og personer med svær overvægt også er skiftet fra at være ‘diabetikere’ til ‘mennesker med diabetes’ og ‘fede’ til ‘mennesker med svær overvægt’.

»Det betyder noget, hvordan vi snakker om de her tilstande, og det betyder også noget, hvordan vi taler om den medicin, som vi benytter til disse mennesker. Vi kalder det heller ikke for anti-kræftlægemidler, men blot kræftlægemidler,« siger Jennifer L. Baker.

Regulatoriske myndigheder er et bump på vejen

Det er dog lettere sagt end gjort at få hele verden til at ændre formuleringer, når det kommer til betegnelsen for medicin til personer, der lever med svær overvægt.

For eksempel kræver de regulatoriske myndigheder helt specifikke betegnelser, og de betegnelser flugter ofte ikke lige med det, der er mest støttende for personer, som lever med givne tilstande.

For at få international forandring, skal vi have en form for konsensus, som måske kommer til at flyde fra patienterne selv eller patientorganisationerne

Jennifer L. Baker, ph.d., Frederiksberg Hospital

Når de regulatoriske myndigheder stiller krav, følger de store medicinalfirmaer efter, og det betyder, at det heller ikke er herfra, at vi vil se forandringerne.

»Derfor skal forandringerne komme fra patienterne selv og deres læger. Der findes over hele verden også stærke patientforeninger for personer, der lever med svær overvægt, og de arbejder også hårdt på at få sat mennesket først, når det kommer til, hvad vi kalder personer med overvægt og den medicin, som de tager,« fortæller Jennifer L. Baker.

Forslag møder modstand

Er det så ikke bare et spørgsmål om, at vi alle sammen bare begynder at kalde det for overvægtsmedicin frem for anti-fedmemedicin?

Så let er det ikke, fortæller Jennifer L. Baker.

Hun uddyber, at der faktisk er mange læger og også personer, der lever med svær overvægt, som gerne vil holde fast i betegnelsen ‘anti’.

Alligevel er hun overbevist om, at der er forandringer i gang.

»Det er fantastisk, at vi i stigende grad ser, at mennesket bliver sat først i beskrivelsen af sygdom og medicin, men for at få international forandring, skal vi have en form for konsensus, som måske kommer til at flyde fra patienterne selv eller patientorganisationerne – og når journalister ændrer i den måde, de skriver om emnet på,« siger Jennifer L. Baker.