Med årets NLC runder Nordiske lungekongresser skarpt hjørne

Da Nordisk Lungekongres (NLC) blev afholdt i Estland i 2019, var det planen at mødes igen i 2021 i København. Men en verdensomspændende pandemi kom som bekendt i vejen, og gjorde NLC 2021 til NLC 2022.

NLC 2022:

Nordic Lung Congress 2022 løber fra 1.-3. juni. Find alle vores artikler fra dækningen af årets NLC her.

Da NLC efter et års udsættelse i 1. juni gik i gang i lokalerne på Comfort Hotel i Kastrup, København, er flere end 500 lungemedicinere fra de nordiske og baltiske lande samlet til tre dage med undervisning, posterpræsentationer og en lang række sessioner med præsentation af ny viden. Dagens Medicin er til stede på kongressen og dækker den med daglige nyhedsbreve og nyheder.

Professor Charlotte Suppli Ulrik fra Hvidovre Hospital har haft ansvaret for sammensætningen af det videnskabelige program til årets nordiske lungekongres. Hun glæder sig over, at det igen er muligt at samle Nordens lungemedicinere til en fysisk kongres.

»Det er sværere at etablere og opretholde faglige forskningsnetværk, når man ikke kan mødes ansigt til ansigt. Lungekongresser som den nordiske, de europæiske og de amerikanske har alle et meget vigtigt socialt aspekt, men under COVID-19 har det sociale aspekt i det nordiske forskningssamarbejde været nødlidende,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

Tradition for samarbejde

Hun fremhæver, at regionens lande er vant til at arbejde tæt sammen på lungeområdet og har gjort det gennem mange år.

»De nordiske lande har en langvarig tradition for tæt samarbejde om forskningsprojekter inden for lungemedicin. Oprindeligt begyndte det med, at de nordiske professorer på området mødtes en gang om året. Dengang havde Danmark kun få professorer inden for lungemedicin, så for at have et forum til at fremme den akademiske forskning i lungemedicin i de nordiske lande, blev NORA, Nordic Respiratory Academy, grundlagt i 2003,« fortæller Charlotte Suppli Ulrik.

Hun noterer sig desuden, at de nordiske landes sundhedsregistre bliver brugt flittigt til fælles forskningsprojekter.

»Vi bliver stadig bedre til at bruge registerdata til forskningsprojekter på tværs af landene. Det gælder f.eks. inden for forskning i svær astma, lungecancer og interstitielle lungesygdomme,« siger Charlotte Suppli Ulrik.

»Forskningssamarbejdet er også begunstiget af, at landenes befolkninger ligner hinanden. Der er et kulturelt og historisk fællesskab mellem landene, og vi deler f.eks. en mere rationel tilgang til, hvordan og til hvem ny og dyr medicin bør anvendes. Medicin gives efter behov og ikke efter, om patienten er i stand til at betale.«

God platform

Som ansvarlig for det videnskabelige program for kongressen har Charlotte Suppli Ulrik valgt de fagpersoner, der er ‘chair’ for hver af de ca. 30 større videnskabelige sessioner på kongressen. Chair-personerne er, ud fra deres specifikke viden om et givent lungemedicinsk fagområde, blevet bedt om at invitere yngre forskere til at præsentere deres forskningsarbejde.

»De nordiske lungekongresser er i sagens natur af en anden størrelse end de store europæiske og amerikanske kongresser, men det er et godt sted for f.eks. unge forskere til at præsentere deres resultater som postere eller foredrag.«

»Forskning er ofte meget kompetitiv, men på de nordiske kongresser er der nok en større grad af forståelse for, at det er interessen for selve forskningsarbejdet, som bør være i centrum. Spørgsmål til præsentationer skal ikke bruges som en platform til at kritisere eventuelle ‘konkurrenter’, men være konstruktive,« siger Charlotte Suppli Ulrik, der ser frem til tre dage med ny viden, læring, sparring og møder med kolleger fra de øvrige nordiske og baltiske lande.