Lungemedicinere og radiologer arbejder tæt sammen om ILS-patienter

Lungepatienter med de sjældnere, men alvorlige interstitielle lungesygdomme, skal have den bedst mulige radiologiske og lungemedicinske udredning. Hvordan det skal ske, og hvordan samarbejdet mellem de to lægelige faggrupper bedst kan organiseres, var en del af programmet på Nordisk Lungekongres i Helsinki (NLC). Her var Michael Brun Andersen, formand for Dansk Thoraxradiologisk Selskab og overlæge og klinisk lektor på Herlev-Gentofte Hospital, samt professor og ledende overlæge Jesper Rømhild Davidsen, Odense Universitetshospital blandt de bærende kræfter på en hel eftermiddagssession med oplæg om de muligheder, som højopløselige CT-scanningsbilleder (HRCT) giver for diagnostik af patienter med interstitielle lungesygdomme.

Radiologer, og ikke mindst thoraxradiologer, er en efterspurgt ressource i det danske sygehusvæsen. For at bruge thoraxradiologernes tid bedst muligt har det derfor også stor betydning, at det er lungemedicinere med de helt rette spidskompetencer til at identificere patienter med mulige interstitielle lungesygdomme (ILS), som kan visitere patienterne videre til udredning med HRCT.

»Det bedste er at få en patient med mistænkt ILS vurderet af en erfaren thoraxradiolog. På Odense Universitetshospital er der aktuelt nogenlunde balance mellem behov og kapacitet til at imødekomme dette, fordi der har været vedvarende fokus på skanning af de rigtige patienter. Men vi aner en tydelig stigning, et fortsat og forventeligt fremtidigt større behov, og dermed også ubalance. Generelt mangler der radiologiske eksperter med viden om ILS,« siger Jesper Rømhild Davidsen.

Ikke flaskehalse i øjeblikket

Ifølge Michael Brun Andersen er der på de fire hospitaler i landet, der har ILS-centre – Aarhus, Odense, Gentofte og Rigshospitalet – på nuværende tidspunkt ikke flaskehalse i forhold til lungemedicinernes muligheder for at visitere patienter med mulig ILS til HRCT.

NLC 2024:

Find alle vores artikler fra dækningen afårets NLC her.

»Udredning af ILS fylder mere end tidligere, og selv om vi løbende holder kurser for at uddanne radiologer i at bruge HRCT ved ILS, kan jeg være bekymret for, at patienterne inden for de kommende år vil hobe sig op. Både fordi et stigende antal ILS-patienter løbende skal kontrolskannes for mulig progression af sygdommen, men også på grund af den stadig aldrende befolkning. Dertil kommer, at hver tiende patient med lungecancer også vil have ILS, og skal følges for det,« siger Michael Brun Andersen.

Mangler national AI-strategi

Selv om der fra især politisk og administrativ side i sundhedsvæsenet er store forventninger til kunstig intelligens muligheder for at aflaste et trængt sundhedsvæsen, vil der formodentlig fortsat gå nogen tid før vi ser de første AI-algoritmer implementeret til ILS-udredning, vurderer Michael Brun Andersen. Aktuelt er en database med materiale, som kan bruges til at træne kunstig intelligens til at genkende ILS, under opbygning.

»En AI-løsning, som kan valideres, vil kunne aflaste os ved bl.a. at kunne bruges til at godkende normale HRCT-scanninger,« siger Jesper Rømhild Davidsen.

»Det er allerede kommercielle algoritmer tilgængelige, som kan genkende sygdommene på overordnede mønstre, men de er endnu ikke validerede. Det skal afklares, om AI kan bruges til at kvantificere forandringer, hvor stor en del af lungen som er påvirket, udvikling over tid, ændringer i typen af fibroser, etc.,« siger Michael Brun Andersen.

Mens Norge har afsat milliarder til en national AI-strategi, og Sverige har indledt et tæt samarbejde med Microsoft om det samme, må danske læger fortsat se langt efter en national AI-strategi.

»Vi har RAIT (Radiologisk AI Test Center på Herlev-Gentofte Hospital, red.), CAI-X (Centre for Clinical Artificial Intelligence Odense) ved OUH, og en række andre lokale initiativer, men vi mangler fortsat en national AI-strategi,« siger Michael Brun Andersen. Indtil videre kommer hverken han eller Jesper Rømhild Davidsen til at inddrage AI som en del af det daglige kliniske arbejde med udredning af ILS-patienter.

»Vi skal være faglige garanter for, at patienterne får mindst lige så god behandling, når AI indgår i den diagnostiske proces. Det er svært at stoppe udbredelsen af AI – og det skal vi heller ikke – men det er vigtigt at holde fast i en udtalt, faglig skepsis,« siger Michael Brun Andersen.