Lungesygdomme
Træthed, angst og depression følger ofte efter indlæggelse for COVID-19
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Vi fandt et stort sammenfald mellem svær træthed, angst og depression. Ca. 60 pct. af de, der rapporterede om svær træthed, havde angst eller depression. Noget overraskende var træthedsscoren højere blandt yngre aldersgrupper, der ikke havde haft behov for iltbehandling under indlæggelsen – især yngre kvinder havde en signifikant højere træthedsscore på det tidspunkt, vi lavede de opfølgende undersøgelser,« siger Andreas Fløe, afdelingslæge, Aarhus Universitetshospital, og en af forskerne bag studiet.
Træthed og psykiske udfordringer rammer ofte efter indlæggelse for COVID-19, viser dansk forskning. Studiet viser også, at yngre personer, der har haft et relativt mildt sygdomsforløb, er hårdest ramt af træthed 3-6 måneder efter udskrivelsen.
Svær fysisk og mental træthed forekommer hyppigt blandt patienter, der har været indlagt for COVID-19. Samtidig er det især yngre personer, som har haft et relativt mildt sygdomsforløb, der er hårdest ramt af træthed. Det viser resultaterne af en undersøgelse fra Region Midtjylland, som i fredag 3. juni er præsenteret på den nordiske lungekongres NLC 2022.
En forskergruppe fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet undersøgte i studiet 218 patienter, der 3-6 måneder tidligere havde været indlagt med COVID-19 på seks forskellige hospitaler i Region Midtjylland.
NLC 2022:
Nordic Lung Congress 2022 løber fra 1.-3. juni. Find alle vores artikler fra dækningen af årets NLC her.
I alt 65 pct. af de undersøgte patienter rapporterede om mild, moderat eller svær træthed. 18 pct. led af svær træthed. I gruppen af patienter, der led af svær træthed, havde mange angst og depression, fortæller afdelingslæge Andreas Fløe fra lungemedicinsk afdeling fra Aarhus Universitetshospital.
»Vi fandt et stort sammenfald mellem svær træthed, angst og depression. Ca. 60 pct. af de, der rapporterede om svær træthed, havde angst eller depression. Noget overraskende var træthedsscoren højere blandt yngre aldersgrupper, der ikke havde haft behov for iltbehandling under indlæggelsen – især yngre kvinder havde en signifikant højere træthedsscore på det tidspunkt, vi lavede de opfølgende undersøgelser,« siger Andreas Fløe.
»Angst blandt yngre patienter var oftest korreleret til træthed, mens den blandt de lidt ældre patienter hyppigere viste sig som depression.«
Kender ikke årsag til træthed
Forskergruppen bag undersøgelsen venter inden længe at være klar med 12 måneders resultater af en symptom-kortlægning i den samme patientgruppe. Selv om resultaterne endnu ikke er kendt, er Andreas Fløe forsigtig optimist.
»Vores indtryk – som også er det budskab, vi giver patienterne – er, at symptomerne klinger af med tiden,« siger Andreas Fløe, der vedgår, at der fortsat udestår gode svar på spørgsmålet hvorfor.
»Dybest set ved vi ikke, hvorfor patienterne er trætte. Er det mentalt, er det musklerne, er det organpåvirkning – eller måske en kombination? Vi mangler også svar på, om symptomerne er specifikke for COVID-19, eller om vi måske vil finde et tilsvarende billede, hvis vi følger op på patienter, der har haft influenza eller lungebetændelse,« siger Andreas Fløe.
Del artiklen: