Fælles nordisk identitet kan styrke forskningssamarbejde

Lighedspunkterne mellem de nordiske landes sundhedsvæsener og befolkninger gør Norden til et naturligt valg for fælles forskningsprojekter på det lungemedicinske område. Det mener Dansk Lungemedicinsk Selskabs forperson, professor og overlæge Ulla Møller Weinreich, der efter tre dage på Nordisk Lungekongres (NLC) i Helsinki er blevet styrket i sin overbevisning om vigtigheden af at have et stærkt nordisk samarbejde på det lungemedicinske område.

»Sammenlignet med de øvrige europæiske lande finder vi inden for Norden den største lighed i både adgangen til sundhedsydelser, og også i den måde vi har opbygget vores sundhedsvæsener på. Adgang til velfungerende databaser og muligheder for at lave registerforskning har vi også i betydeligt omfang til fælles. Så selv om de enkelte lande ikke har store befolkninger, har vi her i de nordiske lande muligheden for at opbygge stærke forskningsmæssige muskler i fællesskab. Samtidig deler vi også så megen kulturel og historisk baggrund, at vi kan opbygge fælles idébanker, som kan fungere på tværs af landene,« siger Ulla Møller Weinreich.

NLC 2024:

Find alle vores artikler fradækningen af årets NLC her.

Fælles forskning i sjældne sygdomme

Selv om takten har været forskellig, har de nordiske lande gennem de seneste årtier været gode til at få nedbragt antallet af daglige rygere. Det giver efter Ulla Møller Weinreichs mening en række fælles erfaringer, landene kan benchmarke sig på og basis for fælles forskningsprojekter. I nordisk regi har der inden for behandling af patienter med svær astma

allerede i en del år været en stor fælles database, NORDSTAR, ledet af den danske professor Celeste Porsbjerg, med data fra flere end tre mio. astmapatienter fra de nordiske lande.

Forskning inden for sjældnere lungesygdomme, som f.eks. interstitielle lungesygdomme, vil efter hendes vurdering også være et oplagt område for fælles forskningsprojekter.

»Fælles forskningsprojekter mellem de nordiske lande giver især mening på nogle af de sjældnere lungemedicinske områder. Vi har allerede etableret velfungerende samarbejdsflader mellem landene inden for områder som thoraxkirurgi og organdonation, så hvorfor ikke lave centre for de meget sjældne lungemedicinske sygdomme i nordisk regi, hvor det vil være lettere at få et tilstrækkeligt volumen af patienter og dermed også en højere grad af faglig ekspertise,« spørger Ulla Møller Weinreich.

Læren af COVID-19

Som det var tilfældet, da NLC for to år siden blev afholdt i København, har årets NLC i Helsinki også dannet rammen om både formelle og mere uformelle faglige diskussioner om læren af COVID-19 pandemien.

»Vores øvrige ligheder til trods må vi konstatere, at de enkelte nordiske lande håndterede pandemien vidt forskelligt – især i forhold til holdningerne til behovet for isolation. Men samtidig må vi også konstatere, at tiltagene i de enkelte lande i betydeligt omfang var politisk bestemte. Det forskningsarbejde, som fortsat er uafsluttet, vil forhåbentlig vise, hvor stor forskel det i sidste ende gjorde for sygdomsudbredelsen og dødeligheden i de enkelte landes befolkninger,« siger Ulla Møller Weinreich.

Med et pilotprojekt med screening for lungekræft under forberedelse i Region Syddanmark, har der fra de danske lungemedicineres side også været interesse på årets NLC for at lære af de andre landes foreløbige erfaringer og fejlgreb på området, fortæller Ulla Møller Weinreich.