DLS-formand: Folketinget anerkender behov for bedre behandling af KOL-patienter

KOL, lungecancer og svær astma er nogle af de områder, som har fyldt meget i programmet på den netop overståede nordiske lungekongres NLC 2022.

NLC 2022:

Nordic Lung Congress 2022 blev afholdt fra 1.-3. juni. Find alle vores artikler fra dækningen af årets NLC her.

Fælles for områderne er også en risiko for, at de ressourcestærke patienter tilkæmper sig fortrinsrettigheder på bekostning af de svagere patienter, mener den nye formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ulla Møller Weinreich, der er forskningsansvarlig overlæge og klinisk lektor på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

»Vi har et sundhedsvæsen, hvor der formelt er lige adgang for alle. Men alle har ikke lige muligheder for at kunne bruge sundhedsvæsenets ydelser. Det ser vi inden for flere af de store sygdomsområder inden for lungemedicin,« siger Ulla Møller Weinreich.

Hun fremhæver KOL-patienter som en stor gruppe, hvor behandlingen af især de sværeste og ofte mindst ressourcestærke KOL-patienter længe har været underprioriteret i det danske sundhedsvæsen.

»Der er en tendens til at forsimple behandlingen af KOL-patienter, men det er en kompleks opgave, hvor især behandlingstilbuddene til de svageste og mest sårbare KOL-patienter længe har været nødlidende. Derfor er jeg også glad for, at der i den brede politiske sundhedsaftale, som blev fremlagt 20. maj, er afsat 500 mio. kr., til bl.a. hjemmebehandling med noninvasiv ventilation (NIV) af denne patientgruppe,« siger Ulla Møller Weinreich.

»Dermed bliver de klare kliniske anbefalinger om netop at behandle de sværeste KOL-patienter i hjemmet nu fulgt op med konkret finansiering.«

Stort uudnyttet potentiale

Ulla Møller Weinreich ser hjemme-NIV som en del af de telemedicinske løsninger, der skal sikre en bedre kontrol med patienternes sygdomsudvikling og samtidig hjælpe til at undgå ofte unødvendige indlæggelser.

»Ved at være koblet på en telemedicinsk løsning kan vi hurtigere gribe ind, hvis patientens KOL forværres voldsomt, og mange patienter vil kunne slippe for gentagne indlæggelser,« siger hun.

Ulla Møller Weinreich mener også, at udstrakt brug af TeleKOL-løsninger rummer et stort, og hidtil relativt uudnyttet, potentiale for at uddanne patienterne til at blive bedre til at tage hånd om egen sygdom.

»Tryghed og en følelse af at være herre over egen sygdom er afgørende for KOL-patienters livskvalitet. Ved at lave en model, hvor vi forsøger at sikre større grad af lighed i sundhed, tryghed og mulighed for tidlig intervention, er der basis for et lungemedicinsk Kinderæg.«

Forstå alvoren af exacerbationer

Én af de danske undersøgelser, som er blevet præsenteret på den nordiske lungekongres, viser, at KOL-patienter med få eller lette symptomer har en markant forøget risiko for efterfølgende forværringer af sygdommen eller død, hvis de får bare én moderat exacerbation. Derfor bør også KOL-patienter med lette symptomer sættes i behandling med det samme.

»Vi risikerer at forsømme de KOL-patienter, der har de mildeste symptomer. Hvis vi har én opgave, vi skal varetage, så er det at undgå exacerbationer. Vi skal ændre sundhedsvæsenets holdning til KOL-exacerbationer. Prognosen efter en exacerbation er så dårlig, at vi skal tænke på en exacerbation som ‘stroke of the lung’,« siger Ulla Møller Weinreich.

Screeningsprogram af lungecancer bør afprøves

En anden af de kommende års helt store opgaver inden for lungemedicin bliver et eventuelt nationalt screeningsprogram for lungecancer.

»Der er for mig at se ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at afprøve det, som minimum i et pilotprojekt. Men det skal være velovervejet, og vi bliver nødt til at tænke kreativt. Sygehusvæsenet mangler radiologer, og vi får brug for at inddrage mulige alternativer til CT-scanninger af thorax. Der er flere lovende teknologier som måling af cancer i udåndingsluft, flydende biopsier og brug af biomarkører til tidlig opsporing på vej. Vi mangler fortsat de helt rette redskaber, men udviklingen af nye diagnostiske metoder går stærkt,« siger Ulla Møller Weinreich, der samtidig løfter en advarende finger:

»Hvis vi ender med at sige ja til national screening for lungecancer, kommer vi næsten uundgåeligt i en situation, hvor vi er nødt til at spørge: hvilke opgaver skal vi så nedprioritere?« siger Ulla Møller Weinreich.

NLC 2022 har også budt på nye data for effekten af biologisk behandling af patienter med svær astma. Langt de fleste har god effekt af behandlingen, viser data fra Dansk Svær Astma Register.

»Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til gruppen af patienter med svær astma. Nu er der effektive behandlingstilbud til denne patientgruppe. Men vi skal samtidig passe på den brede gruppe af astmapatienter, som også rummer sårbare patienter, som har svært ved at fastholde de komplicerede behandlingstilbud,« siger Ulla Møller Weinreich.