Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

KOL

Danmark har et forspring på data for KOL-behandling

Udgivet:
Kommentarer (0)

»I Danmark kan vi nogle gange komme til at glemme, hvor stort et arbejde opbygningen af et KOL-register er. Det er en opgave, vi må være ydmyge over for,« siger Ulla Møller Weinreich.

En vision om at kunne etablere et nordisk KOL-register, og for at kunne benchmarke nationale behandlingsresultater for KOL-patienter over for hinanden, blev del af en session på Nordisk Lungekongres i Helsinki.


Når Dansk Lungemedicinsk Selskabs forperson, professor og overlæge Ulla Møller Weinreich, Aalborg Universitetshospital, går på talerstolen på den igangværende Nordisk Lungekongres (NLC) i Helsinki, er det bl.a. for at lægge op til en faglig diskussion om, hvorvidt det er muligt at etablere et KOL-register i nordisk regi. Og hvordan de nordiske lande bedst kan benchmarke de nationale resultater over for hinanden, og dermed bedre lære af de nordiske kollegers konkrete erfaringer med behandling af KOL-patienter.

Ulla Møller Weinreich anerkender, at der også de nordiske lande imellem aktuelt er stor forskel på den måde, data kan tilgås og anvendes på.


NLC 2024:

Find alle vores artikler fradækningen af årets NLC her.


»I Danmark kan vi nogle gange komme til at glemme, hvor stort et arbejde opbygningen af et KOL-register er. Det er en opgave, vi må være ydmyge over for,« siger Ulla Møller Weinreich, der påpeger, at det danske KOL-register er resultatet af en årelang proces.

»I regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram er der i Danmark brugt lang tid på at definere og raffinere de målepunkter, som er vigtige for vores patienter, og som vi kan bruge til at benchmarke de enkelte afdelingers og regioners resultater over for hinanden. Men det er ikke nødvendigvis lige så enkelt at finde de nødvendige data i de øvrige nordiske lande, hvis vi vil gå videre med overvejelserne om et fælles nordisk register på KOL-området,« siger Ulla Møller Weinreich.

Mangler nationale registre

I forbindelse med sin forberedelse som facilitator for sessionen på NLC om benchmarking af KOL-behandling, gik det op for Ulla Møller Weinreich, at det var relativt svært at finde basisinformationer om resultaterne af KOL-behandling i de øvrige nordiske lande.

»Sverige har data fra mange sygehuse, men ikke fra alle. Der er et svensk ‘luftvägsregister’, som ikke er så udbygget som RKKP, men vi fik lidt data derfra,« fortæller Ulla Møller Weinreich.

Norge har på nuværende tidspunkt ikke et nationalt register. Finland har ikke nationale, men private databaser. Men på astmaområdet findes et lægeinitieret nordisk register, finansieret af medicinalindustrien.

»Hvis vi skal gå videre med overvejelserne om at styrke det nordiske samarbejde på det lungemedicinske område med et KOL-register, vil det kræve en større målrettet satsning – måske i regi af de nordiske forskningsministre,« foreslår Ulla Møller Weinreich.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere