EULAR
Systemisk lupus erythematosus stjal spotlightet på andendagen af EULAR
Udgivet:
Kommentarer (0)
Der var interessante nyheder til både børn og voksne med systemisk lupus erythematosus på den årlige kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology. Behandling af børn med methylprednisolon var i et studie associeret til øget risiko for organskade, mens to andre studier viste, at det er muligt at reducere dosis med glukokortikoid hos voksne.
På den årlige kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR) var der på andendagen fokus på behandling af systemisk lupus erythematosus (SLE) med methylprednidsolon og glukokortikoider.
For det første havde britiske forskere i et studie (EULAR; OP0246) undersøgt sammenhængen mellem brug af methylprednisolon hos børn med SLE og risikoen for organskade.
SLE er sjælden sygdom, der rammer kroppen på mange forskellige måder og er associeret med øget morbiditet. Indtil videre har forskere og læger dog haft svært ved at sætte fingeren på, hvad der prædisponerer for organskade hos personer med SLE.
I studiet undersøgte seniorforsker Maria Hanif fra University of Liverpool data på 430 børn med SLE fra UK JSLE Cohort Study for at finde faktorer, der kunne forudsige, hvem der udviklede organskade over tid.
I løbet af en median opfølgning på 46 mdr. udviklede 23 pct. af børnene organskader, og analysen af data viste blandt andet, at brug af methylprednisolon var associeret til højere risiko for at have udviklet organskade.
Læs Dagens Medicins dækning af årets EULAR her.
Graden af SLE vurderet efter Physician’s Global Assessment (PGA) score eller Adjusted Mean SLE Disease Activity Index (AMS) score var også associeret til risikoen for organskade i opfølgningsperioden. Jo højere score, des højere risiko for organskade.
Forskerne undersøgte også for sammenhængen i gruppen af børn med moderat til alvorlig sygdom, og her udviklede 28,1 pct. organskade i løbet af opfølgningsperioden. Her var de samme tre faktorer associeret til øget risiko for at have udviklet organskade.
I undergruppen med mild SLE udviklede 20,5 pct. organskade, og her var methylprednisolon og PGA-score associeret til øget risiko for organskade, men ikke AMS-score.
Ifølge forskerne bag studiet peger resultaterne på, at brugen af kortikosteroider kan være en signifikant og modificerbar risikofaktor for organskade. Det tyder på, at der måske skal ses en ekstra gang på dosisgrænsen for brugen af kortikosteroider hos børn med SLE.
Ydermere pegede studiet dog også på, at risikoen for organskade korrelerede til sygdomsaktiviteten, hvilket peger i retning af, at selvom det vil være optimalt med protokoller, der minimerer brugen af kortikosteroider til børn med SLE, er der stadig behov for behandlinger, som effektivt nedbringer sygdomsaktiviteten.
Bedst med fem mg glukokortikoid om dagen eller ingen glukokortikoid
I to andre studier (EULAR OP0180 og EULAR OP0124) ønskede forskere at undersøge muligheden for at nedbringe dosis på behandlingen med glukokortikoider til personer med SLE.
Glukokortikoider er en fast del af behandlingen til mange personer med SLE, men på grund af bivirkningsprofilen kommer dosisreduktion ofte på tale.
Her er det dog uklart, hvor langt ned i dosis man kan gå for stadig at opnå effekt, men minimere risikoen for bivirkninger. EULAR anbefaler selv fem mg om dagen, mens andre grænseværdier lyder på 7,5 mg om dagen. Det er også uklart, om det er sikkert og muligt at stoppe i behandlingen med glukokortikoid efter remission.
Op til EULAR havde læge og forsker Filiippo Vesentini fra Universitet i Padova, Italien, undersøgt risikoen for sygdomsopblusning hos personer med SLE i behandling med fem mg glukokotikoid om dagen eller efter behandlingsstop.
484 personer med SLE indgik i det retrospektive studie, hvor 360 stoppede behandlingen i løbet af studieperioden, mens 124 forblev i den.
Over studieperiodens 87 mdr. var der 85 tilfælde af opblusninger af sygdom. Mediant oplevede dem, der stoppede behandlingen, 1,65 opblusninger pr. 100 patienter pr. år, mens tallet var 8,5 hos dem, der forblev i behandlingen med fem mg glukokortikoid om dagen.
Forskerne bag studie konkluderede på baggrund af resultaterne, at det er sikkert og associeret til mindre risiko for opblusninger at stoppe i behandling med glukokortikoid efter ordentlig nedtrapning.
Grænseværdien bør være fem mg
I det andet studie havde professor Eric Morand fra Monash University undersøgt effekten på mortalitet, organskade og sygdomsopblusning af at nedtrappe dosis med glukokortikoid til enten fem mg. eller 7,5 mg.
2.213 personer med SLE indgik i studiet. Af disse døde 2,1 pct. i opfølgningsperioden, 29 fik organskade, og 67 pct. havde opblusning af sygdom.
87 pct. af patienterne opnåede at nedtrappe til 7,5 mg pr. dag, mens 83 pct. opnåede at nedtrappe til fem mg pr. dag.
Forskerne fandt ingen forskel i mortalitet, organskade og sygdomsopblusning mellem de to behandlinger. Det får dem også til at konkludere, at der ingen grund er til at ændre den anbefalede dosis fra fem mg pr. dag til 7,5 mg pr. dag.
Del artiklen: