Overlevelsen ved leddegigt nærmer sig resten af befolkningen – men mænd med seropositiv sygdom halter efter

Det har tidligere været sådan, at personer med leddegigt havde en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen.

Sådan er det dog ikke mere, viser et nyt dansk studie, hvor forskere har gennemgået data på alle danskere med leddegigt over en periode på 20 år.

Læs Dagens Medicins dækning af årets EULAR her.

Data viser, at femårsoverlevelsen ved leddegigt er steget de seneste år og også mere end for resten af befolkningen.

Dog viser studiet også, at én bestemt undergruppe stadig halter bagefter med overdødelighed.

»Vi kan se, at mænd med seropositiv leddegigt fortsat har en overdødelighed, men vi har ikke en god forklaring på det. Vi kan ikke andet end at konstatere, at det bare er en gruppe, som vi skal holde mere øje med,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og klinisk professor Lene Dreyer fra Aalborg Universitet og Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme på Aalborg Universitetshospital.

Lene Dreyer har netop fortalt om forskningsresultatet på den årlige kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR).

Over 21.000 danskere med leddegigt med i studie

I studiet ønskede forskerne at se, om overlevelsen for personer med leddegigt fortsat er ringere end for den brede befolkning.

De ønskede også at se, om der var forskel på at have seropositiv eller seronegativ leddegigt.

Seropositiv leddegigt er kendetegnet ved tilstedeværelsen af autoantistoffer i blodet, mens det ikke er tilfældet ved seronegativ leddegigt.

Til formålet indhentede forskerne data på alle danskere med nydiagnosticeret leddegigt i perioden fra 2000 til 2014 og fulgte dem fem år frem i tiden.

Personer med leddegigt har det bedre i dag, end de havde det for 20 år siden, men der er stadig de seropositive mænd, hvor der skal gøres noget mere

Lene Dreyer, forsker, Aalborg Universitetshospital

I alt fik 21.227 danskere stillet en diagnose med leddegigt i perioden.

69 pct. var kvinder, medianalderen var 59 år, og 58 pct. var seropositive. Data på seropositivitet havde forskerne fra blandt andet Landspatientregisteret, DANBIO, SSI og LAPKA.

Forskerne inddelte studiepopulationen i tre grupper efter årstal for diagnose (2000 til 2004, 2005 til 2009 og 2010 til 2014) og undersøgte så, hvor mange der døde inden for fem års opfølgning i hver gruppe.

Overdødeligheden er næsten væk

Resultatet af studiet viser som sagt, at det går bedre for personer med leddegigt i dag end nogensinde før.

For eksempel havde en gennemsnitlig person på 60 år med seronegativ leddegigt i den tidlige periode 6,2 pct. risiko for at dø inden for fem år efter diagnosen.

Det tal var i den sene periode faldet til blot 1,8 pct.

For de seropositive var risikoen for at dø 7,5 pct. i den tidlige periode mod 3,6 pct. i den sene periode.

Kigger man på mortaliteten hos hele gruppen af personer med leddegigt, er risikodifferencen sammenlignet med den brede befolkning kun 0,7 procentpoint højere i den sene periode. Lene Dreyer fortæller dog, at specielt de seropositive mænd driver overdødeligheden, idet deres risiko er 2,4 procentpoint højere end i generelbefolkningen.

Det er dog vigtigt også at pointere, at faldet i dødeligheden de seneste 20 år for alle fire grupper af patienter (seropositve/seronegative kvinder/mænd) er større end for generelbefolkningen, hvilket ifølge Lene Dreyer peger i retning af, at behandlingen af leddegigt er blevet målrettet med mange effektive behandlingsmuligheder, så de fleste patienter slipper for ødelagte led og nedsat funktionsniveau.

Risikoen for infektionssygdomme hos personer med leddegigt er også faldet.

»Personer med leddegigt har det bedre i dag, end de havde det for 20 år siden, men der er stadig de seropositive mænd, hvor der skal gøres noget mere. For de seronegative mænd og for kvinder med enten seropositiv eller seronegativ leddegigt er vi kommet i mål med at bringe deres overlevelse op på niveau med resten af befolkningen,« siger Lene Dreyer.

Hun uddyber, at det vil være spændende at undersøge den årsagsspecifikke dødelighed og derigennem finde ud af, hvad de seropositive mænd dør af.

Er det hjertekarsygdom, infektioner eller kræft?

Forskerne vil også studere 10-års overlevelsen for at se, om mønstret er det samme.

»Det vil også give mening at undersøge de seropositive mænd på diagnosetidspunktet, fordi noget tyder på, at de måske har lidt mere lungesygdom og brug af inhalationsmedicin. Det kan være, at vi skal være ekstra opmærksomme på, at de skal have hjælp til rygestop, og at de er velbehandlede for deres gigtsygdom,« siger Lene Drejer.