Overblik: Her er de danske tophistorier på årets EULAR

Overlevelsen ved leddegigt nærmer sig resten af befolkningen – men mænd med seropositiv sygdom halter fortsat efter.

Det var en af de danske tophistorier på den netop overståede kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR). EULAR er slut for i år, og det er dermed tid til at se tilbage på, hvad vi lærte på kongressen i år.

Her kommer et sammensurium af det, som de danske forskere havde med til Wien.

1. Overlevelsen ved leddegigt er steget

Overlæge og klinisk professor Lene Dreyer fra Aalborg Universitet og Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme på Aalborg Universitetshospital stod bag det føromtalte studie, der viste, at det går personer med leddegigt meget bedre i dag sammenlignet med tidligere.

I studiet havde forskerne indhentet data på flere end 21.000 danskere med leddegigt og undersøgt, hvordan overlevelsen ser ud i dag sammenlignet med for 20 år siden.

Læs Dagens Medicins dækning af årets EULAR her.

Forskerne havde også undersøgt, om der er forskel på det at have seropositiv eller seronegativ leddegigt.

Resultatet af gennemgangen afslørede, at det faktisk går ret godt for personer med leddegigt, idet overlevelsen i dag er på niveau med overlevelsen for den bredde befolkning.

Dog er der stadig overdødelighed blandt mænd med seropositiv leddegigt. Denne gruppe har en overdødelighed på 2,4 procentpoint over generelbefolkningen.

»Vi kan se, at mænd med seropositiv leddegigt fortsat har en overdødelighed, men vi har ikke en god forklaring på det. Vi kan ikke andet end at konstatere, at det bare er en gruppe, som vi skal holde mere øje medsiger, da vi talte med hende om forskningsresultatet.

2. Træning er godt for patienter med myositis

Ph.d. og postdoc Kasper Yde Jensen fra Rigshospitalets Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme var kommet til EULAR med gode nyheder til personer med myositis, der er en invaliderende sygdom med kronisk inflammation i musklerne.

Der har nemlig været meget tvivl om, hvorvidt denne gruppe patienter bør styrketræne, eller om styrketræning skaber en akut muskelinflammation, der kan have negative effekter på den kroniske inflammation i musklerne.

Resultatet af studiet viste dog det modsatte, nemlig at 16 ugers fysisk træning to gange om ugen ledte til både forbedret muskelstyrke, forbedret muskeludholdenhed og i sidste ende også forbedret livskvalitet.

Denne effekt varede i studiet endda ved i op til ét år.

»Det er meget positivt og imponerende og endnu et argument for, at det er vigtigt, at personer med myositis styrketræner og ikke tror, at det er skadeligt for dem. Det vil derimod gavne både deres fysiske formåen og deres livskvalitet,« sagde Kasper Yde Jensen til Dagens Medicins journalist.

3. Behandlingsvarigheden med binyrebarkhormon har betydning for infektionsrisikoen

Ph.d.-studerende Kirsten Duch fra Klinisk Institut ved Aalborg Universitet havde forud for sin præsentation på EULAR benyttet en ny statistisk metode til at undersøge, om behandlingsvarigheden med binyrebarkhormon til personer med leddegigt har betydning for risikoen for infektioner.

Svaret på det spørgsmål er et klart ja, idet personer med leddegigt i behandling med binyrebarkhormon i mere end 90 dage havde 4,5 gange forøget risiko for i en opfølgningsperiode på fire år at have hospitalskrævende infektioner.

Personer i behandling med binyrebarkhormon i mere end 90 dage havde i studiet 6,5 gange forøget risiko for infektioner.

»Det er jo ikke sådan, at læger ikke ved, at behandling med binyrebarkhormon øger risikoen for infektioner. Det gør de. Men det er alligevel vigtigt at gøre opmærksom på, at når det kommer til behandling med binyrebarkhormon, er risikoen for infektioner ikke bare koblet til dosis på behandlingen, men også til behandlingsvarigheden,« fortalte Kirsten Duch, da vi talte med hende om emnet.

4. Ensomhed kan forværre gigtsygdomme

Til kongressen var også ph.d.-studerende Sofie Bech Vestergaard fra Institut for Klinisk Medicin, Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitet.

Hun havde i sin forskning undersøgt betydningen af, at personer med leddegigt, psoriasisgigt eller rygsøjlegigt er ensomme.

12.713 personer indgik i studiet, hvor 30 pct. fortalte, at de ofte følte sig ensomme.

• Sammenholdt med sygdommene viste forskningen, at personer under 55 år følte sig mest ensomme, mens graden af ensomhed faldt med alderen.

• Følelsen af ensomhed var ikke overraskende også forskellig, om folk boede sammen med nogen, eller om de ikke gjorde.

• Havde studiedeltagere haft en inflammatorisk gigtsygdom i mindre end tre år, følte de sig generelt mindre ensom, end hvis de havde haft sygdommen i for eksempel seks år.

• I studiet fandt forskerne også en sammenhæng mellem det at føle sig ensom og smerter og træthed forbundet til sygdommen. Her var det at føle sig ensom associeret til højere sandsynlighed for at have moderate eller alvorlige smerter sammenlignet med milde smerter.

• Det samme gjaldt for træthed.

»Vi skal være opmærksomme på, at der findes tilbud, som kan hjælpe personer, der føler sig ensomme. Der findes også denne slags tilbud gennem Gigtforeningen. At føle sig ensom har meget stor betydning for patienternes sygdomsaktivitet og psykiske velbefindende, og det bør være i tankerne, når man har med denne gruppe patienter at gøre,« sagde Sofie Bech Vestergaard i forbindelse med en snak om hendes studie.

5. Immundæmpende behandling associeret til øget risiko for non-melanom hudkræft

Endelig talte Dagens Medicin også med ph.d.-studerende Rasmus Westermann fra Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme ved Aalborg Universitetshospital.

Han var taget til EULAR med interessante data, der viser, at der er øget forekomst at non-melanom hudkræft hos personer med psoriasisgigt i behandling med immundæmpende medicin.

Igen havde forskerne undersøgt data fra DANBIO, denne gang på 27.824 personer med psoriasisgigt, og data afslørede, at behandling med TNF-hæmmere var associeret til hhv. 25 og 50 pct. øget risiko for i løbet af en opfølgningsperiode at få en diagnose med enten basalcellekarcinom og pladecellekarcinom.

Brug af anden immundæmpende behandling var i studiet associeret til tre gange forøget risiko for senere at få stillet en diagnose med pladecellekarcinom.

Rasmus Westermann understregede, at forskerne generelt ikke vil tilskrive den forøgede risiko for udvikling af non-melanom hudkræft til brugen af lægemidlerne, før de ved mere. Det vil skabe unødig bekymring, siger han.

Det er ifølge forskeren også vigtigt at understrege, at patienterne får de omtalte biologiske lægemidler af en årsag.

Uanset hvad, bør læger dog alligevel være opmærksomme på udvikling af non-melanom hudkræft hos deres patienter med psoriasisgigt i behandling med immundæmpende lægemidler.

»Særligt skal vi måske holde et vågent øje med gruppen af patienter, som er i behandling med andre biologiske lægemidler end TNF-hæmmere, da der hos disse patienter ser ud til at være tre gange forhøjet risiko for pladecellekarcinom. Det bør både dermatologer og reumatologer være opmærksomme på,« fortalte Rasmus Westermann.