Høj succesrate på uricaklinik i Hjørring

Langt flere patienter med urinsyregigt nåede behandlingsmålene, når de blev fulgt i en sygeplejerskeledet uricaklinik, end ved at følge det normale behandlingsforløb. Det viser resultaterne af prospektivt kohortestudie med ca. 300 urinsyregigtpatienter fra Uricaklinikken på Regionshospitalet i Hjørring, som netop er blevet præsenteret og præmieret på den europæiske reumatologikongres EULAR.

Resultaterne glæder overlæge Claus Rasmussen, reumatologisk afdeling, Regionshospitalet i Hjørring. Han pointerer, at der er tale om en enkel, effektiv og billig måde at hjælpe en traditionelt svag og overset patientgruppe i det danske sundhedsvæsen på.

Læs Dagens Medicins dækning af årets EULAR her.

»Mange læger opfatter stadig urinsyregigt som noget uskadeligt i stil med hold i ryggen. De forstår ikke, at urinsyregigt er en kronisk aflejringssygdom med et alvorligt forløb, som kan undgås ved en billig og sikker behandling,« siger Claus Rasmussen.

To år efter diagnosen havde 82 pct. af de patienter, der fulgte et behandlingsforløb i Uricaklinikken, nået deres behandlingsmål, mens det kun var tilfældet for 42 pct. af de patienter, der fulgte det normale behandlingsforløb. Behandlingsmålet var at sænke urinsyreniveauet til et niveau, hvor der ikke længere blev aflejret urinsyre (0,36 mmol/l, red.).

Uricaklinikken på reumatologisk afdeling på Regionshospitalet i Hjørring blev oprettet i 2017. Initiativtageren var Claus Rasmussen, hvis erfaring var og er, at patienter med urinsyregigt er en ofte overset og underbehandlet patientgruppe, der efter mange år med ubehandlet sygdom også har lav livskvalitet og høj dødelighed.

Uricaklinikken ledes af reumatologisk sygeplejerske Jette Kragh.

»Vi følger patienterne tæt, især i den første periode efter de har stillet diagnosen. Vi holder dem næsten bogstavelig talt i hånden. Patienterne får hjælp til at komme i et godt forløb, hvor vores mål er at sikre, at sygdommen bliver stabil, inden de overgår til egen læge,« siger Jette Kragh.

I det normale forløb ses patienten først af en reumatolog, der laver en behandlingsplan, hvorefter patienten overgår til videre opfølgning hos egen læge eller andre sygehusafdelinger. Patienterne på Uricaklinikken får også først udarbejdet en behandlingsplan af en læge, men overgår derefter til den sygeplejeledede klinik, hvor de får individuel undervisning om urinsyregigt, livsstilsændringer, gennemgang af tabletbehandling med allopurinol og colchicin til anfaldsbehandling, og vejledning i, hvordan de skal forholde sig ved akutte anfald.

Overset patientgruppe

Forudgået af blodprøver er patienterne hver fjerde uge i telefonisk kontakt med klinikken, hvor eventuelle justeringer i medicineringen aftales. Efter ca. et år overgik patienterne til at blive fulgt af egen læge, og resultaterne af undersøgelsen viser, at overgangen fra den sygeplejerskeledede klinik til egen læge var effektiv for næsten alle patienter.

»For en lille, og relativt billig indsats, er det muligt at opnå store forbedringer for en gruppe sårbare patienter. Det er først og fremmest et spørgsmål om organisering,« siger Jette Kragh.

Med andre ord har den bedre behandling med betydelig sandsynlighed bidraget til den lavere mortalitet og højere livskvalitet ved sygeplejerskeledet behandling

Claus Rasmussen, overlæge, Regionshospitalet Hjørring

Overlæge Claus Rasmussen har stor ros til den sygeplejerskeledede klinik.

»Det kan være nærliggende at tro, at sygeplejersker overtager opgaver, fordi der er for få læger. Den slutning kan være rigtig i nogle situationer, men sygeplejersker kan også opnå bedre resultater end læger ved nogle opgaver. Der er opgaver, hvor vi gamle erfarne speciallæger har givet op med at få læger til at udføre visse opgaver efter anerkendte guidelines. Patienter med urinsyregigt er desværre generelt dårligt behandlet af læger i alle de mange specialer, de kommer i forbindelse med,« siger Claus Rasmussen.

Hvorfor det forholder sig sådan, har Jette Kragh et bud på:

»Vi er nødt til at ændre opfattelsen af, at urinsyregigt er en selvforskyldt sygdom. Kosten har ikke den samme betydning for udvikling af sygdommen, som den tidligere blev tillagt, og den rammer bredt på tværs af sociale skel. Op mod to-tre pct. af befolkningen har urinsyregigt, hvilket er fem gange flere end antallet af personer med leddegigt eller psoriasis,« siger Jette Kragh.

Høj dødelighed

Dødeligheden blandt patienterne i studiet var høj. Inden for to år efter diagnosen var 15 pct. døde, hvilket dækker over betydelige forskelle mellem patienterne i det sygeplejerskeledede forløb, og de der fulgte det normale behandlingsforløb. Dødeligheden blandt patienterne i Uricaklinikken var 4 pct., mens 23 pct. af de patienter, der fulgte det normale forløb, døde inden for to år.

»Da vi undersøgte dødeligheden blandt vores patienter med urinsyregigt før 2017, fandt vi en toårsdødelighed på 20 pct. En dødelighed på 15 pct. er også meget høj, og et faktum for alle de 286 patienter i studiet, der med sikkerhed fik stillet diagnosen ved mikroskopi af uratkrystaller. Den er også langt højere end rapporteret i andre undersøgelser,« siger Claus Rasmussen.

Han mener, at den høje dødelighed tyder på mange års ubehandlet urinsyregigt og også lav livskvalitet i de forudgående år med svær ubehandlet sygdom.

Årsagen til den store forskel i dødeligheden i de to grupper er uklar, fordi det ikke er en randomiseret undersøgelse. Til gengæld afspejler studiets design langt bedre ‘real-life’, fordi alle patienter med påvist urinsyregigt blev inkluderet i studiet, uanset eventuelle andre sygdomme. Claus Rasmussen peger på, at forskellen i dødelighed formodentlig især skyldes patientselektion. F.eks. kom en lille gruppe meget svage patienter ikke i Uricaklinikken. Syv patienter døde allerede inden for en måned, og kunne derfor ikke nå at komme i Uricaklinikken. Der var også flere ældre kvinder i ‘usual care’, hvoraf 38 pct. døde inden for to år.

»Personligt tror jeg, at den bedre behandling med lavere p-urat i Uricaklinikken nødvendigvis må have givet færre anfald og færre sår på tophi (ophobning/knuder af urinsyrekrystaller i huden, som kan briste, og give sår, red.). Et anfald efterfølges de følgende måneder af stærkt øget risiko for apopleksi og myokardieinfarkt, og dermed også for død. Desuden har jeg set flere patienter få livstruende infektioner, som skyldtes bristede tophi i huden,« siger Claus Rasmussen.

Kobling til diabetiske fodsår

Forskellen i behandlingsresultaterne mellem Uricaklinikken og det normale behandlingsforløb kunne derimod ikke forklares ved de ledsagesygdomme og tilstande, forfatterne bag undersøgelsen undersøgte for (cancer, diabetes, nedsat nyrefunktion, hjertesygdom, hypertension, alder, køn, tidligere behandling, tophi, meget høj p-urat).

»Med andre ord har den bedre behandling med betydelig sandsynlighed bidraget til den lavere mortalitet og højere livskvalitet ved sygeplejerskeledet behandling,« siger Claus Rasmussen.

Resultaterne af kohortestudiet fra Nordjylland er offentliggjort i tidsskriftet Rheumatic & Musculoskeletal Diseases, og blev på EULAR præsenteret af Jette Kraghs kollega sygeplejerske Jesper Walther Larsen. Præsentationen blev efterfølgende præmieret som bedste abstract indenfor sin kategori ‘Health Professionals in Rheumatology’. Præmien på 1.250 euro bliver nu anvendt til et nyt studie af urinsyregigt som den underliggende årsag til fodsår hos patienter med diabetes.

Claus Rasmussen refererer til tidligere amerikanske registerstudier, som har påvist, at patienter med både urinsyregigt og diabetes har en mere end 20-doblet risiko for amputation, sammenlignet med patienter uden de to sygdomme.

»Vi har med studiet om sygeplejerskeledet behandling af urinsyregigt bevist, at vi har en effektiv og billig behandling til patienter, der får påvist sygdommen. Derfor håber vi, at der også kan være potentiale til at forebygge fodsår og amputationer hos et antal patienter med diabetes, hvoraf ca. 20 pct. også har urinsyregigt,« siger Claus Rasmussen.