Forskere efter nyhed på EULAR: Vi bliver arbejdsløse

På den årlige kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR) var der især ét forskningsresultat, som fik begejstringen frem hos overlæge og klinisk professor Lene Dreyer fra Aalborg Universitet og Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme på Aalborg Universitetshospital.

Hun deltog på kongressen, hvor hun selv præsenterede egne resultater, men også lyttede interesseret med på andre præsentationer.

Her vakte et resultat med CAR-T-celleterapi til patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE) hele salens begejstring, idet det i præsentationen blev vist, at det er muligt helt at kurere denne patientgruppe.

Læs Dagens Medicins dækning af årets EULAR her.

Ifølge Lene Dreyer er det revolutionerende.

»Det er en patientgruppe, hvor der har været beskeden udvikling i behandlingsmulighederne i de seneste 20 år, og hvor der stadig er en overdødelighed. Derfor har vi i den grad brug for nye former for behandling. Her kommer så et bud på en behandling, der ikke bare forbedrer overlevelsen, men ser ud til at gøre patienterne helt raske. Det er en stor nyhed,« fortæller Lene Dreyer til en snak med Dagens Medicin om, hvad der i hendes øjne var det mest interessante til årets EULAR.

Kurerede 15 patienter for SLE

Lene Dreyer fortæller, at hendes kollega, overlæge og klinisk lektor Salome Kristensen, præsenterede nye danske nationale data på patienter med SLE på kongressen, og de data viste, at denne patientgruppe stadig har en 10-årig overdødelighed i forhold til resten af befolkningen.

Faktisk har de fordoblet risiko for død, og specielt unge med SLE har relativt øget mortalitetsrisiko.

I det nye studie havde forskere taget skeen i den anden hånd, og i stedet for at udvikle en behandling, der kan lindre symptomerne på SLE, havde de udviklet en behandling, der helt kan kurere sygdommen.

I studiet indgik 15 patienter med bindevævssygdomme, herunder otte med alvorlig SLE, og de blev behandlet med den nye CAR T-celleterapi.

CAR T-celleterapien er udviklet, så patientens egne modulerede T-celler angriber de af kroppens B-celler, der er syge og ansvarlige for udvikling af SLE.

Det er vigtigt, at denne mulighed bliver undersøgt systematisk, fordi det har betydning for rigtig mange patienter. Derfor er det også vigtigt, at dosisreduktion bliver udnyttet til de patienter, hvor det er muligt

Lene Dreyer, overlæge, Aalborg Universitet

Efter gennemsnitligt 15 måneders opfølgning efter behandlingen var de otte patienter helt raske uden sygdomstegn.

»Det er helt vildt. Efter vi havde set præsentationen af data, spøgte mange af os med, at det ville gøre os arbejdsløse, hvis vi på den måde kan kurere en livslang sygdom med én behandling,« siger Leve Dreyer.

Behov for større og længerevarende studier

Ifølge Lene Dreyer skal der flere data på bordet, før hun vil hæve armene helt over hovedet.

Blandt andet er det ifølge overlægen vigtigt, at vi får data på eventuelle bivirkninger over tid, herunder risikoen for cytokinstorm.

Derudover vil hun også gerne se data på, hvor længe behandlingen holder, og om den rent faktisk ser ud til at være livslang, eller om effekten fortager sig over tid.

Lene Dreyer fortæller blandt andet, at i undersøgelsen indgik også tre patienter med myositis og fire med sklerodermi, men har var resultaterne med behandlingen med CAR-T-terapien ikke lige så overbevisende.

»Der er nødt til at blive lavet et randomiseret studie med længere follow-up, og så er det selvfølgelig også nødvendigt med en snak om, hvem denne behandling er relevant for, og om den er mest relevant for kun de undergrupper af patienter med sværest SLE,« siger Lene Dreyer.

Muligt at reducere behandling ved inflammatorisk gigtsygdom

Lene Dreyer fortæller, at studiet med CAR T-celleterapien ikke var det eneste, som fangede hendes interesse på kongressen.

Et andet opsigtsvækkende studie var ifølge overlægen en metaanalyse af 22 kliniske forsøg, som viste, at det er muligt at reducere dosis i behandling med biologiske lægemidler til patienter med inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt og rygsøjlegigt.

Rigtig mange patienter med de nævnte sygdomme er interesserede i at trappe ned i dosis på deres behandling, fordi behandlingen ofte er forbundet med bivirkninger. Derudover er dosis fastlagt ud fra de oprindelige fase 2- og 3-studier og er i en del tilfælde unødvendigt høje i forhold til at opnå sygdomskontrol.

Lene Dreyer fortæller, at forskerne fra Aalborg Universitetshospital selv har lavet et lignende studie, hvor vi fandt, at det for omkring en tredjedel af patienter med leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt er muligt at reducere dosis på behandlingen med over 50 pct., uden at lægemidlerne mister nævneværdig effekt.

Det giver færre bivirkninger og er for den sags skyld også billigere for sundhedssystemet.

Studiet på EULAR viste desuden, at patienter fint kan gå ned i dosis, og oplever de så opblussen i sygdommen, kan man øge dosis en lille smule igen for at bringe sygdommen under kontrol.

»Det er vigtigt, at denne mulighed bliver undersøgt systematisk, fordi det har betydning for rigtig mange patienter. Derfor er det også vigtigt, at dosisreduktion bliver udnyttet til de patienter, hvor det er muligt. Det kan betyde noget for rigtig mange mennesker med inflammatoriske gigtsygdomme. Det er dog også vigtigt at understrege, at patienterne ikke må stoppe helt i behandlingen,« siger Lene Dreyer.