Flere markante højdepunkter på årets EULAR 

Årets store kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR) blev i sidste uge afholdt i Bella Center i København for flere tusinde forskere og læger fra hele verden.

Et tredje studie af den spanske læge Carlos Valera Ribera viste, at personer med reumatologiske sygdomme også har forringet sexliv

De mange kongresdeltagere var strømmet til København for at blive opdateret på deres felt gennem både store forskningsnyheder og mere nicheprægede opdagelser.

Der blev også delt priser ud, og her blev en dansk forsker belønnet for præsentationen af sin forskning.

Her kaster vi et tilbageblik på, hvad der i år kan betegnes som nogle af EULAR-højdepunkterne.

1. Danskere kaster lys over COVID-19 og reumatologiske sygdomme

Selvfølgelig var der på EULAR data fra en lang række forskningsprojekter med fokus på koblingen mellem COVID-19, vaccination og reumatologiske sygdomme.

Her har frygten været, at personer med eksempelvis leddegigt ikke i tilstrækkelig grad opbygger et immunrespons som effekt af vaccinering, og at personer med reumatologiske sygdomme har øget risiko for at blive indlagt ved smitte med COVID-19.

Nye data fra den danske DANBIO-database blev præsenteret på EULAR, og heri kunne forskere anført af læge René Cordtz vise, at den absolutte risiko for at blive indlagt med COVID-19 i undersøgelsesperioden var 0,20 pct. for ikke-vaccinerede personer med leddegigt mod 0,08 pct. for personer uden sygdommen.

For personer med eller uden leddegigt resulterede vaccinering dog i en absolut risiko for indlæggelse med COVID-19 på under 0,05 pct. for begge grupper.

Samme forskningsgruppe viste også, at personer i behandling med rituximab havde større risiko for at blive indlagt med COVID-19 sammenlignet med personer i behandling med csDMARDS, men det var ikke muligt at slå fast, om det skyldtes behandling med rituximab, eller at patienter i behandling med rituximab også i højere grad var i behandling med et kortikosteroid eller havde været i behandling for kræft.

En del af forklaringen kan dog formentlig findes i et svensk forsøg, der blev præsenteret data fra. Heri kunne de svenske forskere vise, at personer i behandling med rituximab havde et signifikant lavere antistofrespons efter vaccinering sammenlignet med kontroller.

Det svenske studie viste dog også, at COVID-19-vaccinerne var veltolererede, og at blot 3,4 pct. af patienterne oplevede øget sygdomsaktivitet efter vaccinering.

2. Luftforurening leder til autoimmune sygdomme

To af de andre interessante studier på EULAR viste, at luftforurening spiller en vigtig rolle i udvikling af reumatologiske sygdomme.

For sin forskning modtog Jens Kristian Pedersen en pris på EULAR i kategorien ‘Klinisk forskning’

I det ene studie viste læge Giovanni Adami fra universitet i Verona, at blandt 80.000 italienere betød hver stigning i udsættelsen for kronisk luftforurening (P10) på 10 mikrogram pr. kvadratmeter en samtidig stigning på 7 pct. i risikoen for at have en autoimmun sygdom.

Risikoen steg endnu mere ved luftforurening over 30 mikrogram pr. kvadratmeter og ved mindre partikelstørrelse.

Opdeling af data viste desuden, at luftforurening med P10 var forbundet med forøget risiko for udvikling af leddegigt, men ikke andre autoimmune sygdomme, mens P2,5 var associeret med øget risiko for udvikling af leddegigt og inflammatorisk tarmsygdom.

Data fra samme forskningsgruppe viste også, at udsættelse for luftforurening var associeret med øget risiko for tab af knoglemasse og en diagnose med osteoporose blandt kvinder.

3. Dansk forsker modtager pris

Et tredje nedslagspunkt i dette års EULAR stod der også den danske reumatologiske database DANBIO på.

Heri kunne forskere anført af læge Jens Kristian Pedersen vise, at blandt personer med leddegigt havde 10 pct. modtaget antidepressiv behandling som en proxy for depression inden for en periode på 10 år.

Depression var desuden associeret med seks gange højere risiko for selvmord.

For sin forskning modtog Jens Kristian Pedersen en pris på EULAR i kategorien ‘Klinisk forskning’.

4. Aktiv leddegigt øger risiko for at udvikle demens

Et andet studie på EULAR kunne vise, at personer med aktiv leddegigt har øget risiko for at udvikle demens.

Læge Yeonghee Euns forskning, der var forankret i en stor populationsundersøgelse, viste, at en diagnose med leddegigt resulterede i 20 pct. højere risiko for at udvikle demenssygdomme.

5. Reumatologisk sygdom og livskvalitet hænger sammen

Et tredje studie af den spanske læge Carlos Valera Ribera viste, at personer med reumatologiske sygdomme også har forringet sexliv. I studiet deltog 188 personer med forskellige reumatologiske sygdomme samt en sammenlignelig kontrolgruppe.

Et studie af den græske læge Konstantinos Tselios kastede lys over sammenhængen mellem lupus nefritis, medicinsk behandling og risikoen for at udvikle kronisk nyresygdo

46 pct. af personer med leddegigt, 30 pct. af personer med psoriasisgigt og 6 pct. af personer i kontrolgruppen udviste i undersøgelsen tegn på seksuel dysfunktion.

Forskere anført af den tjekkiske forsker Barbora Heřmánková kunne dog også vise, at otte ugers fysioterapi i en vis grad kunne hjælpe på sexlivet blandt personer med reumatologiske sygdomme.

Den hollandske læge Selinde Snoeck kunne på EULAR desuden præsentere data, som viste, at psoriasisgigt, hvor patienterne ikke opnår minimal sygdomsaktivitet inden for det første år af en diagnose, er associeret med forringet livskvalitet, selvom patienterne i de følgende år opnår minimal sygdomsaktivitet.

6. Sammenhæng mellem lupus nefritis, medicin og kronisk nyresygdom

Et studie af den græske læge Konstantinos Tselios kastede lys over sammenhængen mellem lupus nefritis, medicinsk behandling og risikoen for at udvikle kronisk nyresygdom.

Forskningsgruppen brugte canadiske data til at vise, at 15,8 pct. af patienter med lupus nefritis i undersøgelsen udviklede kronisk nyresygdom efter gennemsnitligt 9,5 år.

Studiet viste også, at personer, der senere udviklede kronisk nyresygdom, ved baseline bl.a. oftere var i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensinreceptorblokkere.

Fuld kontrol med lupus nefritis inden for det første år af diagnosen beskyttede markant mod kronisk nyresygdom, mens blot ét enkelt sygdomsudbrud var associeret med 2,7 gange forhøjet risiko for at udvikle nyresygdom.

7. Lægemiddel forbedrede udfaldet ved lupus nefritis

En præsentation af professor Hans-Joachim Anders fra Universitetet i München viste, at lægemidlet voclosporin har en plads i behandlingen af lupus nefritis.

De præsenterede data kom fra studierne AURA-LV og AURORA-1, hvor voclosporin blev testet til patientgruppen.

Voclosporin blev godkendt af den amerikanske sundhedsmyndighed FDA i 2021 i kombination med immunterapi.

Resultatet af de to studier viste, at voclosporin er i stand til at reducere kreatinin-ratioen i urinen (UPCR).

78,4 pct. af patienterne i behandling med voclosporin opnåede mere end 25 pct. reduktion i UPCR inden for 3 måneder mod blot 62,4 pct. af kontrollerne.

Efter 12 måneder havde 52,6 pct. af patienter i behandling med voclosporin opnået UPCR på mindre end 0,7 mg pr. mg mod blot 33,1 pct. af kontrollerne.

Resultaterne peger ifølge forskerne på, at tillæg af voclosporin til standardbehandling til patienter med lupus nefritis signifikant øger chancerne for at komme i mål med UPCR og komme inden for anbefalingerne fra EULAR.