Toppen af poppen på ESMO: Immunterapi kan kurere flere former for kræft

På den netop overståede kongres for European Society of Medicinal Oncology (ESMO) viste flere store studier, at immunterapi helt kan kurere forskellige kræftformer.

Det drejede sig om blandt andet modermærkekræft, blærekræft og brystkræft.

Nogle af studierne viser over en bred kam, at hvis man som patient med metastaserende modermærkekræft overlever uden progression i mere end tre år efter behandlingen, bliver det formentlig ikke kræft, der slår en ihjel.

Dette er et stort gennembrud, der understreger immunterapiens transformative rolle som behandlingsmulighed på tværs af flere kræftformer

Marco Donia, overlæge, Herlev Hospital

Overlæge og klinisk lektor Marco Donia fra Center for Cancer Immunterapi, Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev Hospital, var moderator på en session, hvor nogle af disse forskningsresultater blev præsenteret på ESMO, og han fortæller, at data ser meget lovende ud.

»For første gang har vi nu data for overlevelse inden for tidlig triple-negativ brystkræft og muskelinvasiv blærekræft, hvilket bekræfter, hvad vi allerede har oplevet i klinikken med modermærkekræft, nemlig at immunterapi har potentialet til at bidrage til en kur eller i nogle tilfælde helt alene kan kurere sygdommen for en betydelig andel af patienter. Dette er et stort gennembrud, der understreger immunterapiens transformative rolle som behandlingsmulighed på tværs af flere kræftformer,« siger han.

Overlevelsen er markant forlænget

Hvis vi starter med det, der er Marco Donias forskningsområde, så viste data fra CheckMate 067-studiet, hvad kombinationen af nivolumab plus ipilimumab kan gøre for patienter med metastaserende modermærkekræft.

De data, der blev fremlagt på ESMO, var overlevelse efter 10 års opfølgning. Her var den mediane overlevelse 71,9 mdr., hvilket modsvarer seks år.

Samtidig viste data, at 96 pct. af de patienter, der ikke havde oplevet sygdomsprogression efter tre år, stadig var i live og kræftfrie efter 10 år.

»Immunterapi har transformeret behandlingen af en kræftsygdom, hvor den mediane overlevelse førhen var under ét år. Nu viser data, at omkring 50 pct. lever mere end 10 år, og at den melanomspecifikke dødelighed for patienter, der ikke har oplevet sygdomsvækst i mere end 3 år, er meget lav. Dette betyder sandsynligvis, at immunterapien har helbredt dem for modermærkekræft,« siger Marco Donia.’

Det næste store skridt vil være, hvis vi allerede på diagnosetidspunktet kan fortælle vores patienter, at de hører til den gruppe, som kan behandles med kun ét stof og alligevel se frem til formentlig at blive kureret.

Marco Donia, overlæge, Herlev Hospital

Han understreger, at resultaterne faktisk ikke er overraskende, for det er de samme erfaringer, som man har gjort sig i klinikken, om end man endnu ikke har data efter 10 års opfølgning.

»Vi har selv lavet et studie, hvor vi ser det samme med ‘real world’ data fra danske patienter. Nogle patienter kan helbredes,« siger Marco Donia.

Det danske studie er publiceret i European Journal of Cancer.

Vigtigt at kunne identificere de rigtige patienter

Ifølge Marco Donia er det interessante spørgsmål nu, om man i højere grad kan målrette behandlingen.

For eksempel er der rigtig meget toksicitet forbundet med kombinationsbehandlingen, hvor 60 pct. oplever alvorlige bivirkninger.

Data har også vist, at mange patienter faktisk kan kureres ved behandling med kun anti-PD-1-behandlingen (nivolumab eller pembrolizumab), som kun giver alvorlige bivirkninger hos 15 pct. af patienterne.

»Det er den helt store diskussion i feltet lige nu. Hvordan kan vi identificere de patienter, som vi kan kurere ved kun at bruge nivolumab eller pembrolizumab? Vi har nogle biomarkører, men de er ikke perfekte. Det næste store skridt vil være, hvis vi allerede på diagnosetidspunktet kan fortælle vores patienter, at de hører til den gruppe, som kan behandles med kun ét stof og alligevel se frem til formentlig at blive kureret,« siger Marco Donia.

Forlænger overlevelsen ved brystkræft

På ESMO blev der også fremlagt data for behandling af patienter med brystkræft med immunterapi.

Her drejede det sig om kvinder med triple-negativ brystkræft, som ofte er særligt svære at behandle, fordi det til disse kvinder hverken er muligt at ramme progesteronreceptorer, østrogenreceptorer eller HER2-niveauer.

Behandling med immunterapi plus kemoterapi før operation og immunterapi efter operation viste sig i et studie dog at kunne forlænge den femårige overlevelse fra 81,2 pct. til 86,6 pct.

»Denne undersøgelse viser forbedringer med immunterapi hos patienter med den mest aggressive undertype af brystkræft, hvor man tidligere kun kunne tilbyde kemoterapi. Vi havde troet, at brystkræft måske ikke var følsom over for immunterapi alene, men hvis man giver det i kombination med kemoterapi før operationen og efterfølgende, forbedrer det den samlede overlevelse hos mange patienter. Resultatet antyder muligheden for, at kombinationen af behandlinger kan føre til en sensibilisering af tripple-negativ brystkræft over for immunterapi,« fortæller professor Alessandra Curioni-Fontecedro fra University of Fribourg i en pressemeddelelse fra ESMO.

Alessandra Curioni-Fontecedro havde ikke deltaget i forskningsarbejdet.

Gavner også patienter med blærekræft

Samme resultat blev vist i et andet studie med patienter med muskelinvasiv blærekræft.

I fase 3-forsøget NIAGARA blev patienter randomiseret til immunterapi med durvalumab plus kemoterapi før operation og durvalumab efter operation eller kemoterapi før operation.

I dette studie ledte behandlingen med immunterapi til bedre overlevelse.

Behandling med immunterapi påvirkede heller ikke mulighederne for at operere blæren, idet 88 pct. af patienter i behandling med immunterapi undergik operation mod 83 pct. af patienter behandlet med kun kemoterapi forud for operation.

Alessandra Curioni-Fontecedro peger på, hvad næste skridt i forskning inden for behandling af patienter med kræft med immunterapi bør være.

»Vi har stadig nogle store ubesvarede spørgsmål. Det første er at forstå, hvorfor kræftformerne vender tilbage hos nogle patienter på trods af det første respons på immunterapi. Vi forstår stadig ikke, hvordan resistens over for immunterapi kan opstå hos nogle patienter. Vi er nødt til at forstå, hvad der sker hos disse patienter, hvad resistensmekanismerne er, og hvordan vi kan overvinde dem. Så længe spørgsmålet om resistens undersøges isoleret ved at se på individuelle immunterapimidler, vil det ikke være nok. Vi bør alle forene vores kræfter for at forbedre forståelsen og fremme bedre behandling i fremtiden,« siger hun.