Sådan påvirker behandlinger for prostatakræft testosteronniveauer

På den igangværende kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO) har danske forskere netop fremlagt resultater fra et studie, som kortlægger effekten af behandlinger mod metastaserende kastrationsresistent prostatakræft.

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Forskningsresultatet viser, at ved behandling med enzalutamid eller abirateron plus prednisolon til patienter med kastrationsresistent metastaserende prostatakræft får den ene behandling niveauerne af testosteron til at falde, mens den anden behandling får dem til at stige.

Forskningen kaster lys over behandlingseffekten af to meget brugte kræftbehandlinger på de mandlige kønshormoner, men lægger også op til, at fremtidige studier skal kaste lys over, hvad det har af klinisk betydning.

»Begge behandlinger har en effekt på den smule testosteron, der er tilbage i kroppen efter kastrationsbehandling. Da vi har to behandlinger, som på papiret er lige gode i forhold til cancerhæmmende effekt, er det et godt udgangspunkt at ville sammenligne dem på andre parametre,« fortæller læge og ph.d. Klara Kvorning Ternov fra Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Studiet er en del af det store HEAT-studie på Herlev og Gentofte Hospital, hvor forskere går forskellige kræftbehandlinger til patienter med prostatakræft efter i sømmene.

Sådan virker behandlingerne

Efter sygdomsprogression efter kastrationsbehandling for metastaserende prostatakræft skal læger vælge mellem de to behandlinger som førstelinjebehandling.

På alle andre tidspunkter vil man gerne have høje niveauer af testosteron inden for normalområdet, fordi det har mange gavnlige helbredseffekter. Men ved prostatakræft skal det så langt ned som muligt

Klara Kvorning Ternov, læge og ph.d., Herlev og Gentofte Hospital

Enzalutamid virker ved at hæmme androgenreceptorsignaleringen, mens abirateron virker ved at hæmme androgenproduktionen i kroppen. Abirateron gives i kombination med prednisolon, da abirateron leder til underskud af binyrebarkhormon.

Begge behandlinger er tabletbehandlinger, som har det mål at vride den sidste effekt af det mandlige kønshormon ud af kroppen. Årsagen er, at testosteron kan være kræftstimulerende.

170 mænd randomiseret til behandling

I HEAT-studiet har forskerne randomiseret 170 danske mænd med metastaserende kastrationsresistent prostatakræft til at blive behandlet med enten enzalutamid eller abirateron plus prednisolon.

Forskerne udtog blodprøver inden behandlingen og efter 12 ugers behandling for at se, hvordan de to behandlinger hver især havde påvirket niveauerne af testosteron og forstadier til testosteron i kroppen.

Alle forsøgsdeltagerne havde testosteronniveauer under 1,7 nmol/L ved forsøgets start.

»På alle andre tidspunkter vil man gerne have høje niveauer af testosteron inden for normalområdet, fordi det har mange gavnlige helbredseffekter. Men ved prostatakræft skal det så langt ned som muligt. Det kommer dog med mange bivirkninger i form af træthed, nedsat livskvalitet, metaboliske forandringer herunder tab af muskelmasse, øget fedtmasse og øget risiko for udvikling af type 2-diabetes,« forklarer Klara Kvorning Ternov.

Stor forskel i behandlingseffekt

Resultatet af undersøgelsen viser en behandlingsforskel mellem de to behandlinger.

Det er forventeligt, at niveauerne falder i gruppen af patienter i behandling med abirateron, men det er overraskende, at niveauerne stiger i gruppen af patienter i behandling med enzalutamid

Klara Kvorning Ternov, læge og ph.d., Herlev og Gentofte Hospital

I gruppen af patienter i behandling med abirateron faldt niveauerne af testosteron som forventet.

Gennemsnitligt lå forsøgsdeltagernes niveauer på 0,34 nmol/L inden behandlingsopstart, og det tal faldt med 0,23 nmol/L.

I gruppen af patienter i behandling med enzalutamid så tingene dog meget anderledes ud. Her var det gennemsnitlige niveau inden behandling 0,37 nmol/L, og det steg med 0,15 nmol/L.

»Det er forventeligt, at niveauerne falder i gruppen af patienter i behandling med abirateron, men det er overraskende, at niveauerne stiger i gruppen af patienter i behandling med enzalutamid. Normalt er en stigning i niveauerne af testosteron et dårligt tegn og et tegn på tab af kræftkontrol, men lige i dette tilfælde hæmmer enzalutamid den signaleringskæde, som testosteron skal kunne stimulere for at stimulere kræftvækst. Det betyder, at den kliniske betydning er begrænset,« forklarer Klara Kvorning Ternov.

Forskeren uddyber, at resultatet danner basis for nye studier af, om de forskellige niveauer af testosteron efter førstelinjebehandling for metastaserende kastrationsresistent prostatakræft har indvirkning på bivirkninger ved behandlingerne.