Sådan går det patienter med blærekræft i Danmark

Danske forskere har på den igangværende kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO) fremlagt resultater fra deres kortlægning af patientgruppen af danskere i behandling for metastaserende blærekræft (lokal fremskreden eller metastaserende urothelialt karcinom) i perioden fra 2010 til 2017.

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Kortlægningen viser for det første, hvem patientgruppen har været, men også hvordan de er blevet behandlet.

Blandt andet viser forskningsresultatet, at kun omkring en tredjedel har modtaget standardbehandling (cisplatin gemcitabine, carboplatin gemcitabine, gemcitabine monoterapi eller uspecificeret kemoterapi), og at kun en tredjedel af de patienter, som havde modtaget cisplatin eller carboplatin, er gået videre til andenlinjebehandling.

Ydermere bekræfter forskningsresultatet, at en diagnose med metastaserende blærekræft historisk har givet patienter en meget dårlig prognose for fremtiden.

»Vores resultater illustrerer, at vi taler om en meget skrøbelig patientgruppe med et rigtig dårligt udfald af deres sygdom. Det kan vi bekræfte med disse meget valide danske data, som viser, hvordan det har set ud historisk. Siden da er der kommet nye behandlinger i form af immunterapier på markedet, og det vil blive interessant at sammenligne vores historiske data med, hvordan tingene ser ud i dag,« forklarer en af forskerne bag det nye studie, market access manager Daniel Sloth Hauberg fra Pfizer Danmark.

Få har modtaget standardbehandling

I kortlægningen har Daniel Sloth Hauberg for det første karakteriseret patientgruppen. I perioden fra 2010 til 2017 har i alt 3.206 danskere fået stillet diagnosen lokalt fremskreden eller metastaserende urothelialt karcinom.

Det er uanset årsag påfaldende, at så få patienter har været kandidater til standardbehandling

Daniel Sloth Hauberg, market access manager, Pfizer

Patienterne var gennemsnitligt 67 år gamle, og 71 pct. var mænd.

Gennemgangen af data viser også nogle interessante fund.

For det første blev blot 36 pct. af patienterne sat i behandling med standardbehandlingen. Det overraskende lave tal kræver en forklaring.

»Det kan måske have noget at gøre med, at lægerne har vurderet, at patienterne ikke er i stand til at gennemføre en hård kemoterapi. Det er uanset årsag påfaldende, at så få patienter har været kandidater til standardbehandling. Det peger også på et stort udækket behov hos patientgruppen,« forklarer Daniel Sloth Hauberg.

Langtidsoverlevelsen er helt i bund

Derudover viser data, at langtidsoverlevelsen ved behandling med cisplatin eller carboplatin er virkelig dårlig. Blot 7 pct. af de patienter, som udelukkende modtog behandling med carboplatin, overlevede i mere end 2 år, og tallet er blot 14 pct. for patienter i behandling med cisplatin.

Bliver patienter ikke behandlet, er deres forventede overlevelse på tre til seks måneder. Den mediane overlevelse for patienter behandlet med carboplatin var ni måneder, mens patienter behandlet med cisplatin havde en medianoverlevelse på 14 måneder.

»Vi kan også se, at patienter i behandling med cisplatin var yngre end patienter i behandling med carboplatin. Det skyldes, at cisplatin er det mest toksiske af de to, men det er også det mest effektive. Man skal blandt andet have god nyrefunktion for at blive behandlet med cisplatin,« siger Daniel Sloth Hauberg.

Data viser også indikationer på, hvorfor patienter i behandling med cisplatin har klaret sig bedre end patienter i behandling med carboplatin. Blandt andet har flere patienter i gruppen i behandling med carboplatin haft metastatisk sygdom sammenlignet med patienter i behandling med cisplatin (80 pct. mod 72. pct.). Den resterende gruppe af patienter havde inoperabel lokalavanceret sygdom.

Kun få modtager andenlinjebehandling

Et andet interessant resultat af det nye studie er, at kun 35 pct. af de patienter, der har haft sygdomsfremskridt efter behandling med cisplatin eller carboplatin, er gået i gang med andenlinjebehandling.

Fakta

Pfizer markedsfører en immunterapi mod blærekræft. Daniel Sloth Hauberg er uddannet økonom og arbejder som sundhedsøkonom hos medicinalfirmaet Pfizer, hvor han blandt andet laver registerstudier i samarbejde med partnere i sundhedsvæsenet. Daniel Sloth Hauberg er medforfatter på artiklen, hvor professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Jørgen Bjerggaard Jensen er hovedforfatter.

Da blot hhv. 7 og 14. pct. af patienterne blev langtidsoverlevere ved behandling med carboplatin eller cisplatin, peger det på, at standardbehandlingen ikke har været tilstrækkelig. Derfor burde man se en større del af patienter, som gik i gang med andenlinjebehandling. Sådan har det bare ikke været historisk.

»En stor gruppe af de her patienter har øjensynligt ikke mødt kriterierne til at kunne modtage førstelinjebehandling, og en stor del af dem, som er blevet behandlet med førstelinjebehandling, har så heller ikke mødt kriterierne til at blive behandlet med andenlinjebehandlingen. Det er interessante resultater, som bør måles op imod, hvordan tingene ser ud i dag med de nye behandlinger, der er kommet på markedet. Gælder det samme stadig, altså at vi har en behandling, som kun meget få modtager, eller har vi med de nye behandlinger fået en situation, hvor flere patienter med blærekræft kan få et behandlingstilbud?« siger Daniel Sloth Hauberg.