Sådan går det danske kvinder med HR-/HER2- brystkræft

Næsten 500 danske kvinder blev i perioden fra 2016 til 2019 behandlet neoadjuverende for dobbelt negativ brystkræft – det vil sige, at de modtog kemoterapi før definitiv operation.

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Nu viser et nyt studie, at kun under en tredjedel af kvinderne opnåede et komplet patologisk respons af behandlingen.

Resultatet er blot et af flere i studiet, hvori forskere har kigget patientgruppen igennem for at få et bedre indblik i, hvordan det går kvinderne i forhold til de nuværende behandlingsmuligheder.

Forskningen er blevet offentliggjort på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO), der løber af stablen i disse dage.

»Når vi ser på, hvor mange kvinder der får et komplet respons ved neoadjuverende behandling, er tallet umiddelbart ikke tilfredsstillende. Det er i hvert fald et tal, som findes højere rundt om i verden, så måske skal vi have nogle mere effektive kemoterapiregimer herhjemme,« fortæller medicinstuderende William Wendler Thomassen fra Danish Breast Cancer Group, Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet.

484 danske kvinder med dobbelt negativ brystkræft

Dobbelt negativ brystkræft er kendt som en aggressiv form for brystkræft og resulterer ofte i tilbagefald.

I studiet har William Wendler Thomassen kortlagt alle danske kvinder med dobbelt negativ brystkræft i perioden fra 2016 til 2019. I alt drejer det sig om 484 patienter.

Gennemsnitsalderen for kvinderne var 52 år, og størrelsen på tumor inden kemoterapi var:

• 57 patienter med tumor under to centimeter

• 354 patienter med tumor mellem to og fem centimeter

• 54 patienter med tumor større end fem centimeter.

Tumorer bliver mindre

William Wendler Thomassens undersøgelser viser for det første, at blot 32,9 pct. af kvinderne opnåede et komplet respons på behandlingen med neoadjuverende kemoterapi.

Behandlingen var ellers god til at få tumor til at blive mindre. Størrelsen på tumor efter behandlingen var:

• 197 patienter med tumor på under to centimeter

• 75 patienter med tumor på to til fem centimeter

• 22 patienter med tumor på mere end fem centimeter.

»Det ultimative mål er, at patienten har komplet tumorsvind samt at muliggøre en mindre invasiv operation og identificere patienter, som har behov for yderligere behandling efter operation for at forhindre tilbagefald,« siger William Wendler Thomassen.

Netop i den henseende viser studiet, at 282 af kvinderne endte med at få en brystbevarende operation, mens 193 fik fjernet hele brystet.

Færre med spredning til aksillære lymfeknuder

Et yderligere fund i det nye studie er, at 50 pct. af de kvinder, som inden kemoterapi havde fået diagnosticeret spredning til regionale lymfeknuder, ikke længere havde cancerceller ved det kirurgiske indgreb.

»Det er positivt, at halvdelen af kvinderne går fra at være lymfeknudepositive til lymfeknudenegative. Det viser, at behandlingen virker,« siger William Wendler Thomassen.

Forskeren mener, at studiet for det første kan bruges til at give et overblik over patientgruppen i Danmark, men også til at se på, om vi benytter de rigtige metoder til at vurdere, om behandling med kemoterapi til patientgruppen virker.

Tidligere (indtil 2020) benyttede de danske patologer Miller-Payne-metoden til at vurdere respons på neoadjuverende kemoterapi. I dag bruger man klinisk en lignende metode – residual cancer burden (RCB) – hvor man ligeledes vurderer respons på behandling.

Studier har dog vist, at RCB giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger om yderligere behandling efter operation.

William Wendler Thomassen håber på, at den sidstnævnte metode kan blive mere udbredt, da det vil gavne patienterne.

»Den patientkohorte, jeg har kigget på, er scoret efter den ældre Miller-Payne-metode. Jeg vil i mit forskningsår arbejde videre på at få omscoret disse patienter til den nye RCB-metode, således at vi for fremtiden har et bedre grundlag til sammenligning ved ændring af behandlingspraksis,« siger han.