RUBY-studiet på EMSO: analyse peger på effekt dostarlimab til alle molekylære subgrupper ved livmoderkræft

De første data fra RUBY-studiet med behandling af kvinder med livmoderkræft med dostarlimab i tillæg til kemoterapi viste allerede tidligere på året signifikant forbedring i både overlevelsen og den progressionsfrie overlevelse for denne gruppe af patienter.

ESMO 2023:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Nu viser en ny datagennemgang, hvor forskere har undersøgt effekten af behandlingen til patienter med forskellige histologiske typer og i forskellige molekylære subgrupper, at behandlingstilgangen gavner bredt, og at den gavnlige effekt eksisterer på tværs af alle de undersøgte patientgrupper.

Forskningsresultatet er offentliggjort på den årlige kongres for European Society for Medical Oncology (ESMO).

»Det er den første molekylære analyse af en fase 3-undersøgelse i livmoderkræft nogensinde. Resultatet viser, at vi kan gøre noget for nogle grupper af patienter, som vi førhen ikke har kunnet gøre meget for. Det vil komme til at ændre behandlingen af livmoderkræft, og behandling hos dMMR-patienter er nu godkendt af FDA, og der foreligger en ‘positive opinion’ i EMA. Efter den molekylære undersøgelse og snarlige opdatering af overlevelsesdata vil jeg tænke, at sponsoren af studiet vil søge om en godkendelse for alle patienter med livmoderkræft,« fortæller den ledende forsker bag det store internationale studie, overlæge Mansoor Raza Mirza fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

Forskningen udspringer og er ledet fra Nordic Society of Gynaecological Oncology, men involverer læger og patienter fra 19 lande fra Europa, Nordamerika og Asien.

Hovedanalyse med imponerende resultater

I studiet blev 494 kvinder med livmoderkræft i stadie 3/4 eller efter første tilbagefald randomiseret til standardbehandling med carboplatin/paclitaxel plus placebo eller standardbehandling plus dostarlimab.

Efter behandling med kemoterapi fortsatte patienterne i behandling med placebo eller dostarlimab i op til tre år.

Gennemsnitsalderen var 64 år, og forskerne fulgte forsøgsdeltagerne i mediant 25 mdr.

Vi ser også, at vores overlevelseskurve for hele patientgruppen er fladet fuldkommen ud efter 12 mdr., hvilket peger på, at vi ikke bare holder sygdommen i skak, men at vi decideret har kureret disse patienter

Mansoor Raza Mirza, overlæge, Rigshospitalet

Det primære endepunkt i studiet viste, at tillæg af dostarlimab til standardbehandling markant ændrede ved den progressionsfrie overlevelse for kvinder med livmoderkræft.

Efter 24 mdr. var den progressionsfrie overlevelse hos gruppen af patienter i behandling med standardbehandling blot 18,1 pct. Hos gruppen af patienter i behandling med tillæg af dostarlimab var tallet hele 36,1 pct.

Hvis man kigger på gruppen af patienter med højt udtryk af dMMR (DNA mismatch repair deficiency), var tallene endnu mere imponerende. Her var den progressionsfrie overlevelse 15,7 pct. efter to år ved standardbehandling og 61,4 pct. ved tillæg af dostarlimab.

Også overlevelsen blev forbedret ved behandling med dostarlimab.

Hos patienter med højt udtryk af dMMR steg den efter tre år fra 58,7 pct. i placebogruppen til 83,3 pct. i dostarlimab-gruppen. Tilsvarende på tværs af hele patientgruppen var overlevelsen efter tre år hhv. 56,0 pct. og 71,3 pct.

34 pct. af patienterne i placebogruppen modtog endda anden immunterapi efter sygdomsprogression.

Alle subgrupper har gavn af behandling med dostarlimab

Forskerne foretog i den nye analyse whole exome sequencing på 400 ud af kvinderne for at undersøge, om forskellige subgrupper af patienter (dMMR, p53abberent, p53wt) har gavn af behandlingen med dostarlimab.

Resultatet af den nye gennemgang af data viser, at inden for undergrupperne dMMR/MSI-H, TP53-muterede og NSMP (uden specifik molekylær profil) var både den progressionsfrie overlevelse og overlevelse bedre ved behandling med dostarlimab plus kemoterapi sammenlignet med placebo plus kemoterapi.

For undergruppen dMMR/MSI-H var hazardratioen for sygdomsprogression ved behandling med dostarlimab 0,31 målt op imod kemoterapi. For overlevelse var tallet 0,4.

De tilsvarende tal for TP53mut var 0,55 og 0,41 og for NSMP 0,77 og 0,87.

Forskerne undersøgte også den tungt muterede subgruppe POLe mut, men her var der kun fem patienter med, hvoraf ingen havde progredieret ved dataudtræk.

Mansoor Raza Mirza hæfter sig især ved resultatet af behandlingen med dostarlimab til patienter med TP53-mutation.

»Det er ofte de meget slemme tumorer, men her ser vi, at der er 45 pct. chance for ikke at progrediere, hvilket er et meget godt resultat. Vi ser også, at vores overlevelseskurve for hele patientgruppen er fladet fuldkommen ud efter 12 mdr., hvilket peger på, at vi ikke bare holder sygdommen i skak, men at vi decideret har kureret disse patienter,« siger han.

Mansoor Raza Mirza uddyber, at RUBY er et prospektivt randomiseret fase 3-studie, og at det er vigtigt at foretage videre undersøgelser af biologisk materiale for at blive klogere på konklusionerne. Blandt andet vil forskerne fortsætte med at lave molekylære analyser af andre undergrupper af patienter, herunder i forhold til TMB, methyleringsmutationer, PD-L1, HRR mm.