Proteiner i blodet sladrer om galdevejskræft

Galdevejskræft er en meget alvorlig kræftsygdom med en dårlig prognose.

Flertallet af patienterne dør af sygdommen, og det gør de inden for ganske kort tid.

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Et af problemerne ved sygdommen er at få stillet en tidlig diagnose, men det kan noget så simpelt som en blodprøve måske være med til at gøre. I hvert fald viser et nyt dansk studie, at man ved at analysere på en række proteiner i blodet kan afgøre, om patienten er rask, eller om patienten har kræft i galdevejene.

»Overordnet set har vi et ønske om at kunne stille en diagnose tidligere. At stille diagnosen galdevejskræft kan ofte være vanskeligt, fordi det kan være svært at få taget en biopsi fra patienten. Man kan både risikere at stikke hul på galdevejen, eller det kan være svært at ramme tumoren. Det kan derfor være svært at vide, om det er galdevejskræft eller en metastase et andet sted fra,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, læge og ph.d.-studerende Troels Dreier Christensen fra Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev og Gentofte Hospital.

Der er behov for andre måder at stille diagnosen på, og her ser proteinsignaturen i blodet ud til måske at være en mulighed

Troels Dreier Christensen, læge og ph.d.-studerende fra Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev og Gentofte Hospital.

»Derfor er der behov for andre måder at stille diagnosen på, og her ser proteinsignaturen i blodet ud til måske at være en mulighed,« siger han.

Troels Dreier Christensen har netop offentliggjort sine forskningsresultater på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO), som finder sted i disse dage.

450 danskere med i analyse

I studiet har Troels Dreier Christensen og kollegaer analyseret blodprøver fra 191 patienter med galdevejskræft og 250 kontroller, som enten var raske eller led af anden sygdom, dog ikke kræftsygdom.

Forskerne analyserede blodprøverne for proteinsignaturer ved hjælp af et såkaldt OLINK-panel, der analyserer på det relative forhold mellem 92 forskellige proteiner relateret til kræft eller immunsystemet.

Resultatet af analysen på halvdelen af forsøgsdeltagerne brugte forskerne til at træne proteinsignaturbaserede algoritmer i at genkende galdevejskræft. Derefter verificerede de algoritmerne på den anden halvdel af forsøgsdeltagerne.

Forskerne undersøgte også, hvor få proteiner de kunne bruge i deres signaturer og samtidig få et brugbart svar.

Fandt 96 pct. af alle tilfælde af galdevejskræft

Resultatet af undersøgelsen viser, at proteinsignaturen i blodprøver formentlig kan være et godt redskab til at stille diagnosen galdevejskræft.

Da forskerne undersøgte 84 proteiner, havde signaturen både en sensitivitet og specificitet på 96 pct. i forhold til at afgøre, om personen havde galdevejskræft eller ej.

Bliver resultaterne ved med at være lovende, begynder vi at kigge os om efter andre metoder, som er mere klinisk anvendelige i forhold til at identificere en proteinsignatur og stille diagnosen galdevejskræft

Troels Dreier Christensen, læge og ph.d.-studerende fra Afdeling for Kræftbehandling ved Herlev og Gentofte Hospital.

Jo færre proteiner forskerne benyttede i deres analyse, des dårligere blev den diagnostiske værdi, men selv ved blot to proteiner var resultaterne stadig forholdsvist præcise.

»Det ser lovende ud. Der er helt klart nogle muligheder i at bruge proteinsignaturer i blodet til at stille diagnosen galdevejskræft,« siger Troels Dreier Christensen.

Teknologien er ikke klinisk anvendelig

Troels Dreier Christensen fortæller dog også, at der stadig er mange bump på vejen, før det kan blive klinisk rutine at stille diagnosen galdevejskræft ved hjælp af en blodprøve.

For det første skal resultaterne bekræftes i et valideringsstudie, der aktuelt er i gang. For det andet har forskerne endnu ikke identificeret, hvor god metoden er til at skelne galdevejskræft fra andre kræftformer. Det er et mål med fremtidige studier.

For det tredje er teknikken udpræget anvendelig i en forskningssammenhæng og ikke så meget i en klinisk sammenhæng. OLINK-panelet kræver blandt andet, at man kører mange prøver samtidig, og så er resultatet ikke absolut, men relativt i forhold til de andre prøver i panelet.

Man kan man andre ord ikke direkte sammenligne niveauet af det enkelte protein fra ét panel til det næste.

»Det er et stort problem, men bliver resultaterne ved med at være lovende, begynder vi at kigge os om efter andre metoder, som er mere klinisk anvendelige i forhold til at identificere en proteinsignatur og stille diagnosen galdevejskræft,« siger Troels Dreier Christensen.