Palliativ immunterapi til patienter med lungekræft giver flere langtidsoverlevere

Palliativ behandling med immunterapier som nivolumab, pembrolizumab og atezolizumab har i nogle år efterhånden været en mulighed for en række danske patienter med ikke-småcellet lungekræft i uhelbredeligt avanceret sygdomsstadie.

ESMO 2022:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Behandlingen har gjort en verden til forskel og forlænget overlevelsen for mange patienter, og på det seneste er det blevet muligt at lave undersøgelser, som holder langtidsdata fra den virkelige verden op imod data fra de kliniske studier, der har ligget til grund for godkendelsen af behandlingerne til at starte med.

Nu viser en gennemgang af danske patienter, som har været i palliativ behandling med immunterapi som monoterapi for senstadie ikke-småcellet lungekræft, at behandlingen ikke helt kommer med de samme gode overlevelsesrater i første linje som i de kliniske studier, hvor patientpopulationen er mere selekteret.

Til gengæld viser studiet, at immunterapierne gør nogle af de mere uselekterede patienter til langtidsoverlevere, og det er ifølge en af forskerne bag studiet opløftende.

»Man har også set en hale af langtidsoverlevere ved behandling med immunterapi til personer med modermærkekræft, og nu kan vi se det samme blandt de patienter med lungekræft, som vi behandler i den kliniske hverdag. Det er meget positivt, og vi skal nu identificere, hvad der karakteriserer langtidsoverlevere for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe flere patienter til at blive det,« fortæller afdelingslæge og ph.d.-studerende Birgitte Bjørnhart fra Odense Universitetshospital.

Birgitte Bjørnhart har netop præsenteret sin forskning på den årlige kongres for European Society for Medical Oncology (ESMO), der løber af stablen i disse dage.

729 danske patienter med i studie

I studiet har Birgitte Bjørnhart med sine kollegaer indhentet data med meget lang opfølgningstid fra fire af de 11 danske centre, hvor patienter med ikke-småcellet lungekræft kan blive behandlet med palliativ immunterapi i første- eller anden linje.

Selvom de er lavere, skal man dog huske på, at overlevelsen stadig er meget bedre end ved behandling med den tidligere standard, som var kemoterapi

Birgitte Bjørnhart, afdelingslæge og ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital

729 patienter med uhelbredelig sygdom i stadie tre eller fire har deltaget i studiet. Gennemsnitsalderen var 68 år, og 22 pct. var over 75 år gamle.

Forskerne har data på patienterne i mediant 48,7 mdr.

Formålet med studiet var ikke kun at undersøge medianoverlevelsen for danske patienter i behandling med immunterapi, men i højere grad at undersøge, hvor mange patienter der er i live og ikke har progredieret i deres sygdom efter henholdsvis tre år, fire år, fem år osv.

Resultaterne blev holdt op mod de kliniske studier, der ligger til grund for godkendelsen af behandlingerne, blandt andet KEYNOTE-24 med behandling af patientgruppen med pembrolizumab målt op imod kemoterapi.

Resultaterne blev justeret for blandt andet alder, køn, komorbiditeter, rygerstatus, PD-L1-status mm.

Lavere overlevelse end i kliniske studier

Resultatet af forskningen viser, at danske patienter i behandling med immunterapi i første linje ikke opnår helt samme overlevelsesrater som i de kliniske studier.

Medianoverlevelsen var i de kliniske studier 26,3 mdr., men i de danske data havde patienter i behandling med immunterapi i første linje en medianoverlevelse på 20,4 mdr.

Overlevelsen efter tre og fire år var i de danske data henholdsvis 30 pct. og 23 pct., og også her var andelen af overlevere blandt danske patienter lidt lavere end rapporteret i de kliniske studier med højt selekterede patienter.

»Selvom de er lavere, skal man dog huske på, at overlevelsen stadig er meget bedre end ved behandling med den tidligere standard, som var kemoterapi. Ved behandling med kemoterapi ville den gennemsnitlige overlevelse være under 12 mdr. Måske endnu vigtigere ville kun ekstremt få være i live efter tre eller fire år,« siger Birgitte Bjørnhart.

Immunterapi giver hale af langtidsoverlevere

For de patienter, der fik immunterapi som andenlinjebehandling, var overlevelsesraterne og de progressionsfri overlevelsesrater derimod fuldstændig sammenlignelige med de kliniske studier.

Det mest interessante resultat er dog ifølge Birgitte Bjørnhart, at forskerne i de danske data kan se en hale af patienter, som bliver langtidsoverlevere uden progression af deres sygdom. Dette gælder både patienter i førstelinje- og andenlinjebehandling og giver håb om, at for nogle vil langtidsoverlevelse blive endnu længere end fem år.

Opdagelsen giver grund til optimisme og skal undersøges nærmere.

»Indtil videre har vi langtidsopdaterede data fra fire ud af 11 danske centre, og vi ønsker selvfølgelig at indsamle disse supplerende data fra de resterende syv centre for at få et nationalt overblik. Derefter vil vi granske data for at finde ud af, hvad der karakteriserer de patienter, som bliver langtidsoverlevere, og om der er nogle barrierer, som vi kan fjerne for andre patienter, der ikke lever så længe. Indtil videre kan vi se, at i hvert fald performancestatus og PD-L1-status har en indflydelse, ligesom det ser ud til, at kvinder klarer sig lidt bedre end mænd. Alt sammen er noget af det, som vi vil kigge nærmere på fremadrettet – ligesom vi også vil kigge på de patienter, der på samme tid får behandling med både immunterapi og kemoterapi,« siger Birgitte Bjørnhart.